|
I indlægget fra i søndags handlede det om, at indlære øvelserne til ens program, for hunden. Det er ikke nok at hunden kan øvelserne og programmet, du skal også kunne det. Du bliver nød til at kunne programmet inden du skal til at træne program-dele med hunde, så nu vil være et godt tidspunkt at øve det på. Jeg starter med at finde en relativt øde græsplæne eller parkeringsplads, væbnet med musikken og programmet på papir. Så går jeg programmet mange gange, mens jeg forestiller mig hvad hunden gør imens. Når jeg er ved at være nogenlunde hjemme i programmet, begynder jeg at lægge mærke til hvor jeg placerer mig i ringen. Hvis jeg ikke bruger nok af ringen, overvejer jeg om jeg kan ændre lidt på det. Når du synes du kan programmet, kan du få en hjælper til at starte musikken på et tilfældigt tidspunkt (eller gøre det selv vha iphone eller lign) og se om du kan huske hvad der skal ske når musikken starter. Og så til dagens emne: Signaler Der er meget forskellige måder at sætte signaler på øvelser på. Oplever indimellem, at nogle tror hunden er forprogrammeret til at kende forskellige signaler. Det er de ikke! Nogle giver signalet under indlæringen, allerede når de starter på at træne en øvelse. Jeg (og mange andre), anbefaler først at sætte signaler på når øvelsen er færdig, flydende og modstandsdygtig overfor forstyrrelser. Jeg træner sådan, at i et træningspas uden signaler, skal hunden lave den første øvelse jeg klikker for, i hele passet! Jeg skifter altså ikke øvelse midt i et træningspas, men laver 5-15 gentagelser af samme øvelse (evt med forskellige forstyrrelser), holder en pauseinden jeg går i gang med at træne en ny øvelse. Hunden skal gerne opdage, at nu er der pause, så jeg markerer pausen ved at hunden får lov at lege, søge godbidder, den får et fri og får lov at gå og snuse lidt eller jeg holder den bare i halsbåndet et øjeblik, uden vi har kontakt. Når jeg synes at øvelsen er tilstrækkelig god til at sætte signal på, starter jeg med et kort træningspas uden signal, hvor hunden laver øvelsen. Holder en kort pause og i næste træningspas, giver jeg mit signal i det hunden laver øvelsen. Hvis jeg ikke når, at give mit signal inden hunden laver øvelsen, klikker og belønner jeg alligevel. Dette gør jeg nogle gange, måske 3 træningspas. Næste trin er at give signalet lige inden hunden laver øvelsen. Dette kræver, at øvelsen er flydende, ellers er det for usikkert hvornår hunden vil lave øvelsen og hvilken øvelse den laver (se evt mere om flyd i del 4). Jeg belønner stadig selv om hunden når, at lave øvelsen uden jeg har givet signalet. Dette trin gentager jeg måske 3-4 træningspas. Tredje trin er, at bruge signalet i alle mulige situationer, forskellige steder, tidspunker mm. Stadig belønnes hvis du ikke når at give signalet inden hunden har lavet øvelsen. Fjerde trin er der hvor det bliver svært for dig :-) Nu skal hunden lære, at vente på signalet. Det vil sige,at nu bliver hunden ikke længere belønnet for at lave øvelsen, hvis du ikke har givet signalet. Vi skal lære hunden, at det betaler sig at vente på signalet. Til at starte med, vil hunden sikkert prøve at lave øvelsen igen og igen og den bliver en smule frustreret over, at der ikke falder nogen belønning. Når den har lavet øvelsen nogle gange uden at have fået belønning for det, vil den sikkert stoppe et øjeblik og kigge på dig for at sige "Hva' giver det ikke noget?" I DET øjeblik skal du være hurtig og give hunden signalet og selvfølgelig belønne når den laver øvelsen. Efterhånden trækker du signalet længere og længere tid, til hunden kan vente nogle sekunder på signalet. Sidste trin, er at mixe med andre signaler. Du kan starte med signaler, der ikke betyder noget, vrøvlesignaler. Når du kommer med et vrøvlesignal, skal hunden intet gøre. Efterhånden kan du blande med signaler hunden kender i forvejen. Når hunden kan det, kan den øvelsen og signalet og du er klar til at sætte flere øvelser sammen. Nedenfor en lille video af trinene i processen.
