Hvorfor kommer din hund når du kalder? (Hvis den altså gør det!) Overskriften kræver måske en forklaring. Jeg har ikke fået delfin, jeg har været en tur i Göteborg for at høre Kathy Sdao og en af hendes delfin-historier inspirerede mig til dette indlæg. Historien er, at hun trænede delfiner til at søge miner hos US Navy på Hawaii. Delfinerne blev fanget i det fri og derefter trænet til at finde miner og placere sprængstoffer på minen for at detonere denne. Delfinerne blev holdt i fangeskab i individuelle bure og efter den første træning, flyttede træningen af delfinerne ud på åbent hav; præcis det samme hav, som delfinerne var blevet fanget i. Når en delfin havde været på arbejde, skulle den frivilligt hoppe op i båden, for at blive transporteret, liggende på dækket af båden, tilbage til sit bur. Under delfinens arbejde i det åbne hav kunne den svømme frit, den kunne fange friske lækre fisk, surfe på en hvalbølge (ja, det gør de åbenbart), mødes med andre delfiner, endda parre sig med andre delfiner og ellers gøre hvad frie delfiner nu engang gør. Alternativet var at arbejde hårdt, leve af optøede fisk og lade sig transportere tilbage i et relativt kedeligt, ustimulerende miljø. Ind imellem stak delfiner af for et par timer eller dage for, men de kom altid tilbage. Hvorfor mon? Man kan måske sammenligne med at vi står og kalder på vores hunde med en tør kiks i lommen, mens der løber saftige røde bøffer rundt på græsplænen. Ville din hund komme? (ville du?) Men hvorfor fulgte delfinerne frivilligt med tilbage til fangeskab? Tja, det er jo ikke til at vide, men en stor del af forklaringen, er den belønningshistorie trænerne havde skabt. De første 10-12 mdr af delfinernes træning, blev delfinerne trænet inde i deres bure og i en bugt, indhegnet med et net. De gjorde det svært for delfinerne at gøre det, de helst ville, da de ikke kunne komme på åbent hav og let for delfinerne at gøre det trænerne ville. De første gange en delfin blev lukket på åbent hav, fik den en slags "mundkurv" på delfinerne, et anti-feeding device, som gjorde det sværere for delfinerne at fange fisk. Det gav ingen garanti for at delfinen ikke svømmede væk, når den blev sluppet i havet, men det gjorde det lidt sværere for den at gøre i hvert fald en af de ting den gerne ville (at fange friske fisk), igen for at gøre det ønskede valg, at arbejde for fisk af en ringere kvalitet , mere sandsynligt. Havde træningen mon fungeret, hvis de i stedet for at indfange delfinerne og træne dem i indhegninger, havde udvalgt nogle vilde delfiner og trænet dem i det fri? Jeg tvivler! Hvorfor i alverden skulle et vildt dyr uden relation til mennesker vælge at få en dårligere kvalitet mad, for at lave et arbejde der er hårdere og sværere end selv at skaffe føden? Med mindre trænerne kan tilbyde en væsentlig bedre forstærker end noget delfinerne kan fremskaffe på egen hånd, tror jeg det er meget svært. Virker din indkaldstræning, hvis du går med hunden løs det meste af tiden? Jeg tvivler! Hvorfor skulle hunden vælge at komme til dig for at få den belønning du har, når den i stedet kan få en bedre ude i verden og samtidig slippe for at få snor på? For enkelte (desværre de færreste) hunde, er den kiks du har i lommen det mest værdifulde den kan forestille sig; de allerfleste hunde har dog andet, som de finder mere meningsfulde som belønninger: At lege med andre hunde, alverdens dufte, et dyrespor, at jage en kat, en svømmetur, at grave efter en