Rundt omkring på diverse forums og blandt nogle klikker-venner møder jeg ind i mellem en holdning om at hverdagslydighed er stærkt overvurderet.
Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg måske heller ikke selv de mest velopdragen hunde i verden.
Personligt ELSKER jeg mine hunde og jeg vil gerne være så meget sammen med dem som overhovedet muligt <3
De må hoppe op af mig, de må være i seng og sofa og hvis de vil blæse rundt og lege eller grave i haven, skal de have lov til det. Freddy kan det sødeste trick, hvis man sidder i sofaen kan hans lille næse møffe sig ind under ens arm. Hvis man ikke er opmærksom på det, kan der resultere i at ens kaffe bliver slynget ud af koppen. Tigge ved bordet kan de også og alt dette er fint for mig.
MEN deres opførsel vil være problematisk for mange hundeejere. De vil gerne have en hund der ikke stempler gæster i skridtet, de gider ikke et savlende labrador-hoved på låret mens de spiser, ønsker ikke at få haven omdannet til en 18-hullers golfbane.
Jeg møder næsten dagligt mennesker med en anden tilgang til hundehold og hundetræning end mig, både hvor jeg bor, på gåture, blandt venner, kollegaer, bekendte, naboer og på træningspladser.
Jeg oplever desværre stadig en del strafbaseret træning med fx kvælerhalsbånd, ryk i snoren, tagen fat i hunden og voldsom skæld ud. Særligt når det kommer til den træning, der ikke er relateret til konkurrenceøvelser, støder jeg på flere, der mener flere at det er vigtigt at ”sætte grænser” og det betyder åbenbart brug af en form for straf eller korrektion.
Personligt mener jeg det er uetisk, at bruge straf som bevidst værktøj i træningen, så længe der findes en anden mulighed. Mindst muligt ubehag i samliv med vores dyr er i mine øjne lig med bedst mulig dyrevelfærd. Jeg ville derfor ønske, at alle brugte en form for belønningsbaseret træning til at træne hverdagslydighed med deres hund.

Hvis nogen kommenterer mine hundes generelle opførsel, har jeg tidligere tænkt at folk kunne blande sig udenom, så længe jeg holder mig inden for lovens rammer.
Men på den anden side, er det jo netop dem der træner med korrektion og straf, jeg gerne vil have til at ændre deres træningsmetode. Jeg er kommet frem til , at hvis jeg (og andre klikkertrænere) havde lidt mere hverdags-lydige hunde, ville lidt flere” almindelige mennesker” opleve, at klikkertræning faktisk virker til at få en glad og lydig hund også uden for konkurrencebanen og dermed ville lidt flere måske vælge en belønningsbaseret træningsform frem for en strafbaseret (almindelige mennesker i denne sammenhæng = mennesker der ejer en hund, men som ikke tilbringer hver-hver anden weekend på en campingstol ved ringsiden til et eller andet hundesportsstævne). 
Personligt vil jeg ikke gå til træning hos en træner der ikke selv kender til den sport han/hun underviser i, så hvorfor vil man gå til hverdagslydighed hos en træner, hvis hunde ikke kan opføre sig ordentligt?

Mine hunde har været i hverdagslydigheds-bootcamp det sidste halve års tid og jeg har arbejdet minutiøst med hverdagslydigheden. Jeg har tidligt trænet intenst på indkaldet, men nu hvor jeg har store stærke hunde, har jeg måtte kigge nøje på øvelser som at gå pænt i snor, hilse roligt på gæster og ikke at stjæle fra/tigge ved bordet. Det har været sjovt og vi er nået langt! (Bare rolig, de er ikke blevet robotter, de er stadig mine søde hunde).
Et af problemerne ved at træne hverdagslydighed, er at man som regel er 100% sikker på hvad man ikke vil have, men ofte lidt usikker på, hvad man så ønsker sig i stedet. Målene er slet ikke lige så klare som ved konkurrenceøvelser: Jeg bestemmer selv hvordan det skal se ud og hvad der passer ind i min hverdag.
Jeg har brudt hverdagslydighedsøvelser op i 13 grundfærdigheder med mange variationer, som kan trænes hver for sig til flyd. Enten trænes grundfærdighederne alene eller de sættes sammen til små lege, som til sidst sættes sammen til de færdige øvelser - kort sagt hverdaglydighed "the Canis way". ​

Hvis du vil lære mere om hverdagslydighed indlært med klikkertræning, har jeg lavet et helt nyt kurus, som har premierer den 14. august og fortsætter 7 tirsdage. Kurset er både til nye indenfor klikkertræning og for klikkernørder der i forvejen træner med deres hund.
 
