Til DAF Cup den 10. april stillede jeg op i en improvisationsklasse med Nanna. Hun gik så flot, på trods af at hun ikke har lavet heelwork i månedsvis.
Derfor besluttede jeg at jeg ville lave et nyt program og stille op i HTM igen. Vi har stillet op nogle gange, men er aldrig bestået.

Jeg gik i gang med at træne de forskellige positioner vi kan og jeg syntes det gik fremragende. Indtil jeg kom til at filme mig selv. Jeg går meget grimt og foroverbøjet og unaturligt for at kunne holde øjenkontakt med Nanna konstant.
Det er virkelig svært at slippe af med sådan en dårlig vane. Det er endnu ikke lykkedes helt, men jeg arbejder på sagen.

Jeg har haft en hjælper der klikker når jeg ikke kigger på Nanna og Nanna samtidig går pænt. Da jeg desværre ikke har råd til en personlig assistent, bliver jeg nød til også at kunne træne alene. Først overvejede at leje en dansesal med spejle, men da de nok har lidt glatte gulve og de måske ikke er så tossede med hunde, fandt jeg på at træne foran store butiksvinduer. Det virker ret godt og det er faktisk lettere at se hunden end hvis man kigger ned på den.
Den nye form for heelwork er ikke kun svært for mig. De første træningsgange forstod Nanna ikke at det var den samme øvelse som den 'gamle' plads. Hun troede bare vi gik tur og slentrede omkring og snusede i græsset. 
Så måtte vi lige starte lidt forfra og klikke-belønne bare for at stå i positionen, at gå små skridt i forskellige retninger. Heldigvis havde jeg en super hjælper, der kunne klikke på de helt rigtige tidspunkter og Nanna kom meget hurtigt efter det.

I dag har vi trænet indkald, bur, bliv i positionen og apport. 
Vi trænede indkald omkring en skål med forskellige godbidder i, blandt andet meget, meget lækker kattemad fra dåse. Det ville være fuldstændig utænkeligt at Nanna kunne gøre dette for to måneder siden, men nu er hun såå dygtig. 
Øvelsen er at stille skålen mellem fører og hund og hunden skal så løbe forbi det lækre uden at spise det. Hvis den gør det får den enten en belønning fra føreren eller får lov til at få det der er i skålen.
Til at starte med havde jeg hunden meget tæt på mig selv og skålen langt ude i siden. Derudover havde jeg snydt hunden, så jeg havde fjernet godbidden i skålen. Hvis hunden prøvede at stjæle fik den ikke noget ud af det. Efterhånden flytter skålen tættere og tættere på hundens løbebane, men den eneste måde hunden får godbidderne på er ved at forsage dem.
Jeg fik optaget et par videoer af indkaldet og her er den hvor vi træner med kattemad.

Vi trænede også lidt bur med forstyrrelser. Nanna har meget svært ved at blive i buret hvis jeg løber væk, så det må vi have trænet mere på.
Jeg er så småt begyndt at træne på at jeg laver noget med den anden hund, mens den ene er i buret. Det er dog en meget svær øvelse for mig. Det er meget svært at belønne den hund der er inde og sørge for at den der er ude ikke løber ind i buret. Tror jeg skal starte med et lukket bur og belønne den hund der er inde i buret med godbidsmaskinen,

Det er lidt svært at se hvad hundene bliver forstyrret med, det kom ikke med på videoen. Det skifter lidt mellem at jeg løber væk, lokker med legetøj eller smider godbidder. Til sidst på begge videoer smider jeg godbidder på jorden udenfor buret. Hunden skal på mit 'Go' løbe ud af buret og hen til mig og dutte næsen på min hånd. På mit 'ind' skal den løbe ind i buret igen og den må IKKE tage godbidderne før den får lov.

Jeg har været på Canis klikkertræner kursus i weekenden og det var meget häftigt og cool, som de siger derovre i Sverige. Det blev holdt i Eslöv brukshundklub, som ligger omgivet af marker. Marker betyder harer, MANGE harer og harer betyder åbenbart at mine hunde slukker forbindelsen til øverste etage.