mus med meget mere. (Der udover har mange hunde lært, at de kan tage det der er i miljøet først, for bagefter at komme daskende til ejer og få en godbid, men det er en helt anden historie) Så hvis din hund har andet i sit liv end de belønninger du kan tilbyde den og den ikke har et perfekt indkald, kan det måske være en ide at overveje hvordan du kan styre alle de forskellige belønninger der er til din hund ude i miljøet. Som med al anden træning, er den mest effektive vej til målet, at starte med at træne de enkelte små dele af øvelsen på steder uden forstyrrelser. Gradvist øges kravene til eleven: Øvelsen trænes færdig og flydende og der tilføres flere og flere forstyrrelser til den færdige øvelse. Alligevel er der mange der mener at deres hund SKAL løbe løs, selv om den ikke kan komme når der kaldes. Det kan ikke alene være farligt for hunden og irriterende for andre, det kan også sætte dig tilbage i din indkaldstræning. Selvfølgelig skal hunden motioneres og stimuleres mentalt, men det må man gøre på anden vis hvis indkaldstræningen prioriteres. I praksis gælder det om at lave en masse, masse øvelser med hunde, som skaber værdi for at arbejde sammen med dig. Det kan være hvad som helst: tricks, lydighedsøvelser, leg, praktiske små øvelser mm. Det vigtigste er at der er en høj belønningsfrekvens og at hunden synes det er sjovt. Dette startes uden forstyrrelser og der tilføres flere og flere, så hunden til sidst kan lave øvelserne lige ved siden af det den skal kunne kaldes ind fra. Ved siden af dette trænes hundens selvkontrol, så hunden får en ide om, at den eneste måde at komme til den anden hund, katten, hot-doggen eller hvad det nu måtte være, går gennem dig. Du kan finde mange tips til selvkontrolsøvelser i bloggen her.
0 Comments
Du skal bruge en lang snor, et område uden alt for mange forstyrrelser, nogle gode godbidder eller yndlingslegetøjet og en anden slags lidt kedeligere godbidder (fx tørfoder). Lad hunden gøre hvad den vil og gå resolut i en en retning. Når hunden kommer efter dig, belønner du med de gode godbidder fra dig og kaster en kedelig på jorden. Så snart du har kastet en kedelig godbid, giver du hunden værsgo til at spise den og fortsætter i den modsatte retning. Ret hurtigt vil hunden forstå legen og vil skynde sig i din retning så snart den kedelige godbid er spist. Efterhånden flytter du legen ud på mere og mere spændende steder, med større forstyrrelser. Hvis hunden ikke kommer til dig på et tidspunkt, fordi den bliver forstyrret at fx en duft, holder du fat i snoren, så hunden ikke kan komme længere væk, end der hvor du gav sidste godbid. Hvis du går snoren ud (sørg for at have en lang snor!), så træk hunden med dig, når der ikke er mere snor. Hvis der kommer en forstyrrelse du ikke kan styre, som fx en fremmed hund, så træk hunden med dig. Lad være med at kalde på hunden, lad den selv vælge at følge dig. Hvis hunden ikke er det mindste interesseret, så start med at stå stille og beløn for øjenkontakt et par gange. Derefter bevæger du dig lidt og belønner for et enkelt skridt mod dig inden du går videre til at belønne, når hunden er helt ved dig. Hvis hunden løber forbi dig uden at tage kontakt, så skift retning, til hunden tager kontakt. Så et par videoer med Soko og mig på parkeringspladsen. Synes det lyder som om jeg siger plads til Soko et par gange, jeg siger altså Yes, som betyder dygtig for hende :-) Så er der lidt spændende at fortælle om Sokos udvikling.
