Familiesammenføring

Vi har fået ny hund, nemlig smukke Simba, som ses på billedet til højre.
Simba er en blanding af noget labrador og spaniel på ca 1½ år. Vi har hentet ham på internatet i Rødovre.
Han virker som en super god hund, selvfølgelig med nogle små-ting, som ikke helt passer med vores liv, men overordnet er han en god, sød og aktiv hund, som kan lide at lege, træne og gå ture.
Nanna har taget fint i mod ham, hun har knurret lidt når han er blevet for voldsom, men det er blevet respekteret af ham, og han har efterfølgende holdt lidt bedre afstand.
Forholdet til Soko startede lidt mere dramatisk: hun ville gerne æde ham af forskellige grunde.
Det kan vi ikke rigtig have, så nu arbejder jeg på at oprette et godt forhold mellem de to og jeg er da kommet et stykke vej.
Soko er en lidt speciel hund, som aldrig rigtig har brudt sig om andre hunde. Hun går fint sammen med Nanna, men det er sandsynligvis fordi Nanna altid trækker sig, hvis der er uenighed om noget.

Det virker som om Simba er en blød fyr, der ikke er interesseret i at slås og slet ikke med en tæve. Han er kastreret og er ikke specielt interesseret i at snuse til tæver. Han vil meget gerne lege med legetøj, hellere end han vil spise godbidder og det passer fint herhjemme, for Soko er lidt beskyttende over godbidder og ret ligeglad med legetøj.

Efter Soko og Simbas uheldige start har jeg adskilt dem fuldstændig i et par dage. De har helt sikkert vidst at hinanden var i huset og de har skiftes til at være i de forskellige rum. Til at starte med gik Soko snuseamok når hun blev lukket ind et sted Simba lige havde været, men efter et par dage stilnede det af.
Samtidig med den totale adskillelse, har jeg givet dem begge et meget mildt stress og angstdæmpende middel Kalm (kan bla købes hos dyrlægen) og jeg har sørget for at de har fået nok gå-ture og rigeligt træning og aktivering.
Efter et par dage begyndte de at gå tur sammen. En gik med Soko og en anden med Simba, ingen fysisk kontakt mellem de to, men de kunne se hinanden på et par meters afstand. Hver gang Soko kiggede på Simba fik hun en godbid.
De næste dage lavede jeg lidt træning hvor Soko skulle se på at Simba fik en godbid, for at hun selv kunne få en. Dernæst trænede jeg at Soko sad i bur og mens jeg gik forbi med Simba på lang afstand fik hun godbidder (godbidsmaskine).
Efterhånden kan jeg gå tættere og tættere på Soko og endda begynde at træne et par øvelser med Simba, mens hun kigger på. Samtidig er de to begyndt at nærme sig hinanden på turene og de kan (UNDER OPSYN) se hinanden gennem et baby-gitter. Hele tiden nærmer vi os uden at blive fysiske og hele tiden får Soko masser af belønninger for at være i nærheden af ham.
Det går fint og Soko har ikke vist nogle tegn på aggression siden den første dags uheldige oplevelser.

Jeg går ufattelig langsomt frem og bevæger mig hele tiden under Sokos grænse. Alt hvad hun oplever når Simba er i nærheden skal være godt. Jeg tror på det kommer til at lykkedes, for Soko har virkelig ingen grund til at hade ham. Han er så sød!

Målet er, at de kan gå sammen til hverdag. Det er muligt at træning, fordring og den slags skal ske mere eller mindre adskilte og det kan også tænkes at der kommer til at være et par bure mere i hjemmet.
Arbejder stille, roligt og systematisk videre med krydsede fingre :-)