Det har gjort at jeg er kommet i gang med min forstyrrelsesliste, som kan ses nedenunder. Der mangler nogle ting på listen fx får, køer, heste, hilse på mennesker, gø mm, det kommer i næste udgave. 
Listen er bygget op så den starter med graden af forstyrrelse: 1 er den største forstyrrelse og 11 den mindste. Så en beskrivelse af hvad forstyrrelsen er, dernæst en kolonne med bemærkninger og til sidst en kolonne med hvilket signal jeg har tænkt mig at bruge til hunden når den må få denne forstærkning.
Planen er at arbejde mig systematisk gennem forstyrelserne. Jeg ønsker at hundene skal kunne udføre en række øvelser, deriblandt næse dut og indkald omkring alle forstyrrelserne.  Jeg starter i den afstand fra forstyrrelserne jeg formoder hundene kan klare at arbejde på og bevæger mig tættere og tættere på. Hvis jeg starter for tæt på og hunden ikke kan koncentrere sig, flytter jeg mig og hunden længere væk.
De forstyrrelser jeg tænker at bruge som forstærkning skal have et signal på, så hunden først må udføre adfærden/tage belønningen når den får dette signal. Tanken er at hunden kun må udføre adfærden på signal. Det gør det vanskeligt at bruge fx musejagt og snusning efter vildt som forstærkere: Hunden ved før jeg gør om her er mus eller vildt og er allerede gået i gang med adfærden inden jeg opdager det. Derudover ville signal på musejagt betyde at Soko ikke kan løbe frit omkring indendørs på ødegården eller i hundeklubhuset, for der er masser af mus.

Selv om jeg træner på en forstyrrelse der kan bruges som forstærker, er planen ikke at bruge forstyrrelsen som forstærker hver gang. Nogle gange får hunden godbidder for rigtig opførsel i nærheden af en flok duer hvorefter vi forlader fuglene. Andre gange får hunden på signalet 'løb en tur' lov til at jage fuglene op.

Der er desværre nogle af forstyrrelserne der er noget vanskelige at kontrollere. Fx vil en kat meget ofte løbe når den ser en hund der er tosset efter at jage den og det er desuden svært at vide hvornår den dukker op. 
De forstyrrelser der har højest værdi for begge hunde er at jage hare, katte, kaniner, får og andre dyr. Det kan jeg desværre ikke tillade. Det er for farligt for hundene og de involverede dyr, så disse kan ikke bruges som forstærkning.  De mest værdifulde forstyrrelser jeg kan/vil bruge som forstærkning er egernjagt og lure coursing. 

Jeg er allerede i gang med at træne på fugle, både ænder og duer/krager. Det er lidt mere risikabelt at jage ænder end duer, så det får hundene kun lov til når ænderne står tæt på vandet at de har en chance, har ingen planer om at slagte sagesløse dyr i indkaldstræningen.

Jeg er også i gang med at træne med synlige madbelønninger med hundene, både mad jeg selv har lagt ud og mad der findes derude i forvejen.

Jeg prøver at lave en video en af dagene med vores fugle-træning og mad på jorden træning.

Når man er blandt ikke-hundemennesker og man fortæller at man træner hunde er der ofte nogen der spørger ind til det.

Når man så fortæller at man ikke skælder ud eller straffer sin hund, er det lidt svært for folk at forstå hvordan det fungerer. 
- Jamen hvad så når hunden gør noget du ikke vil have? Giver du den så bare godbidder?
- Nej, den får ikke godbidder når den gør noget forkert. Når den gør noget forkert får den ingenting. Jeg forsøger at forhindre at hunden gør noget forkert, så det er let for hunden at vælge det jeg gerne vil have. Når den så gør det jeg ønsker, eller noget i retning af det får den godbidder.

Det er svært for mange at forstå at det kan lade sig gøre.
Selv om jeg ved det fungerer i teorien, er det alligevel svært og benhårdt at træne positivt i praksis.

Det er svært ikke komme til at bruge negativ forstærkning/positiv straf ind imellem. 
Det ligger dybt i os mennesker at lede efter fejl vi kan rette. Hvis man skal lære nogen noget, fx at træne hunde, er meget lettere at komme med kritik (du klikker for sent, beløn hunden oftere) end at rose (hvor var det flot at du opdagede det lille nik hunden lavede og fik belønnet det). Hvis man skal læse korrektur på et eller andet er det let at rette sproglige fejl, stavefejl og grammatiske fejl, men det er sværere at fortælle hvad der er godt i teksten.

Jeg ved ikke hvorfor det er sådan, men meget i vores samfund er bygget op omkring negativ forstærkning/positiv straf: vi får parkeringsbøder hvis vi parkerer ulovligt, men intet for at parkere korrekt. Gad vide hvor mange der ville køre for stærkt hvis dem der kørte tilladt hastighed blev fotograferet i politiets fartfælder og fik tilsendt en check på 500 kr?