Det går rigtig godt med Soko og andre hunde vi møder. Det er meget sjældent efterhånden at hun gør eller laver udfald mod andre hunde. Hvis hun ser en hund hun er lidt usikker overfor kigger hun op på mig og får sin godbid. Hvis hun ser hvad hun mener er en meget farlig hund, stivner hun og så får hun sin belønning. Nogle af de ting hun tidligere flegnede totalt ud over som hunde der løber ved siden af en cykel eller med en jogger, enhver hund på lang afstand hvis hun står bundet af reagerer hun ikke en gang på mere :-) Jeg er selvfølgelig stadig super opmærksom på alle andre hunde når vi går tur og jeg har ALTID godbidder på mig, men vores gåture er meget mere afslappede nu i forhold til for to pr siden. På indkaldsfronten har der også været kæmpe fremskridt. Jeg har her i maj taget et indkaldskursus hos Canis Skåne med Elsa Blomster som instruktør. Jeg har tidligere taget to gange recallers internetkursus hos Susan Garrett. Begge kurser har været klikker-baserede og har grundlæggende handlet om det samme: - at lave en hel masse vellykkede indkald med få forstyrrelser og langsom sætte fraden af forstyrrelser op - at lave en øvelser hvor hunden skal løbe mod ejeren i fuld fart og få stor belønning for det og dermed give stor værdi til at være hos/løbe mod ejeren - At sørge for at forhindre hunden i at 'øve sig i dårlig adfærd', det vil sige at fysisk forhindre den i at få succes med at undlade at komme på dit indkald. I praksis vil det sige at have en line på hunden, så den ikke kan stikke af eller at kunne kontrollere en introduceret forstyrrelse. - og det sidste og aller vigtigste: at lære hunden en super god impulskontrol, så den kan forlade det den alternativt vil løbe hen til. På Canis kurset lavede vi blandt andet indkald fra et stykke pels der fløj hen af jorden i en stram elastik og et 'pelsdyr' der løb op i et træ vha en lang snor. Det gik rigtig godt og Soko kunne godt kaldes tilbage fra disse ting. Men det allerbedste er at det ser ud til at virke i praksis også :-) PÅ vejen hjem fra kurset stoppede jeg for at gå en tur med hundene på Amager fælled, Soko havde lang line på. Vi går på en sti og 20-30 m foran os spadserer en kat over stien, jeg havde fat i den ene ende af snoren, så Soko havde 15 m at løbe på. Hun satte efter katten, jeg kaldte og hun vendte om med det samme og kom tilbage til mig. Jeg havde nok ikke helt regnet med det, men jeg blev helt utroligt glad og stolt over min lille hund :-) Hun får stadig ikke lov til at løbe rundt uden snor ret mange steder og vi træner videre på indkaldstræningen (med fornyet motivation), Det har givet mig et håb om at det kan lykkedes, hvilket jeg til tider ikke helt har troet på. Tidligere har Soko været fuldstændig umulig at få kontakt med når hun har fået fært eller øje på noget vildt. Hun har ikke været i stand til at spise selv de lækreste godbidder hvis hun opdager vildt og hun er flere gange gået i koma over noget så almindeligt som en solsort der hopper rundt på en græsplæne. Så der er heldigvis sket store fremskridt med den lille hund :-) I dag har vi trænet indkald, bur, bliv i positionen og apport. Vi trænede indkald omkring en skål med forskellige godbidder i, blandt andet meget, meget lækker kattemad fra dåse. Det ville være fuldstændig utænkeligt at Nanna kunne gøre dette for to måneder siden, men nu er hun såå dygtig. Øvelsen er at stille skålen mellem fører og hund og hunden skal så løbe forbi det lækre uden at spise det. Hvis den gør det får den enten en belønning fra føreren eller får lov til at få det der er i skålen. Til at starte med havde jeg hunden meget tæt på mig selv og skålen langt ude i siden. Derudover havde jeg snydt hunden, så jeg havde fjernet godbidden i skålen. Hvis hunden prøvede at stjæle fik den ikke noget ud af det. Efterhånden flytter skålen tættere og tættere på hundens løbebane, men den eneste måde hunden får godbidderne på er ved at forsage dem. Jeg fik optaget et par videoer af indkaldet og her er den hvor vi træner med kattemad. Vi trænede også lidt bur med forstyrrelser. Nanna har meget svært ved at blive i buret hvis jeg løber væk, så det må vi have trænet mere på. Jeg er så småt begyndt at