Det handler alt sammen om det samme, nemlig at hunden skal udsætte sine umiddelbare behov og lyster.

Hvorfor er impulskontrol så godt?
Det er en vigtig egenskab for alle hunde der skal fungere som familiehunde, brugs- eller konkurrencehunde. Bare det at arbejde nogle minutter til en konkurrence kræver en kæmpe portion impulskontrol hos hunden. Hunden har sikker mange gange undervejs lyst til at løbe ud af ringen og tisse op af det nærmeste telt eller hilse på en forbipasserende hund. Den gør det ikke, fordi den har lært at arbejder den sammen med dig længe nok får den en belønning der er mindst lige så god.
Et pålideligt indkald er også baseret på god impulskontrol. Hvis ikke hunden kan give slip på den anden hund, den spændende duft eller hvad den nu bliver forstyrret af, kan den jo ikke løbe i fuld fart mod dig. Jeg hører ofte at hvis indkaldet ikke fungerer skal man gøre sig mere spændende end det hunden løber hen til. Jeg mener ikke det kan lade sig gøre, jeg er i hvert fald ikke i stand til at gøre mig lige så spændende som fx en kattejagt er for hunden.
Det jeg kan gøre er derimod at betinge (=hjernevaske) min hund rigtig godt på mit indkaldssignal, lave øvelser der giver rigtig meget belønning og dermed stor værdi for aktiviteter med mig, at styre hundens tilgang til det den gerne vil have og at arbejde rigtig meget med hundens impulskontrol.
Ikke at stjæle mad fra bordet, ikke at springe ud af bilen før man får lov, at blive siddende foran et agilityspring og meget mere i hundens hverdag er alt sammen baseret på impulskontrol hos hunden.

Hvor får man impulskontrol fra?
Nyfødte hvalpe kender ikke til at kontrollere og udsætte sine behov. Hvis de fx er sultne eller kolde piber de indtil deres behov bliver opfyldt. I løbet af deres opvækst lærer de impulskontrol af at omgås søskende og moderen. I hundenes verden er det fx ikke okay at stjæle mad eller legetøj fra hinanden. Den hund der har en ting har også retten til denne og ingen anden hund uanset rang må ifølge de internationale hunde-regler tage dette. Der er så forskel på hvornår hunde synes noget tilhører dem og der findes hunde der ikke har læst disse regler.
Stort set al træning af hvalpen til at begå sig i en menneske verden handler om at opøve impulskontrol: renlighed, træk ikke i snoren, indkald, ikke bide i andet ind legetøj, ikke at stjæle fra børn eller fra bordet osv.
Hvis hvalpen er kommet til et klikker-hjem lærer den også en del impulskontrol til træning. Her lærer hunden, at den skal gøre noget for at få den belønning de gerne vil have. En hund der bliver lokket med en godbid til at udføre øvelser lærer ikke nødvendigvis at de skal gøre noget aktivt for belønningen. Mange af hundene følger belønningen blindt. De udfører øvelsen, lægger ikke mærke til hvordan de kom til målet.

Impulskontrol i praksis
Der er grundlæggende to måder at lære hunden impulskontrol på:
1) Man kan straffe den for at tage eller forsøge at tage det den gerne vil have eller man
2) man kan manipulere den til at vælge det den gerne vil have fra, for derefter at belønne den. Hvis hunden laver fejl er der ingen råben eller skæld ud. Hunden får bare ikke sin belønning.

Nummer et er den vi mennesker har klart lettest ved at administrere, det er helt naturligt for os og nummer to er et super godt træningsværktøj.
Hvis man kan træne impulskontrol efter metode nummer to får man en selvsikker hund der kan håndtere den frustration der er i træningen og det at lave fejl i træning, en hund der kan kontrolleres omkring forstyrrelser og en hund der arbejder meget intenst for at opnå sin belønning. Det er dog lidt svært at træne med i praksis og det kræver at man gennemtænker sin træning nøje.

