På et plejecenter i Billund er man begyndt at bruge positiv forstærkning for at nedbringe sygefraværet. Medarbejderne kan få op til 4000 kr hvis de ikke er syge og det ser ud som om ordningen virker. Sygefraværet er halveret siden ordningen trådte i kraft. Hvor må det være tilfredsstillende, som leder at kunne bruge energi på at belønne de raske i stedet for at give opmærksomhed til de syge, i form af sygefraværssamtaler. Dejligt at positiv forstærkning også kan bruges på mennesker. Link til artikel i Jydske Vestkysten Link til artikel på DR.dk
0 Comments
Nu er det ved at være et år siden at jeg oprettede denne hjemmeside. Planen var egentlig bare at lave en blog om min hundetræning, men inden jeg havde set mig om greb det om sig og det blev til en hel hjemmeside.
Mine første blog-indlæg var om mine træningsproblemer med Soko. Efter at hun havde boet her lidt over to år var hendes små problemer ikke blevet spor bedre, snarere tværtimod. Nogle af problemerne var blevet eget værre og efterhånden svære at leve med. Jeg har trænet på disse problemer mere eller mindre koncentreret gennem det sidste år, så nu må der en opdatering til. Et af vores store problemer var gøen og udfald mod hunde på gåture og nede i agilityklubben. Derudover angreb hun vinduerne i bilen som et frådende rovdyr, hvis vi var ude at køre og hun så en hund udenfor. Mit første forsøg var at undgå de situationer hvor hun lavede udfald og så belønne hende for ikke at lave udfald. Jeg opdagede hurtigt, at jeg havde meget svært ved at vende 180 grader omkring hvis jeg så en anden hund på fortorvet. Selv om jeg ikke havde andet mål med gåturen end at gå tur, havde jeg alligevel meget svært ved det. Jeg synes det var uhøfligt overfor den person der gik med hunden at jeg nærmest løb væk fra dem. Når den anden hund nærmede sig tændte Soko fuldstændig af, lavede udfald og skreg og gøede af den anden hund, mens jeg holdt hende fast i selen. Der var ingen som helst mulighed for at komme i kontakt med hende, hverken ved at råbe af hende eller ved at give hende godbidder. Efter vi havde haft en episode hvor Nanna hoppede med på vognen og pludselig også lavede udfald, kunne jeg ikke længere forsvare at møde andre hunde tæt på. Én lille hund kan jeg holde, men at holde styr på to gale hunde, gik bare ikke. Så begyndte jeg at vende om idet jeg så en anden hund og forsøgte at holde mig fra de steder hvor jeg kunne møde løse hunde. Efter jeg havde lært at vende om var planen så at undgå, at den anden hund kom så tæt på at Soko reagerede og fra den afstand belønne Soko når hun var rolig og artig men ignorere hende hvis hun skabte sig. Hvis hun kammede over, skulle hun bare ud af situationen, så smertefrit som muligt. I praksis gjorde jeg det at jeg løftede hende op og løb min vej. Jeg kørte denne træning nogle uger uden. Det eneste resultat jeg så, var at jeg blev mere og mere irriteret over at der var hunde alle vegne. Soko blev hverken værre eller bedre og Nanna fik en dårlig vane med at gø af nogle hunde vi så. En dag hvor Soko gik bonanza over en anden hund, gik det pludselig op for mig: Det er ikke noget hun gør med vilje, hun kan ikke lade være. De andre hunde er ubehagelige og når man er en meget temperamentsfuld lille hund, er gøen og udfald den måde man viser det på. Så gik jeg i gang med at vold-fodre hende med meget lækre godbidder hver gang hun så en hund. Ikke hver gang jeg så en hund, men hver eneste gang Sokos øjne faldt på en anden hund, hørte et halsbånd der klirrede eller hørte en hund der gøede, blev hun overdænget med pølse eller ost. Jeg afledte ikke, eller trak hendes opmærksomhed til mig med en godbid, hun skulle ikke sitte, dække eller noget som helst andet. Soko kunne kigge lige så meget på hunden som hun havde lyst til og kunne i øvrigt gøre som hund ville. Opskriften var observer hund = pølse-regn fra himlen! Jeg startede med nogle intensive træningsesioner nede i hundeklubben, hvor der er hegn hele vejen rundt og hvor jeg ved hvornår folk kommer. Soko og mig stod længst fra hegnet og ventede. Lågen gik op, Soko kiggede, jeg gav hende en godbid. Hund og menneske træder ind ca 20 m væk, Soko kiggede, jeg gav hende en godbid. Efter hele holdet var kommet ind af lågen bevægede vi os uden om dem og væk med Soko. Der var altså ingen ubehagelig nærkontakt med de andre hunde. Næste gang, startede vi lidt tættere på lågen og så videre. Jeg har stadig forsøgt at hun kun har direkte kontakt med hunde hun kender derinde. Desværre er resten af verden fyldt med hunde og ejere, der ikke er til at styre og som ikke ved at de skal holde sig på en sikkerhedsafstand af min hund. Derfor er enhver gåtur med Soko en træningstur og da jeg bor i lejlighed har