træne på at jeg laver noget med den anden hund, mens den ene er i buret. Det er dog en meget svær øvelse for mig. Det er meget svært at belønne den hund der er inde og sørge for at den der er ude ikke løber ind i buret. Tror jeg skal starte med et lukket bur og belønne den hund der er inde i buret med godbidsmaskinen, Det er lidt svært at se hvad hundene bliver forstyrret med, det kom ikke med på videoen. Det skifter lidt mellem at jeg løber væk, lokker med legetøj eller smider godbidder. Til sidst på begge videoer smider jeg godbidder på jorden udenfor buret. Hunden skal på mit 'Go' løbe ud af buret og hen til mig og dutte næsen på min hånd. På mit 'ind' skal den løbe ind i buret igen og den må IKKE tage godbidderne før den får lov. Jeg har været på Canis klikkertræner kursus i weekenden og det var meget häftigt og cool, som de siger derovre i Sverige. Det blev holdt i Eslöv brukshundklub, som ligger omgivet af marker. Marker betyder harer, MANGE harer og harer betyder åbenbart at mine hunde slukker forbindelsen til øverste etage. Det har gjort at jeg er kommet i gang med min forstyrrelsesliste, som kan ses nedenunder. Der mangler nogle ting på listen fx får, køer, heste, hilse på mennesker, gø mm, det kommer i næste udgave. Listen er bygget op så den starter med graden af forstyrrelse: 1 er den største forstyrrelse og 11 den mindste. Så en beskrivelse af hvad forstyrrelsen er, dernæst en kolonne med bemærkninger og til sidst en kolonne med hvilket signal jeg har tænkt mig at bruge til hunden når den må få denne forstærkning. Planen er at arbejde mig systematisk gennem forstyrelserne. Jeg ønsker at hundene skal kunne udføre en række øvelser, deriblandt næse dut og indkald omkring alle forstyrrelserne. Jeg starter i den afstand fra forstyrrelserne jeg formoder hundene kan klare at arbejde på og bevæger mig tættere og tættere på. Hvis jeg starter for tæt på og hunden ikke kan koncentrere sig, flytter jeg mig og hunden længere væk. De forstyrrelser jeg tænker at bruge som forstærkning skal have et signal på, så hunden først må udføre adfærden/tage belønningen når den får dette signal. Tanken er at hunden kun må udføre adfærden på signal. Det gør det vanskeligt at bruge fx musejagt og snusning efter vildt som forstærkere: Hunden ved før jeg gør om her er mus eller vildt og er allerede gået i gang med adfærden inden jeg opdager det. Derudover ville signal på musejagt betyde at Soko ikke kan løbe frit omkring indendørs på ødegården eller i hundeklubhuset, for der er masser af mus. Selv om jeg træner på en forstyrrelse der kan bruges som forstærker, er planen ikke at bruge forstyrrelsen som forstærker hver gang. Nogle gange får hunden godbidder for rigtig opførsel i nærheden af en flok duer hvorefter vi forlader fuglene. Andre gange får hunden på signalet 'løb en tur' lov til at jage fuglene op. Der er desværre nogle af forstyrrelserne der er noget vanskelige at kontrollere. Fx vil en kat meget ofte løbe når den ser en hund der er tosset efter at jage den og det er desuden svært at vide hvornår den dukker op. De forstyrrelser der har højest værdi for begge hunde er at jage hare, katte, kaniner, får og andre dyr. Det kan jeg desværre ikke tillade. Det er for farligt for hundene og de involverede dyr, så disse kan ikke bruges som forstærkning. De mest værdifulde forstyrrelser jeg kan/vil bruge som forstærkning er egernjagt og lure coursing. Jeg er allerede i gang med at træne på fugle, både ænder og duer/krager. Det er lidt mere risikabelt at jage ænder end duer, så det får hundene kun lov til når ænderne står tæt på vandet at de har en chance, har ingen planer om at slagte sagesløse dyr i indkaldstræningen. Jeg er også i gang med at træne med synlige madbelønninger med hundene, både mad jeg selv har lagt ud og mad der findes derude i forvejen. Jeg prøver at lave en video en af dagene med vores fugle-træning og mad på jorden træning. Jeg kæmper stadig med Sokos indkald, men de sidste uger har ændret min træningsmetode. For ca fem uger siden tilmeldte jeg mig Susan Garretts recallers course. Det er et internet kursus, med en ny øvelse hver dag, mulighed for at spørge og se videoer og webinars online.
