Journal club

Ja, jeg har opdaget at der gennem de sidste 10 år er begyndt at komme en del videnskabelig litteratur om hunde kognitive evner og om træning af hunde. 
Det er jo dejligt med noget godt underbygget material, særligt når man er sådan en nørdet type som mig :-)
Hvad der er knapt så dejligt er, at denne litteratur ikke er særligt tilgængelig for de hundeejere, der kunne have glæde af den. (Dermed ikke sagt at al videnskabelig litteratur om hunde har en direkte anvendelse.)
For det første findes den udelukkende på engelsk og de er skrevet på en form der ikke indbyder til hyggelæsning. Undersøgelser er beskrevet indgående, der er masser af statistik og grafer, sproget er stramt og præcist, men ikke specielt læsevenligt.
Dertil kommer, at artiklerne findes i betalingstidsskrifter, som man kan få adgang til gennem de videnskabelige biblioteker og at de skal fremfindes gennem særlige databaser.

Heldigvis har jeg brugt en stor del af min uddannelsestid på netop at lære at læse (og skrive) på den særlige måde og heldigvis er jeg ansat på et sted, hvor jeg har fri adgang til naturvidenskabelige søgebaser og tidskrifter.
Derfor har jeg fundet en lille bunke artikler, som jeg vil starte med at gennemgå her i bloggen. De er udvalgt efter at de er det jeg faldt over først, som så interessante ud; det er jo sådan at den videnskabelige litteratur er et netværk af referencer, så jo mere man læser og jo længere man kommer ind i stoffet og forfatterne, jo lettere bliver det at finde det der interesserer en.

Dagens artikel er fra 2008, fra tidsskriftet Applied Animal Behaviour Science, skrevet af Shawn M. Smith og Ellen S. Davis. Titlen er "Clicker increases resistance to ectinction but does not decrease training time of a simple operant tast in domestic dogs (Canis familiaris)".
Artiklen kan findes gratis her: http://www.pawsoflife.org/Library/Learning/smith.pdf


Resume af forsøgsopsæt og resultat
Til dette forsøg har de udvalgt 35 renracede basenjier. Ingen af de 35 hunde havde tidligere erfaring med klikker, men de alle hundene, med undtagelse af tre 6 måneder gamle hvalpe, havde erfaring med at få mad gennem træning med deres ejere.  
Hundene blev delt op i to grupper: en klikker-gruppe og en gruppe der blev trænet uden klikker. Grupperne var ens med hensyn til køns- og aldersfordeling.
Al træning af hundene blev udført på et roligt sted i deres eget hjem. Trænerne var ikke hundenes ejere, men samme træner og assistent trænede alle 35 hunde.
Setupet var det samme for alle hunde: træneren sad ned på en stol, en skål var placeret 0,7m fra en skål i rustfrit stål og mellem træner og skål var placeret en orange trafikkegle. Alle hunde blev belønnet med 0,6 cm^3 stykker af oksekødspølse.
Øvelsen hundene skulle lære, var at sætte næsen hvor som helst på trafikkeglen, på det verbale signal "touch".


Indlæring af øvelsen
Der var en kriterieplan med fire trin (se nedenfor) og træningen foregik på samme måde for klikkerhunde og ikke-klikkerhunde. Med undtagelse af, at klikkerhundene fik et klik og derefter en godbid serveret i skål for korrekt adfærd. De hunde der ikke blev klikkertrænet fik en godbid i skålen, intet klik. 

Kriterieplanen:
Trin 1: Hundene blev belønnet for at kigge på eller berøre keglen

Trin 2: træneren lokkede hunden til at kigge på keglen, ved at holde en godbid foran keglen. For at hunden kunne avancere til trin 3, skulle tiden fra træneren havde holdt godbid foran keglen til hunden kiggede på den være under 5s i to på hinanden følgende forsøg. 

