Nanna har det allerede meget bedre, hun kan gå nogenlunde stabilt og er så småt begyndt at lave lidt genoptræning og gå lidt ture i snor. 
Det er både Nanna og jeg utroligt glade for :-)
Hvad der var galt med hende er endnu ikke helt sikkert, men det at hun er blevet så meget bedre så hurtigt, tyder på en blodprop. Om det så kommer igen vides ikke, men jeg krydser fingre for at det ikke gør!

Mens Nanna har været idømt bur-ro, har jeg forsøgt at træne nogle rolige øvelser med hende. Det gik nogenlunde de første par dage, for der kunne hun ikke selv rejse sig. 
Så snart hun kunne rejse sig ved egen kraft igen, var det slut med de rolige øvelser. Jeg har altid hadet de passive øvelser, synes de er lidt kedelige og de ligger på ingen måde naturligt til Nanna. 
Derudover er Nanna crossover-hund og min første klikkerhund. Da jeg startede med at klikkertræne hende brugte jeg rigtig meget energi på at få hende til at være aktiv. Siden det lykkedes, har jeg ikke kunnet få hende til at blive passiv igen.
Faktisk er hun altid meget aktiv når det handler om mad; hun har præsteret flere eneulykker med en godbidsbold og andre typer af aktivitetslegetøj. For hende er det ikke rolig leg, men virkelig AKTIVITETS-legetøj.
Egentlig har jeg bare givet lidt op med hensyn til de rolige øvelser og ladet hende træne noget hvor det ikke er nødvendigt. 
Men nu hvor hun skal holdes i ro er hun flere gange dagligt ved at skade sig selv fordi hun er så vims som hun er. Så nu skal der ske noget og jeg udfordrer mig selv lidt med nogle af øvelserne fra færdighedsprøve 1: Hold hovedet på en kropsdel eller jorden i 3 sekunder, hold næse på targetstick i 3 sekunder. Det lyder måske som lette øvelser, man det er det ikke for Nanna.
Målet er en færdighedsprøve 1, men nu må vi se hvornår hun er helt klar til at lave heelwork, spring og de andre ting igen. 

Nanna er blevet syg for første gang i hendes snart 11 årige liv. 
I går da vi var ved stranden og hende og Soko løb rundt og nød friheden, gav hun pludselig et piv og så rullede hun rundt og kunne ikke rejse sig. Jeg løb hen til hende og forsøgte at få hende på benene igen. 
Det virkede som om at begge bagben var helt ubrugelige og hun kunne ikke stå selv. Forsøge at bede Nanna om at dække mens jeg fik kaldt Soko til mig og fik hende i snor. Det gik slet ikke,hun var helt i panik og kæmpede for at komme op at stå.
Fik Soko i snor og fik båret Nanna op til bilen og placeret hende nogenlunde sikkert på forsædet og så afsted til dyrehospitalet. 
De vi kom ind efter lang ventetid var det som om det ene bagben var helt stift og det andet helt slattent. Dyrlægen mente der er noget neurologisk, måske en blodprop eller en svulst der sidder tæt på rygmarven.
Dyrlægen ville gerne indlægge hende til observation. Jeg insisterede på at vi observerede selv og kom til dem igen, hvis der skete noget. Nanna er meget afhængig af mig hun vil ikke kunne slappe af på et dyrehospital med en masse mennesker. Dyrlægen sagde at det var okay, hvis vi lovede at holde hende i ro. Det har vi gjort! hun har ligget i buret helt stille lige siden, kun afbrudt af korte tisseture ud på græsset -tis - hjem i buret. 
Hun er heldigvis blevet meget bedre og det virker ikke som om hun har smerter. Hun rejser sig selv i buret nu uden at vælte igen og hun kan selv slæbe sig rundt hvis man holder bagkroppen oppe med et håndklæde.
Hvad der præcis er galt og hvad fremtidsudsigterne er vides endnu ikke, men håber en tur hos vores egen dyrlæge i morgen kan komme de spørgsmål lidt nærmere.

Har i dag trænet et par af øvelserne i denne video med Nanna, så hun ikke keder sig ihjel.