Nåede ikke frem til nogen konklusion i gårsdagens indlæg om madmotivation og jeg ved heller ikke rigtig om jeg har anden konklusion til emnet end at der nok findes hunde derude, der ikke er madmotiverede nok til at dette rigtig kan bruges i træning. I hverfald ikke uden at sulte hunden lidt mere end vi egentlig kan lide. Jeg tror at der kan være flere grunde til at hunde er godbidsfornægtere i træningssituationer. Måske er hunden bare ikke interesseret i den mad-belønning man tilbyder den (småtspisende, kræsen, uinteresseret i mad). En anden mulighed kan være at maden er blevet 'forgiftet', som jeg også nævnte i går. Jeg har selv forgiftet en madbelønning for Soko. Hun havde skab og skulle som behandling have fire (tror jeg) lokalirriterende indsprøjtninger hos dyrlægen. Dyrlægen lokkede hende med leverpostej ved alle indsprøjtninger. Dog lod Soko sig ikke lokke efter første gang, men alligevel fik hun præsenteret leverpostej-lugt og derefter en straf, noget hun synes var rigtig ubehageligt, nemlig indsprøjtningen. Efterfølgende bryder Soko sig ikke længere om leverpostej. Faktisk smutter hun når hun får det præsenteret. Det der skete i situationen, var en klassisk betingning. Ved klassisk betingning dannes en association mellem to forskellige stimuli. Den følelse dyret har for den ene stimulus, smitter af på den anden. Det er den stimuli der præsenteres sidst, der betyder noget for følelsen for den første, ikke omvendt. Hvis ikke dyret på forhånd har en følelse for den stimuli der præsenteres sidst, sker der ingen betingning. Hvis Pavlov havde fodret først og ringet med klokken bagefter, havde det ikke givet klokken nogen betydning. I mit eksempel med dyrlægebesøget, var den første stimuli leverpostej og kort derefter smertefuld indsprøjtning. Følelsen af indsprøjtning smitter af på leverpostejen og er derfor nu blevet noget ubehageligt. Der behøver slet ikke at skulle så meget til som en ubehagelig indsprøjtning, før madbelønninger bliver forgiftet: At lokke hunden hen til nogen den synes er drønfarligt fx over en agilityvippe med en godbid (første stimuli: godbid, anden stimuli: vippen vipper= Den farlige følelse ved vippen smitter af på godbidden). Næste gang vi prøver kan det være vi bruger nogle andre godbidder og da det sandsynligvis ikke virker, må vi finde bedre og bedregodbidder. Risikoen er at alle godbidder bliver forgiftet. Tilbage til grunde til mad ikke virker som motivator :-)
Hunden kan være for stresset i situationen til at kunne tage godbidden.Det kan være at der lige har været en løbsk tæve, et egern eller nogen har affyret et farligt kanonslag i nærheden og hunden er ikke i stand til at spise godbidden. En fjerde mulighed er en slags 'uvilje' hos hunden. Ved ikke rigtig hvad jeg skal kalde det, men har setdet hos flere hunde, som ellers i andre situationer var glade for belønningen. Et eksempel: Soko elsker at lege med mig, hun kan lege trækkelig med et tøjdyr i timer, hvis jeg gad. Leg er sjovt og dejligt i hendes verden. På et tidspunkt, begyndte jeg at opsætte regler for legen, som fx at hun skulle sitte inden hun fik lov at lege og uanset hvad jeg gjorde med legetøjet måtte hun ikke tage det før hun fik tilladelse. Jeg begyndte desuden at bruge leg som belønning til hende. Ret hurtigt faldt hendes legelyst kraftigt. Jeg fandt bedre og bedre legetøj til hende og ofte kunne jeg få hende til et lege inden træning og som belønning en gang. Anden gang jeg ville bruge leg som belønning meldte hun sig helt ud. Nægtede at røre legetøjet på trods af at hun netop havdeleget som en maniac. Jeg har oplevet en lignende uvilje mod at tage godbidder hos andre hunde. Hunden spiser gerne samme mad fra hånden i en anden situation, men i en træningssituation bliver maden nærmest 'ækel'. Jeg ved ikke helt hvad det handler om, måske en ubevist forgiftning af belønningen, måske har vi lært hunden at hvis den kan sige nej til denne belønning, får den noget andet og bedre,for høje krav eller måske handler det om at hunden ikke er begejstret nok for belønningen (endnu) til at den kan bruges som belønning i situationen?
0 Comments
Har tænkt lidt over spørgsmålet på det sidste og er muligvis ved at flytte min mening om madbelønninger en smule. Tidligere har man hørt mig sige ting som: "Alle hunde skal spise, ellers dør de" og "Alle hunde er madmotiverede, det er bare et spørgsmål om at de er sultne nok!" Men handler madmotivation om sult? Hvis det gør det, så kan jeg vel ikke længere gå rundt og sige at jeg træner åh, så positivt og uden brug af negativ forstærkning? Hvis jeg er rigtigt sulten (det sker sjældent, men har vist prøvet det), så føler jeg et vist ubehag og for hver bid jeg får, vil jeg få det bedre, altså få fjernet et ubehag. Man kan vel godt argumentere for at det først at 'påføre' hunden sult, for derefter at fodre den for at udføre øvelser for en (fjerne sulten) er en form for negativ forstærkning? Hvis madmotivation handler om sult, er der ingen grund til at kigge sig om efter lækre godbidder, så er sund og nærende hundemad, vel den bedste belønning? Hvis jeg er drønsulten, kaster jeg mig ikke over lakridser eller popcorn, men vil hellere have noget 'rigtig' og mættende mad. En af grundene til at disse tanker overhovedet er startet, er at jeg har opdaget at min ene hund, Nanna, arbejder meget bedre efter hun har fået sin mad end inden. Når hun er mæt, virker det som om hun har hjernen med, hun bliver ikke nær så frustreret og hun er stadig lynhurtig og meget motiveret af belønningerne. Selvfølgelig kan man få alle hunde til at arbejde for mad, hvis de er sultne nok. Spørgsmålet er nok bare om de hunde der skal sultes for at kunne arbejde for mad, ikke ville arbejde bedre for en anden belønning? Eventuelt kunne man arbejde med at finde en god madbelønning og derefter hæve dens værdi som beskrevet her. Det kan også være at man selv (eller andre) har fået 'forgiftet' madbelønninger for hunden, ved at lokkeden til ubehagelige ting vha mad. Jeg er selvfølgelig helt med på at det ikke er en god ide at give sin lille dværgpincher eller chi hele madrationene inden en træningsgang på 1½ time, så eksploderer den måske undervejs :-) |
Randi- en hundetræningstosse Archives
|