Dagens indlæg er en lille samling af klasse 1 programmer, der er bestået. Det kan være meget rart at se hvad der kræves for at bestå et program og ikke mindst at se at det ikke behøver være perfekt og uden fejl eller håndsignaler :-) Først nogle HTM programmer: Og så nogle klasse 1 freestyleprogrammer
1 Comment
I indlægget i går, gik jeg lidt hurtigt hen over opbygningen af et program, men bare rolig, det kommer der mere om nu. Fik heller ikke fortalt, at der er to forskellige forskellige dicipliner i dogdancing: Heelwork to Music (HTM) og Freestyle. I HTM skal hunden opholde sig på en af ti forskellige "Fri ved fod" positioner rundt om føreren i 75% af tiden og den må på intet tidspunkt være mere end 2 m fra føreren. Se evt en video med de ti positioner her. Dermed er der ikke plads til så mange tricks; tricksene bruges enten for at understrege en pointe eller for at flytte hunden fra en position til en anden. I Freestyle, er alle øvelser frie, det vil sige, at der ikke er nogen krav til hvilke øvelser der skal være i programmet. Fri ved fod-positionerne må bruges, dog ikke i så høj grad, at det kommer til at ligne HTM. Når et program bedømmes gives der point i tre kategorier: Indhold og sværhedsgrad, Musik og fortolkning og Udførsel og præcision. Man bør tænke på alle dele når man sammensætter sit program. Der findes en nærmere beskrivelse af hvad dommerne kigger på ved vurdereingen af de enkelte kategorier for hhv HTM og freestyle her (HTM) og her (freestyle). Sværhedsgrad Når man laver sit første freestyle eller HTM program, kan det være svært at vurdere hvor svære tricks der skal være i eller hvor mange HTM positioner der skal vises. Hvis man kigger rundt omkring på youtube-videoer, findes der mange vildt flotte programmer, med svære tricks, mange positioner i alle retninger og hunde der arbejder perfekt og opmærksomt igennem 4 minutter på et område fyldt med forstyrrelser. Der er knapt så mange klasse 1 programmer på youtube, men der er nogen (fx herunder). Det kan anbefales, at tage ud og se en konkurrence, hvis man vil søge inspiration og lure niveauet inden man selv stiller op. Her vil man sandsynligvis opdage, at det ikke er helt så farligt, som man forestiller sig. Konkurrencer kan findes på hundeweb (vælg "Heelwork to music" i feltet Type). Hvis man ikke har tid til at komme til en konkurrence inden man selv stiller op, kommer her lidt om niveauet og et par klasse 1 programmer. I et klasse 1 HTM-program, er det langt bedre at have 2-3 gode positioner end at have 8 halvdårlige. Der forventes ikke, at hunden kan bevæge sig i alle retninger i disse positioner i klassen. Ligeud og nogle flotte vendinger, evt. lidt sidelæns eller baglæns gang i en position er nok til at bestå en klasse 1. Nedenunder ses et rigtig godt klasse 1 HTM program, som fik 25,87 point (maximum er 30). I freestyle klasse 1, forventes der ikke specielt svære tricks; zig-zag mellem ben, drej omkring sig selv, gå rundt om føreren, gå omkring rekvisit, spring gennem arme, følg med fører, bakke væk er tricks der ofte ses i et klasse 1 program. Der er ingen krav til hvad der skal være af tricks, man bestemmer helt selv. Så hvis ens hund har svært ved at lære et bestemt trick eller hvis den har fysiske skavanker, så der er øvelser den ikke har så let ved at udføre, udelader man bare de øvelser af programmet og finder på noget andet. Nedenfor er et fint klasse 1 freestyle program, dette fik 24 point (30 er maximum). Generelt kan man sige, at det er vigtigere, at programmet flyder, at hunden arbejder godt og ser ud som om den morer sig i ringen, end at der er mange svære tricks eller mange positioner i et klasse 1 program. Der er intet krav om rekvisitter, men det er tilladt både i freestyle og HTM. Rekvisitter kan være alt fra en stok, en stol, en træstub, en bamse, en indkøbsvogn