Jeg har lige læst dette gode blog-indlæg af Linn Mago Isaksen http://hundetidsskrift.no/da/sporgsmalet-om-traening-af-ro/
Det handler om hunde der er frustrerede under træning og som derfor bevæger sig meget eller giver lyd. Hun mener at frustration og tilhørende uro i nogen grad hænger sammen med dårlig kriteriesætning i træningen. Jeg er meget enig med hende i den betragtning. Det har sat lidt tanker i gang hos mig om hvorfor mon Nanna er som hun er i træningssituationer. Nanna bliver meget frustreret under træning, bevæger sig hele tiden og der kommer let lidt lyd på også. Hun er klart værst i indlæringsfasen, hvor jeg shaper mig frem til øvelsen. Når der er signal på øvelserne går det meget bedre. Nanna har været min 'prøveklud' gennem mere end 10 års udvikling af min egen træning. Hun flyttede ind hos mig da hun var 1 år. Hun var en smule nervøs og forskræmt til at starte med, fx spiste hun ikke godbidder fra hånden de første 14 dage. (Idag spiser hun både godbidder OG hånden, hun er mega-monster-madøre.) Jeg startede med træne hende med trække-rundt-ved-næsen-med-godbider-metoden, men efter måske et halvt års tid forsøgte jeg mig med klikkertræning. Jeg havde læst et par bøger, så mente selv at jeg var ekspert og klar til at gå i gang. Undervisning havde jeg ikke brug for, havde jo læst bøger! Første problem var at få Nanna til at gøre noget, at bevæge sig. Der gik ret lang tid, hvor jeg klikkede for en hovedbevægelse på få cm. Det gik meget langsomt fremad. På et tidspunkt begyndte Nanna at sige frustrationslyde og jeg tænkte: 'Det må da også være aktivitet, det klikker og belønner jeg'. Det resulterede i at der kom rigtig meget lyd i alt træning, som efterfølgende måtte trænes væk. Kort tid efter regnede hun den ud og pludselig bevægede hun sig, så der var noget der kunne belønnes. Jeg var så begejstret for bevægelsen og så jeg blev ved og ved med at belønne for mere og mere aktivitet. Jeg besluttede ikke hvad jeg skulle træne inden jeg gik i gang, jeg klikkede bare for det første hun fandt på og forsøgte at få det til at blive noget. Jeg kunne ikke rigtig finde ud af at øge kriterierne og gøre det sværere for hunden,så jeg klikkede for 'det samme som sidst' alt for mange gange. Hvis Nanna skiftede øvelse midt i te træningspas, så var det det jeg klikkede for. Jeg gjorde aldrig nogen øvelser færdige, jeg satte ikke signal på øvelserne og jeg arbejdede ikke med doggie-zen/kvalitetskontrol af øvelserne. I den periode skiftede jeg mellem klikkertræning og trække-rundt-ved-næsen-med-godbider-metoden. Klikkertræning kunne jo tydeligvis ikke bruges til at lære hunden andet end lidt cirkustricks, så når der var et eller andet hunden skulle lære, måtte jeg jo ty til den metode jeg kendte. Det betyder at jeg har gjort følgende:
Alt sammen er sandsynligvis med til at øge frustrationen hos det stakkels dyr. Dertil kommer at hun har en elendig selvkontrol. Hun stjæler alt hvad hun kan slippe afsted med. Eftersigende ligger det til racen, men jeg tror også det handler om at hun ikke har lært at beherske sig som ung. Hvis der er gode godbidder i sigte, kan hun ikke tænke samtidig. Heldigvis jeg jeg blevet lidt dygtigere og det er Nanna også. Men når hun skal lære noget nyt, danser hun stadig stepdans og synger til. Særligt hvis jeg ikke har været helt skarp på at være struktureret i min træning. Vil gerne sige undskyld til søde Nanna for at jeg ind imellem har beskyldt hende for at være lidt uintelligent.
1 Comment
Ja, jeg har opdaget at der gennem de sidste 10 år er begyndt at komme en del videnskabelig litteratur om hunde kognitive evner og om træning af hunde.