jeg lidt svært ved ikke at gå ture med hende hver dag. Det betyder også at det går galt indimellem, hvor vi kommer for tæt på hunde, eller jeg ikke når at opdage en anden hund inden Soko. Efter de første par uger, hvor Soko fik meget lækre godbidder kastet i hovedet kort efter at have set en hund, uanset hendes opførsel, kunne jeg se en kæmpe forskel på hendes adfærd. Tidligere begyndte hun at spejde rundt hvis hun hørte en hund gø eller noget der lød som et hundetegn der raslede. Nu var hendes reaktion på disse ting i stedet at slikke sig om munden og kigge på mig. Efterhånden er en anden hund i hendes nærhed ikke længere en ubehagelig begivenhed, men i stedet noget dejligt der giver lækre godbidder og kun sjældent et ubehageligt møde. Vi har de sidste dage haft nogle rigtig gode gåture, selv om vi har mødt andre hunde, Soko har været meget dygtig. Blandt andet forleden da vi gik tur og der pludselig kom en meget stor malemut løbende løs i mod os, kun 5 m væk og begge hundes reaktion er helt roligt at kigge op på mig. Eller da jeg opdagede en amstaf få meter fra os, på et smalt befærdet fortorv fordi Soko kiggede meget forventningsfuldt på mig. Eller da Soko går på en græsplæne og søger godbidder og da hun ser en lille hund ud af øjenkrogen, ser hun sig om efter mig og komer hen og henter en godbid. Soko er stadig ikke 100 % sikker blandt fremmede hunde og det bliver hun nok aldrig. Hun er meget mere sikker end hun har været tidligere og vi har fået væsentligt bedre og roligere gåture og jeg kan deltage på holdtræning med hende uden at være bange for at hun æder nogen. Jeg har planer om at skrive om hvad vi har gjort for at træne vores øvrige problemer her de næste dage og uger. Jeg har måttet sande at adfærd der ikke ligger naturligt til hunden må trænes regelmæssigt for at opretholdes. Det drejer sig endnu en gang om selvkontrol og denne gang i forbindelse med spiselige fristelser. Soko havde i foråret en super selvkontrol omkring mad, men efter ikke at have trænet meget på det i nogle måneder, er den sørme forsvundet. Da jeg forleden trænede med en madskål med synlig belønning i, ville jeg have væddet 500 kr på at hun ikke ville tage belønningen uden at have fået lov. Men det ville hun. Det måtte jo være en fejl tænkte jeg, så jeg forsøgte lige endnu en gang og hun stjal belønningen igen. Det kræver noget selvkontrol fra trænerens side (ihvertfald for mig) ikke at komme til at råbe lidt af sådan en tyvagtig hund. Tror nok at jeg holdt mig til at forsigtigt bab-bab (ingen ved hvad det betyder (-: ) Jeg kunne nok godt have råbt hende væk fra skålen, men det vil ikke hjælpe på hendes selvkontrol og det Istedet forsøger jeg at arbejde med mig selv og noget doggie-zen (for mennesker). Jeg udsætter mit umiddelbare behov for at hunden ikke stjæler belønninger og vælger at bruge tid på at træne hunden til ikke at stjæle. Alternativet ville være at forhindre tyveriet med negativ forstærkning fx fysisk eller med råb. Klikkertræning kræver faktisk en del selvkontrol fra ejerens side. For hundeejere der ikke er vant til klikkertræning, virker det som en stor omvej: først skal hunden lære at være kreativ og derefter skal den selv gætte sig til en øvelse. Det er da meget lettere at trække hunden rundt med en godbid for næsen. Der er også rigtigt, det er meget lettere til at starte med, særligt hvis man står med en hund der er vant til at blive trænet med lokning. Der er dog masser af øvelser eller tricks der kan være svære at lokke sig til. Når man har oplevet hvor sjovt det er at arbejde med en kreativ klikkerhund og hvor meget man kan lære den, vil mange gerne køre den omvej. (Derudover er der en række andre fordele: man får en glad hund, der arbejder selv om der ikke er godbidder i hånden, hvis man frishaper er der ikke forskellig håndtegn eller andre hjælpere der skal pilles væk og så kan man lære hunden alt hvad det er fysisk for den at udføre med frishaping.) Tilbage til hunde-selvkontrollen: Jeg må sande at hunde er opportunister og kan de spise uden at arbejde først, så vælger de selvfølgelig det. Jeg ville helt sikkert gøre det samme. Det koster ikke andet for hunden end turen til madskålen, at forsøge at stjæle belønningen. Nu starter vi forfra med it's your choiche, indkald forbi fristelser, doggie-zen og forskellige andre selvkontrolsøvelser. Planen er, at forhindre Soko i at stjæle, enten ved at have en hjælper til at flytte fristelsen eller have en snor i selen, så det ikke bliver muligt. Derudover vil der være konsekvenser ved at forsøge at stjæle: forsøger man, forsvinder madskålen eller træningen i et øjeblik. Til sidst en lille video af forårets 'madskåls-træning' |
Randi- en hundetræningstosse Archives
|