eller hvad man kan finde på. Eneste krav til rekvisitten er, at en person kan stille den op mellem to numre. Hvis man vælger at have en rekvisit med, skal den bruges i en del af programmet og det er vigtigt at den understreger temaet. Næste indlæg kommer til at handle mere om træning af tricks. Jeg er jo tosset med dogdancing. Synes det er en fantastisk sport, hvor alle racer kan være med. Det, at der ikke er et færdigt program man skal igennem, gør at selv om hunden har en fysik, der måske ikke indbyder til spring eller meget hurtige bevægelser, kan den sagtens være med alligevel. Hvis der er en øvelse, man har svært ved at lære hunden, kan man bare vælge en anden som passer til mhunden i stedet. Så er der alt det med musikken og at man må klæde sig ud og det bedste af alt: De danske dogdancere er så SØDE :-) Jeg har de sidste par måneder set en del personer spørge på forskellige forums om der ikke er dogdancingtræning forskellige steder i landet. Der er efterhånden en del træning omkring København, men i resten af landet er desværre ikke så mange træningssteder. Derfor tænkte jeg, at jeg ville lave en lille quickguide om hvordan man kommer i gang. Det skal nok lige understreges, at dette er min fremgangsmåde, der kan være mange andre veje til et færdigt program. Lidt om sporten Sportens officielle navn er Heelwork to music og der er to kategorier man kan konkurrere i: Heelwork to music (HTM) og freestyle. I HTM skal hunden opholde sig på en af ti forskellige "Fri ved fod" positioner rundt om føreren i 75% af tiden og den må på intet tidspunkt være mere end 2 m fra føreren. Se evt en video med de ti positioner her. Dermed er der ikke plads til så mange tricks; tricksene bruges enten for at understrege en pointe eller for at flytte hunden fra en position til en anden. I Freestyle, er alle øvelser frie, det vil sige, at der ikke er nogen krav til hvilke øvelser der skal være i programmet. Fri ved fod-positionerne må bruges, dog ikke i så høj grad, at det kommer til at ligne HTM. Der er et væld af konkurrenceklasser, uofficielle og officielle. De officielle klasser er der hvor du samler point til at rykke op i klasserne. De officielle klasser hedder Freestyle klasse 1, klasse 2 og klasse 3 og HTM klasse 1, klasse 2 og klasse 3. Alle starter i klasse 1, hvor man kan samle point til at kvalificere sig til klasse 2 osv. Reglerne kan findes her Musikvalg Først skal der vælges noget musik. Det skal være noget musik du kan lide og kan holde ud at høre mange gange i træk. Musikken må gerne have en historie af en slags eller have nogle temposkift, så du kan vise forskellige typer af tricks med hunden. Dette bliver vigtigere når du rykker op i klasserne. Musikken bestemmer hvilke rekvisitter du kan bruge og hvilket kostume du kan have på. En paraply går fx rigtig godt til "Singing in the rain", men knap så godt til "Hakuna Matata". Mange vælger musik fra (tegne)film, der har man givet et tema i forvejen og hvis man er heldig, kender dommere og publikum musikken. Jeg starter med at finde 3-4 numre, som jeg kunne overveje, så lægger jeg dem på en playliste, som jeg hører (uhyggeligt) mange gange over et par dage. Jeg prøver også gerne at tage hunden med ud og træne lidt til musikken, for at vurdere om musikken passer til hundens bevægelser. Et meget hurtigt nummer passer måske ikke så godt til en meget tung hund, der bevæger sig langsomt. Til et klasse 1 program må musikken højst vare 2½ minut. Det kan være svært at finde musik der præcist er så langt, så det være at du bliver nød til at redigere i den. Du kan også klippe musik sammen lige som du har lyst til, hvis du vil have et stykke af et nummer sammen med halvdelen af et andet. Der findes flere gratis-programmer til musik-redigering på nettet, jeg kan anbefale Audacity, som er relativt let at bruge. Det kan