Se mere og tilmeld dig her 

Opskrifter
Jeg er ikke verdensmester i at bruge en opskrift, jeg tager lidt af det jeg har og så ser jeg hvordan det bliver. Heldigvis er mine hunde meget taknemmelige aftagere af alle godbidder :-)

Min grundopskrift er
Kød/fisk (her kan man bruge kogt kød af forskellig slags, indmad, en dåse tun, en dåse makrel, en bakke leverpostej og sikkert 100 andre ting)
Æg
Vand
"Mel" (her kan man bruge kartoffelmel, hvedemel, rismel, tapiokamel, HUSK-fiber, fuldkornsmel og sikkert meget andet)
Evt blendet frugt eller grønt
Evt lidt salt

Start med at findele kødet, hvis du bruger en bagemåtte med huller, skal det være meget findelt. Hvis du bruger rent kød eller indmad, er det lettest at koge kødet først og derefter mose eller blende det med lidt vand.
Rør æggene i.
Hvis jeg har noget frugt (banan, æble, mango, melon) blender jeg også det og putter i nu.
Dejen skal være ret flydende, hvis den er for fast så tilsæt vand til den er som en god brun sovs (Okay, det er vist ret forskellige meninger om hvordan en brun sovs skal være, men det skal ikke være så tykt så det skal skæres ud og noget tykkere end vand). Hvis dejen bliver for tyk, er det svært at få den ned i hullerne i bagemåtten. Derudover bliver godbidderne lidt tørre og smuldrende i det. Hvis dejen er for tynd, skal de bage lidt længere og bliver lidt mindre.

Min erfaring er, at tapiokamel og kartoffelmel giver sådan lidt gummiagtige godbidder, som ikke smuldrer og andre meltyper giver lidt mere kage-agtige godbidder.
Hvis jeg har brugt ferskt kød eller indmad tilsætter jeg ½ tsk salt.

Når man putter massen i bagemåtten, er det en god ide at spare på dejen. Hvis man putter for meget i, kommer godbidderne til at hænge sammen. På billedet herunder ses en måtte med for meget dej på og til højre et billede af en portion makrel i tomat-godbidder.
Bages på 150 grader i ca 20 min

Hvis man savner opskrifter og kan lidt tysk, kan jeg i høj grad anbefale facebookegruppen "BackmattenFreaks-Rezepte für Hundekekse". Der er 100-vis af opskrifter og ideer inde. Derinde har jeg blandt andet fundet nedenstående opskrift, som er en af mine hundes favoritter.

Oste-godbidder
3 æg
en lille bakke flødeost
50-70 g parmesan.

Parmesanen skal rives fint (hvis man ikke har købt noget der allerede er revet) og det hele blandes sammen og puttes i bagemåtten.

Freddy er flyttet til Stigs Bjergby og det klarer han så fint. Han er tillidsfuld og glad og tager både kat, de to andre hunde og det nye sted på en meget fornuftig og afbalanceret måde. Først lidt afventende og så er der høj haleføring og "Davs" til alle de nye ting.

Jeg har selvfølgelig gjort mange overvejelser om hvad Freddy skal lære og hvad der er vigtigst at lære en hvalp først. Planen er at han skal være min nye konkurrencehund inden for freestyle/heelwork, måske lydighed og måske noget jagttræning.

Men Nanna var det første jeg lærte hende at "jodle". Et fint og sødt trick, men da det der klikkertræning var helt nyt for hende, var det SÅ fantastisk at hun pludselig kunne styre mig til at give godbidder, så Jodlen blev lidt for meget en del af hendes standard repetoire og dukkede op i andre øvelser og bare hvis hun var lidt frustreret.

Med Simba var det første jeg lærte ham et trick hvor han har numsen i jorden og sætter poterne på mit lår. Det er et trick jeg fangede med klikkeren og satte signal på. Han gjorde det nemlig af sig selv, når han tiggede. Super sødt og ret irriterende når man har bare ben eller når man helst vil have ham til at sidde enten foran en eller i plads :-)
Det er ikke fordi jeg har store problemer med de ting Simba og Nanna gør og jeg tror måske også det handler om, at de er cross overhunde, som ikke var vant til klikker-træning. For dem var det en slags åbenbaring, at de kunne styre deres verden og det hænger på en måde lidt ved de første øvelser jeg lærte dem.
Freddy er jo allerede klikkertrænet fra han var 5-6 uger og han tilbyder øjenkontakt på livet løs, han kan dutte på hånden og så ved han præcis hvad det betyder når han hører klikket.
Men så er det vel bare at gå i gang med at træne øvelserne til lydighedsprogrammet, HTM-positionerne og masser af dogdancing-tricks eller hvad?

