Hvad er Klikkertræning eller belønningsbaseret træning?
På alle hold trænes der efter belønningsbaseret og i mange tilfælde også med en form for markør, denne form for træning kaldes også klikkertræning.
De vigtigste hovedpunkter i denne træningsform, er for mig:
- Hundens initiativ anvendes til at få øvelser frem
- Hunden belønnes når den gør noget ønsket og det ignoreres eller forhindres når den gør noget uønsket
- Rigtig adfærd markeres (fx med et klik, eller en anden markørlyd)
- Det er forventeligt at hunde gør hvad der betaler sig og ikke andet
En lidt mere detaljeret forklaring ses nedenfor.
Initiativ
Hunden lærer at være aktiv og tilbyde bevægelse selv. På den måde er det muligt at forme nærmest hvilket som helst øvelse, også øvelser det kan være svært at lokke sig til.
Det betyder også at lokning ikke er noget du lærer hos mig.
Ikke fordi hunden tager skade af at blive trukket omkring med en godbid for næsen, men fordi at hverken hunden eller du lærer ret meget af det. Når hunden bliver lokket til noget, er der som regel ikke den store tankevirksomhed omkring det hunden gør i mens. Hunden opdager ikke at den sitter, den opdager kun at den følger godbidden i hånden; lidt ligesom hvis du finder til en ukendt adresse ved hjælp af en GPS. Næste gang du skal til adressen, er det meget usandsynligt at du kan køre den uden GPS'en.
I stedet handler træningen i høj grad om at hunden skal være initiativrig.
Tilrettelæg træningen
Træningen startes altid på et sted, hvor den mest spændende hunden kan finde, er det vi har i lommen (godbidder eller legetøj). Efterhånden som træningen flyttes til andre miljøer, sørger vi for at indrette miljøet, så der er størst mulig chance for at hunden gør det vi ønsker.
Det handler altså om at manipulere med miljøet, i stedet for at give hunden frihed til hvad den selv vil, for at stå klar med klikker og godbidder når den tilfældigvis rammer noget ønskeligt.
Observer og marker
Når træningen er baseret på belønning er det meget vigtigt at vide hvad man vil have og være dygtig til at observere, når hunden gør det ønskede.
Vi bruger vi ikke energi på at korrigere eller straffe uønsket adfærd, men i stedet lærer du at at udvælge og belønne det ønskede. Det giver en lydig og glad hund.
Den eneste information hunden får om at den gør noget rigtigt, er vores belønning.
Derfor er det vigtigt at belønningen præsenteres præcis på det rigtige tidspunkt. Det er her markøren kommer ind i billedet. Markøren er betyder "godbid på vej" for hunden og gør, at vi kan informere hunden om at den gjorde det rigtige selv om den ikke er får belønningen i det øjeblik den gjorde det rigtige. Det kan være at hunden arbejder på afstand og vi ikke kan nå frem med belønningen mens hunden gør det vi ønsker eller det kan være at hunden ikke er i stand til at tage imod belønningen mens den gør det ønskede, det kan fx være i en apportøvelse, hvor hunden har et apportemne i munden.
Markøren kan være en klikker, et bestemt ord, en fløjte eller et lysglimt (fx til en døv hund eller en fisk).
I klikkertræning anvendes ofte den indlæringsmetode der kaldes shaping. Det går ud på at forme en øvelse, små trin af gangen. Dette gøres ved først at nedbryde øvelsen i så mange trin man kan komme på. Derefter kan man lave en såkaldt kriterieplan og så kan træningen gå i gang. Se et eksempel på en kriterieplan for indlæring af elefantøvelse her.
Straf
Straf i den forstand vi normalt bruger ordet, anvendes ikke i træning. Der er altså ingen ryk i halsbåndet slag over snuden eller skæld ud til hunden. Den værste straf en hund kan få under træningen, er at den ikke opnår belønning (i dette tilfælde ses belønning lidt bredere end en godbid).
Det at hundene ikke bliver straffet giver glade og trygge hunde, der tør prøve sig frem.
Hunde er opportunister
Det vil sige at hunde gør det der betaler sig. De gør ikke noget af kærlighed til dig, for at overtage magten i hjemmet eller for at gøre dig ked af det.
Hvis hunden stjæler mad fra bordet, gør den det fordi det betaler sig! Der kan vi så lære hunden at den aldrig får noget ud af det, at den bliver belønnet mere for at holde næsen fra bordet eller at den får en eller anden ubehagelig straf for at stjæle fra bordet (det sidste er ikke klikkertræning).
Træningen går meget lettere, når man undlader at tillægge hunden motiver eller egenskaber. Man kan nøjes med at se på hvad hunden gør og hvad man gerne vil opnå.
Tilrettelæg træningen
Træningen startes altid på et sted, hvor den mest spændende hunden kan få er det vi har i lommen (godbidder eller legetj). Efterhånden som træningen flyttes til andre miljøer, sørger vi for at indrette miljøet, så der er størst mulig chance for at hunden gør det vi ønsker.
Klikkertræning handler altså om at manipulere med miljøet, i stedet for at give hunden frihed til hvad den selv vil, for at stå klar med klikker og godbidder når den tilfældigvis rammer noget ønskeligt.