downloades her Opbygning af program Når musikken er valgt og redigeret er det tid til at lave et program. Jeg lytter musikken igennem og skriver ned hvad der sker på hvilket sekund-tal, skriver også om musikken er stille mediumeller high, fx 00:00-00:20 Musikken starter stille op med violin og fløjte 00:20-00:28 trompettrut, medium Nogle gange er der meget tydelige cues i musikken, som man bør bruge, det kan være et trut, et trommeslag eller andet. Det kan også være noget i teksten der indbyder til et bestemt trick. Pas på med at gøre det der synges i teksten. Hvis man ikke kender teksten meget godt, kan det være svært at høre den og selv om det passer i teksten er det ikke sikkert det passer i musikken. Når hele nummeret er gennemgået skriver jeg i en tredje søjle hvad hunden skal gøre og evt hvad jeg skal gøre. Der hvor musikken er stille, skal tricksene også være relativt rolige eller hvis det er HTM, så er det ikke i de stille passager der skal løbes rundt i ringen. Et stille trick behøver ikke være noget hvor hunden sidder helt stille, men det kan være noget hvor den bevæger sig relativt langsomt eller har små bevægelser (fx krydser forpoter, sætter en forpote på næsen, gå mellem ejerens ben med poterne på hans/hendes fødder). I rolige tricks har hunden som regel alle tre-fire poter i jorden. I de passager af musikken, hvor der er høj intensitet bør der være "vilde" tricks, det kan enten være tricks hvor hunden (og du) bevæger sig hurtigt, det kan være spring, stå/gå på bagben, løbe i store cirkler i ringen eller lign. I HTM er det her man skal bevæge sit hurtigt eller lægge nogle powerfulde tricks ind. Husk dog, at hunden højst må være 2 m fra dig i HTM, så det kan være risikabelt at lægge spring og andre vilde tricks ind. De passager i musikken der hverken er stille eller højintensive/meget hurtige kræver tricks der er et sted i mellem de vilde og de rolige, som fx zig-zag mellem benene, gå rundt om ejer, bakke væk, dreje om sig selv. Jeg har vedhæftet et eksempel på et af mine programmer under dette indlæg. Dette var første del, senere kommer der meget mere om træning af tricksene, planlægning af træningen, kæder og træningen af dem og lidt om hvordan en konkurrence foregår. Reglerne mm for for heelwork to musik (som er sportens officielle navn) kan findes her Datoer og tidspunkter for konkurrencer kan findes her (vælg type Heelwork to music). Det kan desuden anbefales at melde sig ind i facebookgruppen dogdancing.dk, hvis man vil holde sig orienteret med hvad der sker indenfor sporten. God træning!
Mine hunde er et par voksne damer, med alt hvad det indebærer af gode og dårlige ting.
Soko bliver 8 år til maj og det eneste alderstegn der er at spore hos hende, er lidt mere gråt i de brune aftegn, især på forpoterne. Nanna bliver 10 år den 1. marts og umiddelbart har hun heller ikke rigtig nogle alderdomsproblemer. Eller det troede jeg da ikke, men jeg har dog bemærket nogle ændringer med hende her de sidste uger, som måske har med alderen at gøre. For det første var hun rigtig bange nytårsaften. Det plejer hun overhovedet ikke at være, hun plejer at være helt ligeglad med alt fyrværkeriet, men i år reagerede hun på lydende, var meget rastløs, halsede og kunne ikke finde ro. Derudover har hun pludselig svært ved at være alene hjemme, hun hyler og piber. Det er muligvis fordi hun var blevet bange for fyrværkeriet og derfor mere lydsensitiv, og derfor er blevet bange for en lille smule lyd efterfølgende. (Jeg er i gang med at finde ud af om der er noget fysisk galt med hende og er i gang med at træne alene hjemme igen). Det har fået mig til at tænke over, hvad jeg gør for at holde de to voksne damer i form både fysisk og mentalt. Noget af det er sikkert ren overtro og har ingen virkning på levealder eller kondition, men så længe jeg tror det virker...