Det tænker jeg ikke det er, jeg mener at det er lidt for tidligt endnu at gå i gang med egentlig øvelsestræning. De eneste øvelser jeg har planer om at starte med er indkald, apport og muligvis kommer fortræningen til en eller to heelworkpositioner også på banen indenfor de første 3-4 uger med Freddy.

En af grundene til at jeg gemmer øvelsestræningen lidt er at hvalpen ikke på som 8-10 uger gammel har den nødvendige kropskontrol og muskulatur til at udføre mange af de øvelser den skal enden med at kunne. Derudover mener jeg, at der er SÅ mange andre vigtigere ting at lære hvalpen:

• At træning er sjovt og at den kan kontrollere sine omgivelser
  
• At lege og tage imod godbidder- også ved forstyrrelser
  
• At lege med det legetøj jeg har og skifte mellem belønninger
  
• Socialisering til alt muligt den vil kunne møde senere i dens liv (biler, mennesker, hunde, andre dyr, børn, cykler mm)
  
• At være alene
  
• Selvkontrol i flere situationer
  
• Håndtering, negleklip
  
• Targetadfærd
  
• Indkald
  
• Kontakt
  
• Kropskontrol
  

Da søde Freddy allerede er for-trænet til at tage kontakt, bliver noget af det første jeg vil træne med ham forskellige former for target-adfærd. Jeg starter med platformen, da det også er et godt sted at starte kropskontrollen op. Derefter vil jeg introducere target-sticken. Jeg synes target adfærd er vildt vigtigt, da det kan bruges til at indlære SÅ mange ting og man slipper for at lokke hunden rundt med godbidder.

Kropskontrol træner jeg blandt andet ved at lære hunden at stå med alle fire poter på en platform og  i en kasse (ikke på samme tid). Når hvalpen kan det, gøres platform/kasse mindre til den passer med at der er et ben i hver hjørne. 
Andre gode kropskontrol-øvelser er fx balanceøvelser, bakke, elefantøvelsen mm.

Samtidig med dette forestiller jeg mig, at vi skal øve os i at lege sammen og at byte legetøj og komme tilbage med et legetøj.

Planen er at filme vores træning, så der kommer videoer af det meste når vi kommer i gang :-D

Simba og jeg har store ambitioner indenfor DcH-programmet og sidste weekend startede konkurrencesæsonen med årets første konkurrence i Haslev.
Vi har trænet meget og jeg følte vi var klar til konkurrence. Det vi slås mest med er at genstande (alle genstande!) er så spændende at de kan være svære at aflevere igen, i hvert fald inden man lige har løbet en lille (stor!) sejersrunde med dem først. Det giver ikke så mange point hverken i apport, rundering (bringselmelding) eller feltsøg. Vi arbejder med det og det er blevet meget bedre, det er kun en gang imellem det sker, at det bliver nødvendigt med en runde.
Vi startede konkurrencen i søndags med en tændt Simba, der gik den smukkeste lineføring til karakteren 10 :-D
Derefter lavede han flotte sit dæk og stå øvelser. Apporten løb han en tur med og da vi kom til de frie øvelser gik det helt galt.
Figuranten hoppede han op af, feltet lå lige ved at vandhul, som var mere spændende end genstanden og da vi skulle lave spring og der var tilskuere, valgte han at løbe over springet, vende 90 grader og spæne til et andet vandhul med tilhørende krat. Vi har nu brugt ugen på at arbejde lidt med hans selvkontrol, men vi er endnu ikke klar til at stå ansigt til ansigt med et vandhul.

På søndag er der konkurrence på vores egen bane i Jyderup, der håber vi på hjemmebanefordel og ugen efter skal vi til Kalundborg, hvor vi krydser fingre for en tør bane :-)

Nanna konkurrerer ikke længere og træner kun for sjov-øvelser som balance- og styrkeøvelser, tricks, samt forskellige søgeøvelser, som fx at finde små bitte læderstykker i græsset