Hvorfor kommer din hund når du kalder? (Hvis den altså gør det!) Overskriften kræver måske en forklaring. Jeg har ikke fået delfin, jeg har været en tur i Göteborg for at høre Kathy Sdao og en af hendes delfin-historier inspirerede mig til dette indlæg. Historien er, at hun trænede delfiner til at søge miner hos US Navy på Hawaii. Delfinerne blev fanget i det fri og derefter trænet til at finde miner og placere sprængstoffer på minen for at detonere denne. Delfinerne blev holdt i fangeskab i individuelle bure og efter den første træning, flyttede træningen af delfinerne ud på åbent hav; præcis det samme hav, som delfinerne var blevet fanget i. Når en delfin havde været på arbejde, skulle den frivilligt hoppe op i båden, for at blive transporteret, liggende på dækket af båden, tilbage til sit bur. Under delfinens arbejde i det åbne hav kunne den svømme frit, den kunne fange friske lækre fisk, surfe på en hvalbølge (ja, det gør de åbenbart), mødes med andre delfiner, endda parre sig med andre delfiner og ellers gøre hvad frie delfiner nu engang gør. Alternativet var at arbejde hårdt, leve af optøede fisk og lade sig transportere tilbage i et relativt kedeligt, ustimulerende miljø. Ind imellem stak delfiner af for et par timer eller dage for, men de kom altid tilbage. Hvorfor mon? Man kan måske sammenligne med at vi står og kalder på vores hunde med en tør kiks i lommen, mens der løber saftige røde bøffer rundt på græsplænen. Ville din hund komme? (ville du?) Men hvorfor fulgte delfinerne frivilligt med tilbage til fangeskab? Tja, det er jo ikke til at vide, men en stor del af forklaringen, er den belønningshistorie trænerne havde skabt. De første 10-12 mdr af delfinernes træning, blev delfinerne trænet inde i deres bure og i en bugt, indhegnet med et net. De gjorde det svært for delfinerne at gøre det, de helst ville, da de ikke kunne komme på åbent hav og let for delfinerne at gøre det trænerne ville. De første gange en delfin blev lukket på åbent hav, fik den en slags "mundkurv" på delfinerne, et anti-feeding device, som gjorde det sværere for delfinerne at fange fisk. Det gav ingen garanti for at delfinen ikke svømmede væk, når den blev sluppet i havet, men det gjorde det lidt sværere for den at gøre i hvert fald en af de ting den gerne ville (at fange friske fisk), igen for at gøre det ønskede valg, at arbejde for fisk af en ringere kvalitet , mere sandsynligt. Havde træningen mon fungeret, hvis de i stedet for at indfange delfinerne og træne dem i indhegninger, havde udvalgt nogle vilde delfiner og trænet dem i det fri? Jeg tvivler! Hvorfor i alverden skulle et vildt dyr uden relation til mennesker vælge at få en dårligere kvalitet mad, for at lave et arbejde der er hårdere og sværere end selv at skaffe føden? Med mindre trænerne kan tilbyde en væsentlig bedre forstærker end noget delfinerne kan fremskaffe på egen hånd, tror jeg det er meget svært. Virker din indkaldstræning, hvis du går med hunden løs det meste af tiden? Jeg tvivler! Hvorfor skulle hunden vælge at komme til dig for at få den belønning du har, når den i stedet kan få en bedre ude i verden og samtidig slippe for at få snor på? For enkelte (desværre de færreste) hunde, er den kiks du har i lommen det mest værdifulde den kan forestille sig; de allerfleste hunde har dog andet, som de finder mere meningsfulde som belønninger: At lege med andre hunde, alverdens dufte, et dyrespor, at jage en kat, en svømmetur, at grave efter en mus med meget mere. (Der udover har mange hunde lært, at de kan tage det der er i miljøet først, for bagefter at komme daskende til ejer og få en godbid, men det er en helt anden historie) Så hvis din hund har andet i sit liv end de belønninger du kan tilbyde den og den ikke har et perfekt indkald, kan det måske være en ide at overveje hvordan du kan styre alle de forskellige belønninger der er til din hund ude i miljøet. Som med al anden træning, er den mest effektive vej til målet, at starte med at træne de enkelte små dele af øvelsen på steder uden forstyrrelser. Gradvist øges kravene til eleven: Øvelsen trænes færdig og flydende og der tilføres flere og flere forstyrrelser til den færdige øvelse. Alligevel er der mange der mener at deres hund SKAL løbe løs, selv om den ikke kan komme når der kaldes. Det kan ikke alene være farligt for hunden og irriterende for andre, det kan også sætte dig tilbage i din indkaldstræning. Selvfølgelig skal hunden motioneres og stimuleres mentalt, men det må man gøre på anden vis hvis indkaldstræningen prioriteres. I praksis gælder det om at lave en masse, masse øvelser med hunde, som skaber værdi for at arbejde sammen med dig. Det kan være hvad som helst: tricks, lydighedsøvelser, leg, praktiske små øvelser mm. Det vigtigste er at der er en høj belønningsfrekvens og at hunden synes det er sjovt. Dette startes uden forstyrrelser og der tilføres flere og flere, så hunden til sidst kan lave øvelserne lige ved siden af det den skal kunne kaldes ind fra. Ved siden af dette trænes hundens selvkontrol, så hunden får en ide om, at den eneste måde at komme til den anden hund, katten, hot-doggen eller hvad det nu måtte være, går gennem dig. Du kan finde mange tips til selvkontrolsøvelser i bloggen her.
0 Comments
|
Randi- en hundetræningstosse Archives
|