Jeg tror ikke der findes en hundeejer der kan sige sig fri for at have råbt, skreget af eller på anden vis korrigeret hunden når den fx finder en kattelort den vil æde, en kat den synes den skal jage eller nogle andre hunde den beslutter sig for at lege med.
Jeg kan helt sikkert ikke sige mig fri for at have spruttet lidt over hundenes til tider alternative snack-vaner.
Problemet er bare at det hjælper ikke på andet end min frustration over ikke at have lært min hund ikke at stikke af for at lave noget uartigt eller have holdt den i snor!


De sidste måneder er jeg begyndt at arbejde meget med impulskontrol efter model nr. to. Først i forbindelse med et web-indkaldskursus med Susann Garrett jeg deltog i i foråret.
Der findes en række beskrevne øvelser hvor man arbejder med godbidder eller legetøj fx Doggie Zen (Canis http://www.canis.no/bibliotek/artikler.php?id=195) eller 'It's Yer Choiche' Susann Garret:

Det er begge super gode øvelser som gør det meget letter at arbejde og konkurrere med hunden.

Andre gode øvelser er Crate Games (Burtrænings DVD).
Hvis man har flere hunde kan man træne med dem på en gang: En hund arbejder og den anden er fx dækket af.
Husk at belønne den hund der ligger ofte til at starte med og at holde sekvenserne ultra korte.
Hvis hunden rejser sig følges den bare stille og roligt tilbage til sin plads. Ikke noget med at råbe NEJ eller give den et nyt dæksignal.
Nej-råbet gider ikke selvkontrol, men bare fører-kontrol og dæk-signalet kan være forstærkning for at rejse sig.

Impulskontrol omkring forstyrrels”life rewards”
Life rewards er al adfærd det er sandsynligt hunden vælger hvis den ikke bliver bedt om noget. Man kan også sige at det er alt i miljøet hunden gerne vil: snuse i jorden, grave et hul, svømme i søen, løbe en tur på stranden, hilse på andre hunde osv. Disse ting bliver ofte betragtet som forstyrrelser i hundetræningen, men alt hvad der forstyrre hunden, som den ikke er bange for kan bruges som belønning. Det er selvfølgelig kun muligt at bruge disse life rewards som belønninger hvis man kan styre tilgangen til dem i en træningssituation.
Hvis hunden er bange for noget bør man ikke kræve en bestemt adfærd omkring dette. Her kan man i stedet arbejde med modbetingning (se fx http://www.canis.dk/bibliotek/artikler.php?id=9)

Først skal belønnende adfærd identificeres. Der kan være noget adfærd der er farlig eller meget uønsket som man ikke vil bruge som belønning. Det kan være hunden gerne vil punktere børnenes fodbold, jage biler eller angribe kaninburet eller andet som bare ikke tolereres. I så fald må den adfærd væk. Hunden må ALDRIG have mulighed for at udføre adfærden og den skal have MEGET forstærkning for ikke at udføre adfærden. En øvelse der kan anbefales er denne såkaldte 'kinderæg-øvelse': http://www.canis.no/bibliotek/artikler.php?id=226
Mine egne hunde må ikke jage vildt eller katte og Soko må ikke punktere fodbolde. Jeg har desværre lidt svært ved at træne med katte på den beskrevne måde, da de har det med ikke at ville blive siddende stille på et sted, mens jeg træner omkring dem.

Der kan være adfærd som man ikke er meget begejstret for, som man alligevel vælger at bruge som forstærkning. Man skal ikke være bange for at denne adfærd tiltager  når den bruges som belønning, for det burde ifølge Premacks princip ikke ske http://www.canis.no/bibliotek/artikler.php?id=155
 
Derfor tillader jeg fx at hundene ind imellem jager fugle eller går vildtspor (i snor). Begge dele har høj værdi for mine hunde og det er ret uskadeligt for de involverede parter. Jeg tror ikke ligefrem fuglene nyder det, men de tager heller ikke direkte skade.

Når man har identificeret uhensigtsmæssig adfærd omkring forstyrrelser man vil fjerne fra hundens liv (æde kaninen), hvilke man vil træne med og bruge som forstærkere (bade, jage fugle) skal man finde en måde at kontrollere disse.
Dernæst skal der sættes et signal på adfærden og så er i klar til at træne.