De fleste der har en gammel hund kender deres hund rigtig godt og det er derfor lettere at lægge mærke til om der er noget der er forandret. Håber at mine og alle jeres ældre hunde må være friske fysisk og mentalt langt op i alderen! Til sidst et par billeder af min grånæse Nanna, et fra da hun var 1½ år og et fra da hun var 9½ år. Hvorfor kommer din hund når du kalder? (Hvis den altså gør det!) Overskriften kræver måske en forklaring. Jeg har ikke fået delfin, jeg har været en tur i Göteborg for at høre Kathy Sdao og en af hendes delfin-historier inspirerede mig til dette indlæg. Historien er, at hun trænede delfiner til at søge miner hos US Navy på Hawaii. Delfinerne blev fanget i det fri og derefter trænet til at finde miner og placere sprængstoffer på minen for at detonere denne. Delfinerne blev holdt i fangeskab i individuelle bure og efter den første træning, flyttede træningen af delfinerne ud på åbent hav; præcis det samme hav, som delfinerne var blevet fanget i. Når en delfin havde været på arbejde, skulle den frivilligt hoppe op i båden, for at blive transporteret, liggende på dækket af båden, tilbage til sit bur. Under delfinens arbejde i det åbne hav kunne den svømme frit, den kunne fange friske lækre fisk, surfe på en hvalbølge (ja, det gør de åbenbart), mødes med andre delfiner, endda parre sig med andre delfiner og ellers gøre hvad frie delfiner nu engang gør. Alternativet var at arbejde hårdt, leve af optøede fisk og lade sig transportere tilbage i et relativt kedeligt, ustimulerende miljø. Ind imellem stak delfiner af for et par timer eller dage for, men de kom altid tilbage. Hvorfor mon? Man kan måske sammenligne med at vi står og kalder på vores hunde med en tør kiks i lommen, mens der løber saftige røde bøffer rundt på græsplænen. Ville din hund komme? (ville du?) Men hvorfor fulgte delfinerne frivilligt med tilbage til fangeskab? Tja, det er jo ikke til at vide, men en stor del af forklaringen, er den belønningshistorie trænerne havde skabt. De første 10-12 mdr af delfinernes træning, blev delfinerne trænet inde i deres bure og i en bugt, indhegnet med et net. De gjorde det svært for delfinerne at gøre det, de helst ville, da de ikke kunne komme på åbent hav og let for delfinerne at gøre det trænerne ville. De første gange en delfin blev lukket på åbent hav, fik den en slags "mundkurv" på delfinerne, et anti-feeding device, som gjorde det sværere for delfinerne at fange fisk. Det gav ingen garanti for at delfinen ikke svømmede væk, når den blev sluppet i havet, men det gjorde det lidt sværere for den at gøre i hvert fald en af de ting den gerne ville (at fange friske fisk), igen for at gøre det ønskede valg, at arbejde for fisk af en ringere kvalitet , mere sandsynligt. Havde træningen mon fungeret, hvis de i stedet for at indfange delfinerne og træne dem i indhegninger, havde udvalgt nogle vilde delfiner og trænet dem i det fri? Jeg tvivler! Hvorfor i alverden skulle et vildt dyr uden relation til mennesker vælge at få en dårligere kvalitet mad, for at lave et arbejde der er hårdere og sværere end selv at skaffe føden? Med mindre trænerne kan tilbyde en væsentlig bedre forstærker end noget delfinerne kan fremskaffe på egen hånd, tror jeg det er meget svært. Virker din indkaldstræning, hvis du går med hunden løs det meste af tiden? Jeg tvivler! Hvorfor skulle hunden vælge at komme til dig for at få den belønning du har, når den i stedet kan få en bedre ude i verden og samtidig slippe for at få snor på? For enkelte (desværre de færreste) hunde, er den kiks du har i lommen det mest værdifulde den kan forestille sig; de allerfleste hunde har dog andet, som de finder mere meningsfulde som belønninger: At lege med andre hunde, alverdens dufte, et dyrespor, at jage en kat, en svømmetur, at grave efter en mus med meget mere. (Der udover har mange hunde lært, at de kan tage det der er i miljøet først, for bagefter at komme daskende til ejer og få en godbid, men det er en helt anden historie) Så hvis din hund har andet i sit liv end de belønninger du kan tilbyde