Det er anden gang hun kører forløbet og jeg overvejede kort at melde mig til første gang. Jeg troede dog ikke rigtig på det, så synes det var mange penge at bruge på det. Susans Garretts blog var efter første recallers course fyldt med rosende ord og fantastiske videoer, så jeg blev nød til at se hvad det var for noget, så jeg meldte mig til anden omgang. Jeg startede ud med at være en rigtig dårlig elev: Jeg lavede ikke mine lektier og jeg var i det hele taget ikke specielt imponeret. De første dages øvelser var lette små lege, forskellige måder at skabe værdi for ejeren og selvkontrol i forskellige situationer. Jeg læste beskrivelserne og så videoerne, så tænkte jeg 'nå ja, det kan vi godt' og lod være med at lave øvelsen. Efter nogle dages sløseri gik det pludselig op for mig at det ikke er nok at jeg har læst/hørt om øvelsen og at det med disse øvelser ikke er selve øvelsen der er målet. I de øvelser hvor værdi for mig eller selvkontrol er målet er det afgørende jo ikke at man kan øvelsen, men at den laves mange gange. Jo flere gange, jo større værdi eller mere selvkontrol. Jeg gik i gang og resultatet er intet mindre end fantastisk :-) Jeg har koncentreret mig mest om at træne med Soko, for Nannas indkald er fint. Eller det synes jeg det var før. Med fint mener jeg at hun ikke stikker af og at hun ikke løber den anden vej efter jeg har kaldt på hende. Efter at have trænet nogle dage med hundene var jeg ude at gå tur i parken, Soko i snor, Nanna fri. Nanna løber ind i noget krat og snøfler rundt, jeg kalder på hende og hun kommer stormende ud, med et gammelt rundstykke i munden. Normalt ville hun være blevet til hun havde ædt alle rundstykkerne (der var flere rundstykker i buskadset). Tidligere ville hun også lige snuse færdig og måske tisse inden hun kom til mig på et indkald, men nu kommer hun prompte. Efter mine gode oplevelser med Nanna har jeg intensiveret træningen med begge hunde. Jeg kan se at selvkontroløvelserne er rigtig svære for Nanna, men de er utroligt gode. Når jeg træner andre ting er hun allerede nu meget mere fokuseret end tidligere. Når jeg træner heelwork kan jeg gå og tabe godbidder uden hun skrider fra mig for at stjæle dem. For få uger siden kunne jeg ikke efterlade en bøtte med de kedeligste godbider nogle meter væk, mens jeg trænede med hende. Hun kunne ikke tænke på andet end godbidsbøtten og kiggede hele tiden på den. Der er rigtig lang vej til at Soko kan sit indkald i alle situationer, det bliver benhårdt arbejde og at vi ikke når i mål i løbet af indkaldskurset. Jeg er dog meget motiveret og jeg tror virkelig på projektet. Planen er at følge kurset og dagens øvelser slavisk og derudover at:
Her vil snarest komme mere om vores indkaldstræning. De sidste to måneder har livet budt på korte kedelige fortovsture i byen for mine to vovser. Der har været alt for meget sne, is og kulde til at vi har kunnet gå gode lange ture og til udendørs træning.
Jeg har trænet lidt med at betinge fløjten indendørs, inden der bliver serveret aftensmad eller særligt lækre godbidder kommer der lige et fløjt. Desuden har jeg trænet løbe-indkald. Løbe-indkaldet trænes på et rimelig jævnt underlag, fx en parkeringsplads eller kortklippet græsplæne og der skal bruges forholdsvist store, synlige godbidder. Løbe-indkald: Slip hunden løs, hvis du er sikker på den ikke stikker af, ellers sæt den i en lang, let line, der ligger på jorden. Få kontakt til hunden og mens den kigger kast en af godbidderne i den ene retning mens du selv løber i fuld fart i den anden retning. Når hunden har spist sin godbid og (forhåbentlig!) spæner i din retning, kalder man på den og kaster endnu en godbid og løber igen i modsat retning. Denne leg fortsætter indtil ejeren er træt. Jeg afslutter med at bruge indkaldsfløjten og derefter give en særligt lækker godbid eller en legetur med favoritlegetøjet. Indimellem kalder jeg en gang kaster godbid, løber og når hunden kommer bruger jeg fløjten og belønner stort. Andre gange laver jeg 8-10 gentagelser. I dag har der været lidt synligt græs og jeg har haft en