1 Comment
Nu er det lidt tid siden jeg sidst har blogget om min hundetræning og det er der en rigtig god grund til: Mine hunde er ikke blevet trænet de sidste ca 14 dage.
Jeg har været lidt for stresset på mit arbejde og når jeg kommer hjem, har jeg ikke haft overskud til andet end en kort tur med hundene. Jeg har et par gange forsøgt at træne med dem på vores gå ture, men jeg kan mærke at jeg bliver alt for hurtigt irriteret på dem, og så er der ikke meget sjov ved træningen. I dag har jeg hold dejlig fridag og vi har trænet lidt apport og indkald. Hold da op hvor er hundene glade for at træne. Soko kan nu holde apporten i lang tid, vil tro fem sekunder. Det er et kæmpe fremskridt. Til at starte med ville hun ikke tage den i munden overhovedet, men højst næsedutte på den. I min træningspause har jeg tænkt lidt over hvad jeg gør for at mine hunde ikke skal blive for forvirrede når vi klikkertræner. Jeg har nogle regler, som jeg forsøger at overholde når vi træner:
Jeg bruger desuden en masse ubevidste signaler, som jeg ikke kan skrive ned fordi de er ubevidste. En af de ting jeg gør, er at bevæge mig på en meget underlig måde når jeg vil have Soko på plads i et spontant træningspas. Plads ligger ikke som nogle af de første mange øvelser hun prøver og jeg er ind imellem lidt utålmodig. Jeg håber at komme til at træne noget mere i de næste 14 dage. Jeg har blandt andet en HTM konkurrence der venter forude, så må hellere se at komme i gang. Ved nærmere eftertanke er der et første skridt til løsning af vores adfærdsproblemer ikke at prioritere problemerne, men at beskrive dem. Det starter her med en beskrivelse af problemerne med Indkald:
Soko kender sit navn og kommer ofte løbende i fuld fart ved indkald. Problemet er hvis hun får fært af noget vildt, så slukker hendes ører (og andre sanser) og hun suser afsted uden øjne eller ører for noget som helst andet. Jeg har i nogle tilfælde stået og fægtet med meget lækre godbider lige for næsen af hende uden hun har opdaget mig overhovedet. Hvis jeg så har fanget hende fysisk, ved at få fat i halsbåndet, så hun ikke kan fortsætte, kigger hun op på mig og logrer som om hun siger: "Er du også her, dejligt at se dig". Hun spiser nogle gange godbidden, andre gangeer hun for stresset gerne godbidden og fortsætter så snusningen, hvis hun kan. Soko jager også gerne synligt vildt, kommer hun ved indkald hvis det er fugle. Hun er noget mere opslugt af jagten hvis det er mus eller rotter og hvis hun ser en kat er hun helt ukontaktbar. Det føles som om hendes jagtlyst er blevet større, men om det er det der er sket eller om der er mere vildt i parkerne hvor jeg bor nu ved jeg ikke. En teori er at hun det sidste år har lavet mange jagt-agtige aktiviteter (lurecoursing, kaninslæb) og at dette har tændt hendes jagt instinkt. Andre hunde eller mennesker betyder ikke noget for hende og hun kommer fint på indkald hvis der er sådan nogle i nærheden. I sommer havde jeg en enetime os Karen Ulrich fra Hund og Træning ang. indkald. Planen var at stoppe jagtaktiviteter, at hun ikke skulle have mulighed for at gå på jagt selv og at træne et nødindkald (beskrevet i hund og træning fra august 2010). Jeg må jo tilstå at jeg ikke har fået trænet så meget som jeg burde og ikke så systematisk som jeg burde. Lurecoursing og kaninslæb er stoppet og jeg forsøger ikke at lade hende jage på egen hånd. Det er dog sket et par gange at hun er smuttet fra mig og er gået på jagt. Jeg har købt en fløjte, som jeg har arbejder med at betinge. Begge hunde reagere promte på den....Soko dog ikke hvis hun er gået i jagt-mode. Ud over de ovennævnte ting har jeg tænkt over at det er vigtigt at Soko bliver fysisk og mentalt aktiveret nok, så hun ikke har en masse overskudsenergi og nogle forskellige indkaldslege. En mere præcis plan for træning af indkald følger snarest. |
Randi- en hundetræningstosse Archives
|
RSS Feed