Det er jo dejligt med noget godt underbygget material, særligt når man er sådan en nørdet type som mig :-) Hvad der er knapt så dejligt er, at denne litteratur ikke er særligt tilgængelig for de hundeejere, der kunne have glæde af den. (Dermed ikke sagt at al videnskabelig litteratur om hunde har en direkte anvendelse.) For det første findes den udelukkende på engelsk og de er skrevet på en form der ikke indbyder til hyggelæsning. Undersøgelser er beskrevet indgående, der er masser af statistik og grafer, sproget er stramt og præcist, men ikke specielt læsevenligt. Dertil kommer, at artiklerne findes i betalingstidsskrifter, som man kan få adgang til gennem de videnskabelige biblioteker og at de skal fremfindes gennem særlige databaser. Heldigvis har jeg brugt en stor del af min uddannelsestid på netop at lære at læse (og skrive) på den særlige måde og heldigvis er jeg ansat på et sted, hvor jeg har fri adgang til naturvidenskabelige søgebaser og tidskrifter. Derfor har jeg fundet en lille bunke artikler, som jeg vil starte med at gennemgå her i bloggen. De er udvalgt efter at de er det jeg faldt over først, som så interessante ud; det er jo sådan at den videnskabelige litteratur er et netværk af referencer, så jo mere man læser og jo længere man kommer ind i stoffet og forfatterne, jo lettere bliver det at finde det der interesserer en. Dagens artikel er fra 2008, fra tidsskriftet Applied Animal Behaviour Science, skrevet af Shawn M. Smith og Ellen S. Davis. Titlen er "Clicker increases resistance to ectinction but does not decrease training time of a simple operant tast in domestic dogs (Canis familiaris)". Artiklen kan findes gratis her: http://www.pawsoflife.org/Library/Learning/smith.pdf Resume af forsøgsopsæt og resultat Til dette forsøg har de udvalgt 35 renracede basenjier. Ingen af de 35 hunde havde tidligere erfaring med klikker, men de alle hundene, med undtagelse af tre 6 måneder gamle hvalpe, havde erfaring med at få mad gennem træning med deres ejere. Hundene blev delt op i to grupper: en klikker-gruppe og en gruppe der blev trænet uden klikker. Grupperne var ens med hensyn til køns- og aldersfordeling. Al træning af hundene blev udført på et roligt sted i deres eget hjem. Trænerne var ikke hundenes ejere, men samme træner og assistent trænede alle 35 hunde. Setupet var det samme for alle hunde: træneren sad ned på en stol, en skål var placeret 0,7m fra en skål i rustfrit stål og mellem træner og skål var placeret en orange trafikkegle. Alle hunde blev belønnet med 0,6 cm^3 stykker af oksekødspølse. Øvelsen hundene skulle lære, var at sætte næsen hvor som helst på trafikkeglen, på det verbale signal "touch". Indlæring af øvelsen Der var en kriterieplan med fire trin (se nedenfor) og træningen foregik på samme måde for klikkerhunde og ikke-klikkerhunde. Med undtagelse af, at klikkerhundene fik et klik og derefter en godbid serveret i skål for korrekt adfærd. De hunde der ikke blev klikkertrænet fik en godbid i skålen, intet klik. Kriterieplanen: Trin 1: Hundene blev belønnet for at kigge på eller berøre keglen Trin 2: træneren lokkede hunden til at kigge på keglen, ved at holde en godbid foran keglen. For at hunden kunne avancere til trin 3, skulle tiden fra træneren havde holdt godbid foran keglen til hunden kiggede på den være under 5s i to på hinanden følgende forsøg. Trin 3: Træneren pegede mod keglen og sagde "touch". Tiden fra at træneren pegede til at hunden rørte keglen blev målt. Når den var under 5s i fem på hinanden følgende forsøg, gik hunden videre til trin 4 Trin 4: Træneren sagde "touch", nu uden at pege. Målet var at der højst måtte gå 5 sekunder fra træneren sagde touch til hunden rørte keglen, 10 på hinanden følgende gange. Hvis en hund i 60 s ikke rørte keglen, stoppede træningssesionen og i næste session gik hunden et trin tilbage i planen; hvis den var nået til at skulle nøjes med verbalt signal, gik den tilbage til at få både håndsignal og verbalt signal. Styrkelse af øvelsen Når hundene var nået til trin fire, fortsatte træningen for at gøre hunden mere sikker på øvelsen, at gøre øvelsen mere resistent for udslettelse/extinction. Dette foregik ved, at hunden hver dag i to på hinanden følgende dage, havde 40 forsøg på trin 4. I denne proces fik hunden belønning for hver 1-3 næsedut; i gennemsnit hver andet. Det første næsedut hver dag blev belønnet. Hunden bliver altså nu ikke længere belønnet