hjælper til indkaldstræning, derfor har jeg lavet Premack-indkald. Dette går ud på at en hjælper holder hundens interesse med godbider, mens ejeren bevæger sig omkring. Hvis hunden fravælger hjælperens godbidder og opsøger ejeren, belønnes med noget meget værdifuldt. Til at starte med skal hjælperens godbidder ikke være alt for interessante for hunden, men dog interessante nok til at holde interessen hos hjælperen. Ejeren bevæger sig rundt om hjælperen uden at gøre noget specielt og uden at kalde. Når hunden så vælger at løbe hen til ejeren, forvandler denne sig til en buffet af alt det hunden bedst kan lide: Kattemad på dåse, det sjoveste legetøj eller hvad det nu må være hunden bedst kan lide. Mens hunden bliver belønnet kommer hjælperen hen og får hundens opmærksomhed igen. Hvis hunden aldrig har tænkt sig at vælge ejeren, skal lækkerheden af hjælperens godbider justeres ned. Når hunden har fanget øvelsen, kan hjælperen begynde at fodre den lidt og hjælperen kan få mere lækre godbidder. Ud over disse øvelser belønner jeg ofte når Soko taget kontakt til mig udendørs og benytter ofte at hun bevæger sig imod mig som anledning til at lave et vellykket indkald. Hvis hun bare er i nærheden af mig og kigger på mig, beder jeg ofte om at udføre en let øvelse og belønner for denne. Hun er blevet meget bedre til at komme på indkald, holder sig tættere til mig og er generelt mere opmærksom på mig på turene. Samtidig er jeg blevet bedre til at vurdere om hun skal løbe løs i et område og ikke at tage dumme chancer. Hun bliver nok aldrig 100% indkaldssikker, men hvis hun bare kan løbe løs nogle steder kan jeg også sagtens leve med det. Ved nærmere eftertanke er der et første skridt til løsning af vores adfærdsproblemer ikke at prioritere problemerne, men at beskrive dem. Det starter her med en beskrivelse af problemerne med Indkald:
Soko kender sit navn og kommer ofte løbende i fuld fart ved indkald. Problemet er hvis hun får fært af noget vildt, så slukker hendes ører (og andre sanser) og hun suser afsted uden øjne eller ører for noget som helst andet. Jeg har i nogle tilfælde stået og fægtet med meget lækre godbider lige for næsen af hende uden hun har opdaget mig overhovedet. Hvis jeg så har fanget hende fysisk, ved at få fat i halsbåndet, så hun ikke kan fortsætte, kigger hun op på mig og logrer som om hun siger: "Er du også her, dejligt at se dig". Hun spiser nogle gange godbidden, andre gangeer hun for stresset gerne godbidden og fortsætter så snusningen, hvis hun kan. Soko jager også gerne synligt vildt, kommer hun ved indkald hvis det er fugle. Hun er noget mere opslugt af jagten hvis det er mus eller rotter og hvis hun ser en kat er hun helt ukontaktbar. Det føles som om hendes jagtlyst er blevet større, men om det er det der er sket eller om der er mere vildt i parkerne hvor jeg bor nu ved jeg ikke. En teori er at hun det sidste år har lavet mange jagt-agtige aktiviteter (lurecoursing, kaninslæb) og at dette har tændt hendes jagt instinkt. Andre hunde eller mennesker betyder ikke noget for hende og hun kommer fint på indkald hvis der er sådan nogle i nærheden. I sommer havde jeg en enetime os Karen Ulrich fra Hund og Træning ang. indkald. Planen var at stoppe jagtaktiviteter, at hun ikke skulle have mulighed for at gå på jagt selv og at træne et nødindkald (beskrevet i hund og træning fra august 2010). Jeg må jo tilstå at jeg ikke har fået trænet så meget som jeg burde og ikke så systematisk som jeg burde. Lurecoursing og kaninslæb er stoppet og jeg forsøger ikke at lade hende jage på egen hånd. Det er dog sket et par gange at hun er smuttet fra mig og er gået på jagt. Jeg har købt en fløjte, som jeg har arbejder med at betinge. Begge hunde reagere promte på den....Soko dog ikke hvis hun er gået i jagt-mode. Ud over de ovennævnte ting har jeg tænkt over at det er vigtigt at Soko bliver fysisk og mentalt aktiveret nok, så hun ikke har en masse overskudsenergi og nogle forskellige indkaldslege. En mere præcis plan for træning af indkald følger snarest. |
Randi- en hundetræningstosse Archives
|