Dogdancing i Vejen og lidt betragtninger fra en udstilling

I dag har Soko og jeg været på en noget blæsende tur til Vejen.
Der var international udstilling og i den forbindelse også en dogdancing konkurrence, hvor Soko var tilmeldt i Freestyle klasse 2.

Konkurrencen startede tidligt og der er langt til Vejen, så vi kørte afsted klokken kvart i seks. Den eneste fordel ved at skulle så tidligt afsted er, at der ikke er ret mange andre biler på vejene. 
Når man er oppe og afsted på ensom roadtrip er det alligevel ret hyggeligt med tank-kaffe, kanelsnegl og høj musik :-)

Jo tættere jeg kom på Vejen, jo flere "hundebiler" kunne jeg identificere. Alt fra almindelige personbiler med et diskret raceklistermærke i bagruden og bur eller to i bagagerummet til varevogne med kæmpebilleder af præmiehunde, kennelnavne, titler og hvilke år de har været til Crufts.

Man ser rigtig mange ting på sådan en udstilling, som man ikke ser til daglig: Alle mulige og umulige racer, stylet efter alle kunstens regler. Deres ejere eller handlere i det stiveste puds, som indimellem kan se lidt øhmn specielt ud. Og så er der alle dem der er på vej til eller fra stedet, som slæber og kører vogne med alverdens trimmeborde, bure, telte og pelsede hunde indpakket i elastikker, sko og hætter.

At bevæge sig rundt på sådan en udstilling er også lidt af en oplevelse. Man kan næsten gætte ud fra menneskenes påklædning og udstyr hvilke hundetyper der udstilles i de forskellige ringe. 
Ved hønsehunde og de andre stående jagthunde er en del grønt tøj og mange af de der små taburet stole, ved ringene med mere pelsede racer, er der mange telte og generelt lidt mere nydelig påklædning.

Det siger selvfølgelig helt sig selv og det meste er af praktiske grunde, men derfor er det meget sjovt alligevel.

Synes det er en imponerende energi og engagement der udvises, bare for at få en til at kigge på ens hund og give dens udseende en bedømmelse. 
Kan sagtens forstå at eksteriørbedømmelse har en berettigelse, ellers kommer en border collie måske til at ligne en cocker spaniel med tiden, men har det alligevel lidt underligt med hele udstillingscirkuset.


Tilbage til dogdancingen: skulle som sagt op i klasse 2 og havde som mål at bestå, da jeg så kunne rykke op i klasse 3. 
Det var første gang jeg skulle stille op med gummimaske på. De andre gange har jeg haft make-up på, men nu har jeg fået meget fin Jack Skellington gummimaske, som måtte prøves.
Jeg har selvfølgelig trænet med masken op til konkurrencen, men helt sikkert ikke nok. 
Er i tvivl om Soko har svært ved at høre mig med masken på eller om hun mangler min mimik, men det er meget sværere for hende når jeg har masken på. 

Derudover blæste det virkelig meget i dag, så tror hun havde svært ved at høre hvad jeg sagde.

Det betød nogle lidt lange pauser og et par misforståelser undervejs, så desværre for lave point i udførelse til at vi kunne bestå. 
Alligevel vandt vi klassen :-)

Jeg håber på stille vejr til næste konkurrence i Lille Skensved den 26. juli.