for hvert eneste næsedut. Både klikker hundene og ikke-klikker hundene har det samme belønningsskema. Extinction 60 gentagelser per dag, hvor hunden nu ikke får nogen godbid for sine succesfulde forsøg med at sætte næsen på keglen. Med undtagelse af godbidderne fortsætter træningen som før: Træneren giver det verbale signal "Touch", og uanset hvad hunden gør, får den ingen godbidder. Klikkerhundene får dog et klik for korrekt udført øvelse. Ikke-klikker hundene får ingen information fra træneren. Når hunden 10 på hinanden følgende forsøg indenfor 30 s ikke har reageret på trænerens signal, defineres adfærden som uddød/extinct. Resultat Der blev ikke fundet nogen forskel i hvor hurtigt de to grupper lærte øvelsen, ingen forskel i hvor mange belønninger hundene behøvede før de kunne øvelsen, hverken under indlæring eller under styrkelse af øvelsen. Tiden der gik og antal forsøg inden øvelsen var uddød/extinct var derimod signifikant forskellig mellem klikkergruppen og ikke-klikkergruppen. Klikkergruppen skulle have flere gentagelser og mere tid inden øvelsen var uddød. De konkluderer desuden at de unge hunde lærer hurtigere end de ældre. Mine kommentarer til artiklen Jeg mener ikke kan man bruge artiklens konklusioner til ret meget. For det første er det ikke klikkertræning der praktiseres, men træning med klikker. I min verden er forskellen på klikkertræning og anden træning ikke om man bruger en klikker eller ej, men måden man træner på: At hundens eget initiativ udnyttes og at man ikke lokker hunden. Her trænes de to grupper på præcis samme måde. Hvad skulle et lille klik ændre? For det andet er der en kæmpe forskel i de forhold de to grupper af hunde oplever under extinctions-fasen: Klikkerhundene får en information om de gør rigtigt eller forkert. Ikke-klikkerhundene får ingen info. Det handler efter min mening ikke om at klikkertrænede øvelser er mere bestandige end øvelser indlært på anden vis, men om et dårligt forsøgssetup. Faktisk kunne det have været interessant at se om der var forskel på hastigheden for at extinction, hvis heller ikke klikkergruppen havde fået noget respons på den korrekte adfærd i extinctionsfasen. Jeg mener at denne artikel, viser et af klikkertræningens store udfordringer:Hvis ikke engang universitetsuddannede psykologer og biologer (formoder jeg de er), kan finde ud af hvad det går ud på, hvordan skal en helt almindelig hundeejer så lære det? Det lykkedes heldigvis for rigtig mange, men tror desværre nogen skræmmes væk af dette. Det var starten på journal club'en, Kommentarer til artiklen er selvfølgelig meget velkomne. Jeg har allerede fundet flere mere spændende artikler frem, som jeg vil skriveom i løbet af foråret. Jeg er jo tosset med dogdancing. Synes det er en fantastisk sport, hvor alle racer kan være med. Det, at der ikke er et færdigt program man skal igennem, gør at selv om hunden har en fysik, der måske ikke indbyder til spring eller meget hurtige bevægelser, kan den sagtens være med alligevel. Hvis der er en øvelse, man har svært ved at lære hunden, kan man bare vælge en anden som passer til mhunden i stedet. Så er der alt det med musikken og at man må klæde sig ud og det bedste af alt: De danske dogdancere er så SØDE :-) Jeg har de sidste par måneder set en del personer spørge på forskellige forums om der ikke er dogdancingtræning forskellige steder i landet. Der er efterhånden en del træning omkring København, men i resten af landet er desværre ikke så mange træningssteder. Derfor tænkte jeg, at jeg ville lave en lille quickguide om hvordan man kommer i gang. Det skal nok lige understreges, at dette er min fremgangsmåde, der kan være mange andre veje til et færdigt program. Lidt om sporten Sportens officielle navn er Heelwork to music og der er to kategorier man kan konkurrere i: Heelwork to music (HTM) og freestyle. I HTM skal hunden opholde sig på en af ti forskellige "Fri ved fod" positioner rundt om føreren i 75% af tiden og den må på intet tidspunkt være mere end 2 m fra føreren. Se evt en video med de ti positioner her. Dermed er der ikke plads til så mange tricks; tricksene bruges enten for at understrege en pointe eller for at flytte hunden fra en position til en anden. I Freestyle, er alle øvelser frie, det vil sige, at der ikke er nogen krav til hvilke øvelser der skal være i programmet. Fri ved fod-positionerne må bruges, dog ikke i så høj grad, at det kommer til at