den og den ikke har et perfekt indkald, kan det måske være en ide at overveje hvordan du kan styre alle de forskellige belønninger der er til din hund ude i miljøet. Som med al anden træning, er den mest effektive vej til målet, at starte med at træne de enkelte små dele af øvelsen på steder uden forstyrrelser. Gradvist øges kravene til eleven: Øvelsen trænes færdig og flydende og der tilføres flere og flere forstyrrelser til den færdige øvelse. Alligevel er der mange der mener at deres hund SKAL løbe løs, selv om den ikke kan komme når der kaldes. Det kan ikke alene være farligt for hunden og irriterende for andre, det kan også sætte dig tilbage i din indkaldstræning. Selvfølgelig skal hunden motioneres og stimuleres mentalt, men det må man gøre på anden vis hvis indkaldstræningen prioriteres. I praksis gælder det om at lave en masse, masse øvelser med hunde, som skaber værdi for at arbejde sammen med dig. Det kan være hvad som helst: tricks, lydighedsøvelser, leg, praktiske små øvelser mm. Det vigtigste er at der er en høj belønningsfrekvens og at hunden synes det er sjovt. Dette startes uden forstyrrelser og der tilføres flere og flere, så hunden til sidst kan lave øvelserne lige ved siden af det den skal kunne kaldes ind fra. Ved siden af dette trænes hundens selvkontrol, så hunden får en ide om, at den eneste måde at komme til den anden hund, katten, hot-doggen eller hvad det nu måtte være, går gennem dig. Du kan finde mange tips til selvkontrolsøvelser i bloggen her. De fleste hunde kender nok deres navn, men det er ikke altid forbundet med noget udelukkende positivt.
Derudover kan det være at navnet ikke betyder noget for hunden, måske fordi det bliver brugt ofte i mange sammenhænge. Enkelte mennesker er så tossede at de går og taler med hunden og i den forbindelse tiltaler den ved navn :-) Mange bruger navnet som indkalssignal, måske sammen med et Kom (Nanna, Kom!) andre bruger en fløjte med eller uden lyd eller et pift. Et kald har den fordel, at man ikke behøver at have fløjte eller andet udstyr på sig, men ulempen kan være at lyden ligner for meget det man hele tiden går og siger og at den kan være sværere for hunden at høre på afstand. Et fløjtesignal er mere entydigt og adskiller sig fra den sædvanlige strøm af lyde fra os, men med mindre man selv kan give et godt fløjt eller pift, skal man huske at have fløjten på sig. Jeg selv bruger begge dele. Fløjten bruges især hvor der er lidt større udfordringer end sædvanligt og den udløser som regel også bedre belønning. Stemmen bruges på de almindelige ture i parken, hvor der ikke er vildt eller andet spændende. Vælg et eller flere indkaldssignal og beting det. Det gør ikke noget at det er et signal hunden kender i forvejen. Start med at give signalet, beløn hunden STORT. Hunden skal intet gøre, bare høre signalet og modtage en fantastisk belønning. Gør dette 10 gange dagligt i et par dage så kender hunden helt sikkert indkaldssignalet. Det er vigtigt at hunden ikke opdager at du finder præmiegodbidden frem fra køreskabet. Rækkefølgen skal være: Signal - belønning Hvis hunden opdager godbidden først bliver rækkefølgen: Belønning - signal - mere belønning og så registrerer hunden sandsynligvis slet ikke signalet. Du kan have superbelønningerne placeret i skåle rundt omkring, hvor hunden ikke kan nå dem, evt i køleskabet. Når du har givet signalet løber i sammen til belønningen. Varier gerne belønningerne: leg med legetøj, leg med mad, et aktivitetsspil fyldt med godbidder eller andet hunden ELSKER. Det er vigtigt at det skal være noget hunden er virkeligt glad for. Til sidst Gary Larsons bud på hvad hundene hører :-) Du skal bruge en lang snor, et område uden alt for mange forstyrrelser, nogle gode godbidder eller yndlingslegetøjet og en anden slags lidt kedeligere godbidder (fx tørfoder). Lad hunden gøre hvad den vil og gå resolut i en en retning. Når hunden kommer efter dig, belønner du med de gode godbidder fra dig og kaster en kedelig på jorden. Så snart du har kastet en kedelig godbid, giver du hunden værsgo til