Det har taget mig et par år at rydde ud i positiv straf/negativ forstærkning i min omgang med hundene. Ikke fordi jeg nogensinde har slået dem, men hvis man selv har lidt temperament kan det være svært ikke lige at råbe lidt af en hund der skaber sig over en flok duer eller ikke komme til at trække lidt hårdere i snoren end man egentlig ville for at få dyret væk fra den knallert den ellers ville forsøge at angribe. Mit temperament løber stadig af med mig indimellem, men jeg forsøger at kontrollere det så godt jeg kan.

Det næste der er svært ved at træne positivt er at time sine belønninger/klik. Jeg klikker stort set altid for sent. 
Det er heller ikke let at inddele den ønskede adfærd i små nok steps og at belønne ofte nok.
Dette er et håndværk der kan læres ved at øve sig. 

Mange nye i klikkertræning synes det er håbløst åndsvagt fordi deres hund bare står og glor på dem (indtil hunden giver op og skrider). Hvis man er vant til at lokke, hvor man vil se et resultat og føler at der sker noget med det samme, kræver det kæmpe tålmodighed at lære en ikke-klikkerklog hund reglerne i klikkertræningen.

Jeg har selv to cross over hunde, som først har stiftet bekendskab med klikketræning i en alder af 1½ år og det er ikke let. Man føler at man ingen vegne kommer og at der ikke sker en skid. Men efter at have haft mange, mange træningssessioner hvor man har belønnet for bitte, bitte små bevægelser fatter hunden at det giver pote at forsøge sig frem. Når det sker er det helt fantastisk og indlæringen bliver så sjov og effektiv. Det er desuden muligt at lære hunden øvelser der er umulige ved at lokke dem, fx at stå på forbenene, at gå sidelæns mm. 
Når jeg skal lære hundene noget nyt starte vi ofte med en fri-shaping session og jeg griner højt hver gang, fordi de er så ufatteligt opfindsomme og finder på ting jeg slet ikke selv havde tænkt på.

Der hvor jeg er med min træning, synes jeg at det allersværeste ved at træne positivt er at holde mine belønninger tilbage hvis ikke jeg mener det jeg får er godt nok. Jeg siger hele tiden til mig selv: Jeg vil kun belønne for adfærd der er ligeså god eller bedre end sidste gang. 

Alligevel ser man mig ind stå og belønne halvdårligt udførte øvelser dagligt. Årsagen er vel at jeg kan lide at belønne mine hunde og at jeg ikke kan lide at se dem frustrerede. Det skader selvfølgelig ikke med en ekstra godbid eller legetur, men vi bliver jo aldrig bedre når jeg belønner det samme crap om og om igen.

At træne positivt er ren manipulation og det virker selvfølgelig ikke hvis hunden, uanset adfærd opnår den positive forstærkning.
Jeg ser ofte kursister dele 'gratis' godbidder ud, uden at tænke over det og bare fordi deres hund er så sød. Det er da også fint, men hvis der deles godbidder ud konstant i løbet af træningstimen, hvorfor skal hunden så gøre det vi gerne vil have den til? Den får jo sine godbidder alligevel.

Jeg har også hørt nogen sige: Den får lige en godbid, så den kan se hvad den kan tjene hvis den gør det godt.
I virkeligheden vil vi vel helst have at hunden ikke ved hvad den kan tjene hvis den gør det godt. Jeg vil hellere have at min hund tror at jeg har alverdens forskellige belønninger (fx leg, løbeture, at jage fuglene, at snuse i græsset, alverdens forskellige slags godbidder) og at jeg når hunden har udført en god øvelse giver den en af disse. Hunden skal helst se det som et lotteri den spiller med i hvor den indimellem kan få den helt store gevinst, nogle gange vinder man intet og andre gange noget der svarer til indsatsen.


Jeg er selv meget bevidst om gratis godbidder og deler ikke så tit ud af dem, men hold nu op hvor er det vanskeligt at efterleve kun at belønne for noget der er bedre end gennemsnittet.
Det kræver at man ved hvad gennemsnittet er, hvor godt gjorde hunden det sidste gang og at man kan lade være med at belønne for hver udført øvelse.

Den gode nyhed er at selv om laver dårligt udført træning med positiv forstærkning skader det sjældent nogen. Den dårlige er at det er svært at træne positivt af masser af forskellige årsager. 

Siger det lige en gang til, i håb om at det siver ind hos mig selv:
Jeg vil kun belønne for adfærd der er ligeså god eller bedre end sidste gang. 

Jeg kæmper stadig med Sokos indkald, men de sidste uger har ændret min træningsmetode. For ca fem uger siden tilmeldte jeg mig Susan Garretts recallers course. Det er et internet kursus, med en ny øvelse hver dag, mulighed for at spørge og se videoer og webinars online.

