De sidste to måneder har livet budt på korte kedelige fortovsture i byen for mine to vovser. Der har været alt for meget sne, is og kulde til at vi har kunnet gå gode lange ture og til udendørs træning.
Jeg har trænet lidt med at betinge fløjten indendørs, inden der bliver serveret aftensmad eller særligt lækre godbidder kommer der lige et fløjt. Desuden har jeg trænet løbe-indkald. Løbe-indkaldet trænes på et rimelig jævnt underlag, fx en parkeringsplads eller kortklippet græsplæne og der skal bruges forholdsvist store, synlige godbidder. Løbe-indkald: Slip hunden løs, hvis du er sikker på den ikke stikker af, ellers sæt den i en lang, let line, der ligger på jorden. Få kontakt til hunden og mens den kigger kast en af godbidderne i den ene retning mens du selv løber i fuld fart i den anden retning. Når hunden har spist sin godbid og (forhåbentlig!) spæner i din retning, kalder man på den og kaster endnu en godbid og løber igen i modsat retning. Denne leg fortsætter indtil ejeren er træt. Jeg afslutter med at bruge indkaldsfløjten og derefter give en særligt lækker godbid eller en legetur med favoritlegetøjet. Indimellem kalder jeg en gang kaster godbid, løber og når hunden kommer bruger jeg fløjten og belønner stort. Andre gange laver jeg 8-10 gentagelser. I dag har der været lidt synligt græs og jeg har haft en hjælper til indkaldstræning, derfor har jeg lavet Premack-indkald. Dette går ud på at en hjælper holder hundens interesse med godbider, mens ejeren bevæger sig omkring. Hvis hunden fravælger hjælperens godbidder og opsøger ejeren, belønnes med noget meget værdifuldt. Til at starte med skal hjælperens godbidder ikke være alt for interessante for hunden, men dog interessante nok til at holde interessen hos hjælperen. Ejeren bevæger sig rundt om hjælperen uden at gøre noget specielt og uden at kalde. Når hunden så vælger at løbe hen til ejeren, forvandler denne sig til en buffet af alt det hunden bedst kan lide: Kattemad på dåse, det sjoveste legetøj eller hvad det nu må være hunden bedst kan lide. Mens hunden bliver belønnet kommer hjælperen hen og får hundens opmærksomhed igen. Hvis hunden aldrig har tænkt sig at vælge ejeren, skal lækkerheden af hjælperens godbider justeres ned. Når hunden har fanget øvelsen, kan hjælperen begynde at fodre den lidt og hjælperen kan få mere lækre godbidder. Ud over disse øvelser belønner jeg ofte når Soko taget kontakt til mig udendørs og benytter ofte at hun bevæger sig imod mig som anledning til at lave et vellykket indkald. Hvis hun bare er i nærheden af mig og kigger på mig, beder jeg ofte om at udføre en let øvelse og belønner for denne. Hun er blevet meget bedre til at komme på indkald, holder sig tættere til mig og er generelt mere opmærksom på mig på turene. Samtidig er jeg blevet bedre til at vurdere om hun skal løbe løs i et område og ikke at tage dumme chancer. Hun bliver nok aldrig 100% indkaldssikker, men hvis hun bare kan løbe løs nogle steder kan jeg også sagtens leve med det.
0 Comments
|
Randi- en hundetræningstosse Archives
|