at spise den og fortsætter i den modsatte retning. Ret hurtigt vil hunden forstå legen og vil skynde sig i din retning så snart den kedelige godbid er spist. Efterhånden flytter du legen ud på mere og mere spændende steder, med større forstyrrelser. Hvis hunden ikke kommer til dig på et tidspunkt, fordi den bliver forstyrret at fx en duft, holder du fat i snoren, så hunden ikke kan komme længere væk, end der hvor du gav sidste godbid. Hvis du går snoren ud (sørg for at have en lang snor!), så træk hunden med dig, når der ikke er mere snor. Hvis der kommer en forstyrrelse du ikke kan styre, som fx en fremmed hund, så træk hunden med dig. Lad være med at kalde på hunden, lad den selv vælge at følge dig. Hvis hunden ikke er det mindste interesseret, så start med at stå stille og beløn for øjenkontakt et par gange. Derefter bevæger du dig lidt og belønner for et enkelt skridt mod dig inden du går videre til at belønne, når hunden er helt ved dig. Hvis hunden løber forbi dig uden at tage kontakt, så skift retning, til hunden tager kontakt. Så et par videoer med Soko og mig på parkeringspladsen. Synes det lyder som om jeg siger plads til Soko et par gange, jeg siger altså Yes, som betyder dygtig for hende :-) I dag blev de nye rally-skilte offentliggjort, de kan ses her. Jeg er begejstret! Der er masser af nye sjove og udfordrende nye øvelser, glæder mig for eksempel til at træne pladsøvelserne hvor jeg går i mod hunden (sidestep til venstre og STOP-1 skridt til venstre- STOP) og kan næste ikke vente med at komme i gang med at øve Cirkel i gang rundt om fører. Ud over de nye skilte er der rykket lidt rundt på skiltene, så der kan indgå lidt højrehandling allerede i øvet klasse (1 skilt, efter et sideskift-skilt, skal følge et andet sideskift). Der er kommet hund snurer rundt, stå og et skridt baglæns - hund bakker allerede i begynderklassen. Tænker at de nye skilte er med til at adskille rally lidt mere fra LP, hvilket jeg synes er en god udvikling. Det er lidt ærgerligt, at rally er en slags LP-light. Det er muligt at nogen mener det er det, men med de nye regler, kræves der en lille smule ekstra træning af en dygtig LP-hund, for at gå en rally-bane. Jeg glæder mig til det bliver 2014, så skiltene kommer i brug :-) (Hvis du og din hund mangler træning i de nye skilte, holder jeg et rally-kursus her i efteråret og der er en hel træningsgang viet til de nye skilte, men vi tager mindst et nyt skilt op hver gang, se mere her). Der er jo en fane her på sitet der hedder webshop, men det er vist en mindre overdrivelse at kalde den det. For det er rent faktisk ikke muligt at købe noget som helst direkte via siden; man skal i en eller anden form for kontakt med mig.
Men nu har jeg en usædvanlig dejlig godbidstaske til afprøvning fra Click'n'Treat (denne)og den er faktisk noget af det bedste jeg har prøvet. Havde ellers fuldstændig opgivet godbidstasker og ofret et par jakker til formålet (ja, man kan kende mig på de meget fedtede lommer!), men det kan ske at jeg overgiver mig til denne. I så fald kommer den på "webshoppen" og muligvis til en træningsplads nær dig i nærmeste fremtid. På tide med en update herfra! De sidste par uger, har jeg trænet lidt rally med begge hundene og i lørdags skulle vi så til rally-begynder-prøve. Det gik nogenlunde okay med begge hunde. Soko gjorde det rigtig fint, hun blev nummer 3. med 91 point. Hendes plads position lader en del tilbage at ønske, og så var der et par stramme snore og lidt skiltesnusning, men ellers arbejdede hun det bedste hun havde lært. Nanna gjorde det også fint og hun bestod med 79 point. Vi mistede en øvelse og måtte lave et par stykker om, da hun hverken havde lært at side foran mig eller at dække fra gang. I stedet for at side foran mig forsøgte hun sig med at stå på bagben og det giver vist ikke så mange point :-) Nedenfor en ikke alt for god video af Nannas banegennemgang, har desværre ingen af Sokos. Det var rigtig dejlig dag i solen, rally-folket kan godt regne med at se mere til os :-) |
Randi- en hundetræningstosse Archives
|