Jeg har træner impulskontrol omkring fugle på følgende måde.
For at sikre at Soko ikke løber efter en fugle uden af have fået lov, er hun i snor alle steder hvor der kan tænkes at være fugle. Det vil sige overalt udendørs. Hvis hunden skal lære kontrol omkring noget må den forhindres i at tage det selv. Det er vigtigt at det er dig der giver tilladelsen til det, så du styrer alt det gode i hundens liv.

Når vi så ser en fugl beder jeg hende om at lave et eller andet. Hvis fuglen er så tæt på at den forstyrrer Soko så meget at hun ikke kan fjerne blikket fra dyret, bakker vi nogle meter og forsøger igen. Dette fortsætter indtil man når en afstand  til forstyrrelsen hvor hunden kan arbejde.
Til at starte med i træningen skulle hun bare gøre noget let, som fx et hånd-dut.

Jeg er stor fan af hånddut-øvelsen, for den kræver at hunden skal åbne øjnene, finde hånden og bevæge sig hen og dutte på den. Det er en drønlet øvelse når der ikke er forstyrrelser, men så snart hunden har sanserne rettet mod noget andet KAN den ikke se hånden. Mine hunde kan sagtens udføre andre øvelser fx sit, selv om de er opslugte af en forstyrrelse. Jeg bruger håndduttet til at se hvor hunden er henne i sin interesse for forstyrrelsen.

Når Soko så gør det jeg har bedt den om på afstand af forstyrrelsen får den en godbid eller jeg slipper den og lader den jage fuglene. Inden Soko løber efter fuglen siger jeg mit signal til det, i dette tilfælde: Løb en tur.

Det er vigtigt at hunden ikke hver gang får som belønning at løbe efter fuglene, men ind imellem bare får nogle godbidder eller noget leg for at udføre øvelserne.

Efterhånden skal hunden gøre mere og mere for sin belønning og man rykker tættere og tættere på forstyrrelsen.


Det sværeste for mig i denne træning er at afholde hunde fra at udføre en uønsket adfærd omkring en forstyrrelse. I det beskrevne tilfælde at holde Soko i snor omkring fugle. Selv om jeg ved at hver gang hun har 'stjålet' sig til at fugle jagt starter vi helt forfra med træningen er det meget svært for mig. Det er heller ikke muligt at bruge en lang line. Selv om hun ikke har mulighed for at stikke af i en lang line, kan hun stadig få det sjove ved fuglejagt, nemlig at spæne afsted og få en flok fugle til at lette.

Det næst sværeste er ikke at give hunden den belønning den helst vil have hver gang. I dette tilfælde jagten. Det skal ikke være sådan at tilstedeværet af en fugleflok ALTID resulterer i at Soko får lov til at jage dem op. Men det er det ofte, hvis fuglene er på et sikkert sted. Jeg elsker at gøre min hund glad og hun ved ikke meget der er bedre end at rejse en flok duer eller krager.

God træning!

Jeg har været meget ambitiøs med Nannas kommende HTM program og det er ikke sikkert at vi når det til den først kommende konkurrence. Jeg har valgt at klikkertræne alle de dele vi ikke kan, så det er lidt udfordrende for mig. I går trænede vil lidt 'stå på bagbenene', uden lokning. Først et lille pas, hvor hun bare skal stå på bagben, så ringede telefonen og jeg måtte klippe i videoen, dernæst et lille pas mere og til sidst lidt kvalitetskontrol af øvelsen, men Nannas favorit belønning - alt fra tube. Nanna kan kun tjene få tun-tuben, hvis hun forlader den og stiller sig på bagben. Hun må først få tube når jeg har sagt 'tag den' og ind imellem får hun bare klik og en godbid fra lommen.
Nanna elsker alt der kommer ud af en tube og hun kan genkende tuberne på 100 kms afstand. Det er også lidt svært for hende, hun vil meget gerne hente tuben til at starte med.

I dag prøvede jeg med en åben godbidsskål og det gik bedre end med tuben.

Nu kan hun stå på bagben og bukke flydende og så sikkert så jeg regner med at få sat signal på dem i løbet af weekenden.

Så mangler vi bare at træne noget heelwork og links og så sætte det hele sammen til programmet.