Trin 3: Træneren pegede mod keglen og sagde "touch". Tiden fra at træneren pegede til at hunden rørte keglen blev målt. Når den var under 5s i fem på hinanden følgende forsøg, gik hunden videre til trin 4

Trin 4: Træneren sagde "touch", nu uden at pege. Målet var at der højst måtte gå 5 sekunder fra træneren sagde touch til hunden rørte keglen, 10 på hinanden følgende gange.

Hvis en hund i 60 s ikke rørte keglen, stoppede træningssesionen  og i næste session gik hunden et trin tilbage i planen; hvis den var nået til at skulle nøjes med verbalt signal, gik den tilbage til at få både håndsignal og verbalt signal.

Styrkelse af øvelsen
Når hundene var nået til trin fire, fortsatte træningen for at gøre hunden mere sikker på øvelsen, at gøre øvelsen mere resistent for udslettelse/extinction.
Dette foregik ved, at hunden hver dag i to på hinanden følgende dage, havde 40 forsøg på trin 4. I denne proces fik hunden belønning for hver 1-3 næsedut; i gennemsnit hver andet. Det første næsedut hver dag blev belønnet. 
Hunden bliver altså nu ikke længere belønnet for hvert eneste næsedut. Både klikker hundene og ikke-klikker hundene har det samme belønningsskema. 

Extinction
60 gentagelser per dag, hvor hunden nu ikke får nogen godbid for sine succesfulde forsøg med at sætte næsen på keglen.
Med undtagelse af godbidderne fortsætter træningen som før: Træneren giver det verbale signal "Touch", og uanset hvad hunden gør, får den ingen godbidder. Klikkerhundene får dog et klik for korrekt udført øvelse. Ikke-klikker hundene får ingen information fra træneren. 
Når hunden 10 på hinanden følgende forsøg indenfor 30 s ikke har reageret på trænerens signal, defineres adfærden som uddød/extinct.


Resultat
Der blev ikke fundet nogen forskel i hvor hurtigt de to grupper lærte øvelsen, ingen forskel i hvor mange belønninger hundene behøvede før de kunne øvelsen, hverken under indlæring eller under styrkelse af øvelsen.

Tiden der gik og antal forsøg inden øvelsen var uddød/extinct var derimod signifikant forskellig mellem klikkergruppen og ikke-klikkergruppen. Klikkergruppen skulle have flere gentagelser og mere tid inden øvelsen var uddød.

De konkluderer desuden at de unge hunde lærer hurtigere end de ældre.

Mine kommentarer til artiklen
Jeg mener ikke kan man bruge artiklens konklusioner til ret meget. For det første er det ikke klikkertræning der praktiseres, men træning med klikker.
I min verden er forskellen på klikkertræning og anden træning ikke om man bruger en klikker eller ej, men måden man træner på: At hundens eget initiativ udnyttes og at man ikke lokker hunden. 
Her trænes de to grupper på præcis samme måde. Hvad skulle et lille klik ændre?

For det andet er der en kæmpe forskel i de forhold de to grupper af hunde oplever under extinctions-fasen: Klikkerhundene får en information om de gør rigtigt eller forkert. Ikke-klikkerhundene får ingen info. Det handler efter min mening ikke om at klikkertrænede øvelser er mere bestandige end øvelser indlært på anden vis, men om et dårligt forsøgssetup. Faktisk kunne det have været interessant at se om der var forskel på hastigheden for at extinction, hvis heller ikke klikkergruppen havde fået noget respons på den korrekte adfærd i extinctionsfasen.

Jeg mener at denne artikel, viser et af klikkertræningens store udfordringer:Hvis ikke engang universitetsuddannede psykologer og biologer (formoder jeg de er), kan finde ud af hvad det går ud på, hvordan skal en helt almindelig hundeejer så lære det?
Det lykkedes heldigvis for rigtig mange, men tror desværre nogen skræmmes væk af dette.


Det var starten på journal club'en, Kommentarer til artiklen er selvfølgelig meget velkomne. 
Jeg har allerede fundet flere mere spændende artikler frem, som jeg vil skriveom i løbet af foråret.