ligne HTM. Der er et væld af konkurrenceklasser, uofficielle og officielle. De officielle klasser er der hvor du samler point til at rykke op i klasserne. De officielle klasser hedder Freestyle klasse 1, klasse 2 og klasse 3 og HTM klasse 1, klasse 2 og klasse 3. Alle starter i klasse 1, hvor man kan samle point til at kvalificere sig til klasse 2 osv. Reglerne kan findes her Musikvalg Først skal der vælges noget musik. Det skal være noget musik du kan lide og kan holde ud at høre mange gange i træk. Musikken må gerne have en historie af en slags eller have nogle temposkift, så du kan vise forskellige typer af tricks med hunden. Dette bliver vigtigere når du rykker op i klasserne. Musikken bestemmer hvilke rekvisitter du kan bruge og hvilket kostume du kan have på. En paraply går fx rigtig godt til "Singing in the rain", men knap så godt til "Hakuna Matata". Mange vælger musik fra (tegne)film, der har man givet et tema i forvejen og hvis man er heldig, kender dommere og publikum musikken. Jeg starter med at finde 3-4 numre, som jeg kunne overveje, så lægger jeg dem på en playliste, som jeg hører (uhyggeligt) mange gange over et par dage. Jeg prøver også gerne at tage hunden med ud og træne lidt til musikken, for at vurdere om musikken passer til hundens bevægelser. Et meget hurtigt nummer passer måske ikke så godt til en meget tung hund, der bevæger sig langsomt. Til et klasse 1 program må musikken højst vare 2½ minut. Det kan være svært at finde musik der præcist er så langt, så det være at du bliver nød til at redigere i den. Du kan også klippe musik sammen lige som du har lyst til, hvis du vil have et stykke af et nummer sammen med halvdelen af et andet. Der findes flere gratis-programmer til musik-redigering på nettet, jeg kan anbefale Audacity, som er relativt let at bruge. Det kan downloades her Opbygning af program Når musikken er valgt og redigeret er det tid til at lave et program. Jeg lytter musikken igennem og skriver ned hvad der sker på hvilket sekund-tal, skriver også om musikken er stille mediumeller high, fx 00:00-00:20 Musikken starter stille op med violin og fløjte 00:20-00:28 trompettrut, medium Nogle gange er der meget tydelige cues i musikken, som man bør bruge, det kan være et trut, et trommeslag eller andet. Det kan også være noget i teksten der indbyder til et bestemt trick. Pas på med at gøre det der synges i teksten. Hvis man ikke kender teksten meget godt, kan det være svært at høre den og selv om det passer i teksten er det ikke sikkert det passer i musikken. Når hele nummeret er gennemgået skriver jeg i en tredje søjle hvad hunden skal gøre og evt hvad jeg skal gøre. Der hvor musikken er stille, skal tricksene også være relativt rolige eller hvis det er HTM, så er det ikke i de stille passager der skal løbes rundt i ringen. Et stille trick behøver ikke være noget hvor hunden sidder helt stille, men det kan være noget hvor den bevæger sig relativt langsomt eller har små bevægelser (fx krydser forpoter, sætter en forpote på næsen, gå mellem ejerens ben med poterne på hans/hendes fødder). I rolige tricks har hunden som regel alle tre-fire poter i jorden. I de passager af musikken, hvor der er høj intensitet bør der være "vilde" tricks, det kan enten være tricks hvor hunden (og du) bevæger sig hurtigt, det kan være spring, stå/gå på bagben, løbe i store cirkler i ringen eller lign. I HTM er det her man skal bevæge sit hurtigt eller lægge nogle powerfulde tricks ind. Husk dog, at hunden højst må være 2 m fra dig i HTM, så det kan være risikabelt at lægge spring og andre vilde tricks ind. De passager i musikken der hverken er stille eller højintensive/meget hurtige kræver tricks der er et sted i mellem de vilde og de rolige, som fx zig-zag mellem benene, gå rundt om ejer, bakke væk, dreje om sig selv. Jeg har vedhæftet et eksempel på et af mine programmer under dette indlæg. Dette var første del, senere kommer der meget mere om træning af tricksene, planlægning af træningen, kæder og træningen af dem og lidt om hvordan en konkurrence foregår. Reglerne mm for for heelwork to musik (som er sportens officielle navn) kan findes her Datoer og tidspunkter for konkurrencer kan findes her (vælg type Heelwork to music). Det kan desuden anbefales at melde sig ind i facebookgruppen dogdancing.dk, hvis man vil holde sig orienteret med hvad der sker indenfor sporten. God træning!
|
Randi- en hundetræningstosse Archives
|