Det var det vigtigste omkring min træning, hvis du vil vide mere, kan du komme og kigge på træningen kontakt mig på mail randi@canis.dk eller telefon 60 897 697.
De vigtigste hovedpunkter i denne træningsform, er for mig:
- Hundens initiativ anvendes til at få øvelser frem
- Hunden belønnes når den gør noget ønsket og det ignoreres eller forhindres når den gør noget uønsket
- Rigtig adfærd markeres (fx med et klik, eller en anden markørlyd)
- Det er forventeligt at hunde gør hvad der betaler sig og ikke andet
En lidt mere detaljeret forklaring ses nedenfor.
Initiativ
Hunden lærer at være aktiv og tilbyde bevægelse selv. På den måde er det muligt at forme nærmest hvilket som helst øvelse, også øvelser det kan være svært at lokke sig til.
Det betyder også at lokning ikke er noget du lærer hos mig.
Ikke fordi hunden tager skade af at blive trukket omkring med en godbid for næsen, men fordi at hverken hunden eller du lærer ret meget af det. Når hunden bliver lokket til noget, er der som regel ikke den store tankevirksomhed omkring det hunden gør i mens. Hunden opdager ikke at den sitter, den opdager kun at den følger godbidden i hånden; lidt ligesom hvis du finder til en ukendt adresse ved hjælp af en GPS. Næste gang du skal til adressen, er det meget usandsynligt at du kan køre den uden GPS'en.
I stedet handler træningen i høj grad om at hunden skal være initiativrig.
Tilrettelæg træningen
Træningen startes altid på et sted, hvor den mest spændende hunden kan finde, er det vi har i lommen (godbidder eller legetøj). Efterhånden som træningen flyttes til andre miljøer, sørger vi for at indrette miljøet, så der er størst mulig chance for at hunden gør det vi ønsker.
Det handler altså om at manipulere med miljøet, i stedet for at give hunden frihed til hvad den selv vil, for at stå klar med klikker og godbidder når den tilfældigvis rammer noget ønskeligt.
Observer og marker
Når træningen er baseret på belønning er det meget vigtigt at vide hvad man vil have og være dygtig til at observere, når hunden gør det ønskede.
Vi bruger vi ikke energi på at korrigere eller straffe uønsket adfærd, men i stedet lærer du at at udvælge og belønne det ønskede. Det giver en lydig og glad hund.
Den eneste information hunden får om at den gør noget rigtigt, er vores belønning.
Derfor er det vigtigt at belønningen præsenteres præcis på det rigtige tidspunkt. Det er her markøren kommer ind i billedet. Markøren er betyder "godbid på vej" for hunden og gør, at vi kan informere hunden om at den gjorde det rigtige selv om den ikke er får belønningen i det øjeblik den gjorde det rigtige. Det kan være at hunden arbejder på afstand og vi ikke kan nå frem med belønningen mens hunden gør det vi ønsker eller det kan være at hunden ikke er i stand til at tage imod belønningen mens den gør det ønskede, det kan fx være i en apportøvelse, hvor hunden har et apportemne i munden.
Markøren kan være en klikker, et bestemt ord, en fløjte eller et lysglimt (fx til en døv hund eller en fisk).
I klikkertræning anvendes ofte den indlæringsmetode der kaldes shaping. Det går ud på at forme en øvelse, små trin af gangen. Dette gøres ved først at nedbryde øvelsen i så mange trin man kan komme på. Derefter kan man lave en såkaldt kriterieplan og så kan træningen gå i gang. Se et eksempel på en kriterieplan for indlæring af elefantøvelse her.
Straf
Straf i den forstand vi normalt bruger ordet, anvendes ikke i træning. Der er altså ingen ryk i halsbåndet slag over snuden eller skæld ud til hunden. Den værste straf en hund kan få under træningen, er at den ikke opnår belønning (i dette tilfælde ses belønning lidt bredere end en godbid).
Det at hundene ikke bliver straffet giver glade og trygge hunde, der tør prøve sig frem.
Hunde er opportunister
Det vil sige at hunde gør det der betaler sig. De gør ikke noget af kærlighed til dig, for at overtage magten i hjemmet eller for at gøre dig ked af det.
Hvis hunden stjæler mad fra bordet, gør den det fordi det betaler sig! Der kan vi så lære hunden at den aldrig får noget ud af det, at den bliver belønnet mere for at holde næsen fra bordet eller at den får en eller anden ubehagelig straf for at stjæle fra bordet (det sidste er ikke klikkertræning).
Træningen går meget lettere, når man undlader at tillægge hunden motiver eller egenskaber. Man kan nøjes med at se på hvad hunden gør og hvad man gerne vil opnå.
Tilrettelæg træningen
Træningen startes altid på et sted, hvor den mest spændende hunden kan få er det vi har i lommen (godbidder eller legetj). Efterhånden som træningen flyttes til andre miljøer, sørger vi for at indrette miljøet, så der er størst mulig chance for at hunden gør det vi ønsker.
Klikkertræning handler altså om at manipulere med miljøet, i stedet for at give hunden frihed til hvad den selv vil, for at stå klar med klikker og godbidder når den tilfældigvis rammer noget ønskeligt.
Det var det vigtigste omkring min træning, hvis du vil vide mere, kan du komme og kigge på træningen kontakt mig på mail randi@canis.dk eller telefon 60 897 697.