Det er anden gang hun kører forløbet og jeg overvejede kort at melde mig til første gang. Jeg troede dog ikke rigtig på det, så synes det var mange penge at bruge på det.
Susans Garretts blog var efter første recallers course fyldt med rosende ord og fantastiske videoer, så jeg blev nød til at se hvad det var for noget, så jeg meldte mig til anden omgang.

Jeg startede ud med at være en rigtig dårlig elev: Jeg lavede ikke mine lektier og jeg var i det hele taget ikke specielt imponeret.


De første dages øvelser var lette små lege, forskellige måder at skabe værdi for ejeren og selvkontrol i forskellige situationer. Jeg læste beskrivelserne og så videoerne, så tænkte jeg 'nå ja, det kan vi godt' og lod være med at lave øvelsen.

Efter nogle dages sløseri gik det pludselig op for mig at det ikke er nok at jeg har læst/hørt om øvelsen og at det med disse øvelser ikke er selve øvelsen der er målet.
I de øvelser hvor værdi for mig eller selvkontrol er målet er det afgørende jo ikke at man kan øvelsen, men at den laves mange gange. Jo flere gange, jo større værdi eller mere selvkontrol.

Jeg gik i gang og resultatet er intet mindre end fantastisk :-)

Jeg har koncentreret mig mest om at træne med Soko, for Nannas indkald er fint. Eller det synes jeg det var før. Med fint mener jeg at hun ikke stikker af og at hun ikke løber den anden vej efter jeg har kaldt på hende.

Efter at have trænet nogle dage med hundene var jeg ude at gå tur i parken, Soko i snor, Nanna fri. Nanna løber ind i noget krat og snøfler rundt, jeg kalder på hende og hun kommer stormende ud, med et gammelt rundstykke i munden. Normalt ville hun være blevet til hun havde ædt alle rundstykkerne (der var flere rundstykker i buskadset).
Tidligere ville hun også lige snuse færdig og måske tisse inden hun kom til mig på et indkald, men nu kommer hun prompte.

Efter mine gode oplevelser med Nanna har jeg intensiveret træningen med begge hunde. 
Jeg kan se at selvkontroløvelserne er rigtig svære for Nanna, men de er utroligt gode. Når jeg træner andre ting er hun allerede nu meget mere fokuseret end tidligere. Når jeg træner heelwork kan jeg gå og tabe godbidder uden hun skrider fra mig for at stjæle dem. For få uger siden kunne jeg ikke efterlade en bøtte med de kedeligste  godbider nogle meter væk, mens jeg trænede med hende. Hun kunne ikke tænke på andet end godbidsbøtten og kiggede hele tiden på den.

Der er rigtig lang vej til at Soko kan sit indkald i alle situationer, det bliver benhårdt arbejde og at vi ikke når i mål i løbet af indkaldskurset.
Jeg er dog meget motiveret og jeg tror virkelig på projektet.

Planen er at følge kurset og dagens øvelser slavisk og derudover at:

1. Lave en liste med distraktioner og rangere dem efter hvor distraherende de er. Nogle distraktioner kan bruges som belønninger, andre kan ikke. Jage en flok duer op kan fint bruges som belønning, at løbe efter en kat, dur ikke. Derefter arbejde mig gennem distraktionslisten: Kan Soko arbejde tæt på en flok duer? I nærheden af en anden hund? I et område hvor der har været vildt? Problemet med at gøre dette med Soko er at alle de største distraktioner er ting jeg har svært ved at kontrollere, da det næsten alt sammen handler om jagt og det er lidt svært at låne en kat eller et rådyr at træne med.
2. De distraktioner der kan bruges som belønning skal have et signal, så det er mig der styrer hvornår de det er tilladt.  
3. Soko må ikke have muligheden for forkert adfærd. Det vil sige at hun ikke kan få muligheden for at jage fugle før hun har fået lov. Derfor er der ingen fri leg i meget lang tid. Hun skal ikke have mulighed for at foretage de forkerte valg og belønne sig selv ved at være 'uartig'.
4. Der skal tilføres tonsvis af værdi for mig, at arbejde sammen med mig, at løbe hen til mig, at være i nærheden af mig. Dette skulle gerne komme af mange af de øvelser der indgår i kurset med masser af belønninger af forskellig slags for at arbejde sammen med mig.
5. Soko skal have nok fysisk og mental aktivering. Mental aktivering er især træning af forskellige tricks og lidt spor og godbidssøg. Den fysiske aktivering er noget med lange gå/løbeture i snor, evt cykelture.

Her vil snarest komme mere om vores indkaldstræning.