Soko var en smule forstyrret, men arbejdede rigtig godt. Det var meget tydeligt for mig hvilke kæder og øvelser hun er sikker i og hvilke vi skal arbejde mere på.
Hyggelig dag med super forstyrelsestræning og så vandt vi oven i købet en pokal :-)


Billederne er tyvstjålet fra Erik Hoppe.

Ud over den dejlige og lettere hverdag med Soko, jeg efterhånden har fået trænet mig frem til, har jeg også stillet op i freestyle klasse 1 to gange.

Jeg kører med det samme program som jeg har stillet op med flere gange tidligere. Nu har jeg genindøvet det på mere klikkertræner-agtig måde.

Det vil sige at jeg har fået alle øvelserne frem frivilligt først, så har jeg sat signal på dem og til sidst har jeg lavet en masse små baglænskæder (programmet), som jeg hat trænet.

Jeg hat været meget i tvivl om hvor meget jeg skulle træne kæderne, hvor meget skulle jeg træne kæderne, så Soko ikke snyder i dem, hvor ofte jeg skulle træne flere kæder i træk.

Inden jeg startede havde jeg en ide om at jeg først ville træne et sæt kæder, for derefter at dele nummeret op på en ny måde og så arbejde med de nye kæder.
Så tænkte jeg at hunden ville lære hele programmet at kende og at hver øvelse ville blive forstærket af den næste. 

Det skete dog ikke, både fordi det ville tage lang tid, men også fordi det ikke er alle kæder der kan trænes baglæns let.
I stedet lavede jeg kæder hvor mindst en øvelse overlapper med den næste.


Inden første konkurrence nåede jeg ikke at træne alle kæderne godt nok, men jeg fik trænet nogle korte kæder mange gange og hele programmet enkelte gange. Resultatet ses her

Det blev på ingen måde perfekt eller efter planen, men jeg oplevede en anden hund en den jeg ellers har stillet op med.
Pludselig ville hun gerne arbejde sammen med mig, hun stak ikke af og hun prøvede alt hvad hun kunne (til tider lidt for meget :-))

Inden anden konkurrence trænede jeg mere på de kæder der gik dårligt første gang, men det resultat at så gik de ting rigtig godt, mens det vi kunne første gang pludselig var glemt.

Nu træner jeg videre med at hun skal kunne kæderne endnu bedre og så sætter jeg efterhånden kæderne sammen to og to. Resultatet kan ses på Bakken på torsdag :-)

Vi bestod til begge konkurrencer og har nu fået oprykningspoints i vores resultatbog, så nu sigter vi mod klasse 2 og vi har kastet os over et nyt program :-)

Så er der lidt spændende at fortælle om Sokos udvikling.


Det går rigtig godt med Soko og andre hunde vi møder. Det er meget sjældent efterhånden at hun gør eller laver udfald mod andre hunde. Hvis hun ser en hund hun er lidt usikker overfor kigger hun op på mig og får sin godbid. Hvis hun ser hvad hun mener er en meget farlig hund, stivner hun og så får hun sin belønning.

Nogle af de ting hun tidligere flegnede totalt ud over som hunde der løber ved siden af en cykel eller med en jogger, enhver hund på lang afstand hvis hun står bundet af reagerer hun ikke en gang på mere :-)

Jeg er selvfølgelig stadig super opmærksom på alle andre hunde når vi går tur og jeg har ALTID godbidder på mig, men vores gåture er meget mere afslappede nu i forhold til for to pr siden.

På indkaldsfronten har der også været kæmpe fremskridt. Jeg har her i maj taget et indkaldskursus hos Canis Skåne med Elsa Blomster som instruktør.
Jeg har tidligere taget to gange recallers internetkursus hos Susan Garrett.

Begge kurser har været klikker-baserede og har grundlæggende handlet om det samme: 
- at lave en hel masse vellykkede indkald med få forstyrrelser og langsom sætte fraden af forstyrrelser op

- at lave en øvelser hvor hunden skal løbe mod ejeren i fuld fart og få stor belønning for det og dermed give stor værdi til at være hos/løbe mod ejeren

- At sørge for at forhindre hunden i at 'øve sig i dårlig adfærd', det vil sige at fysisk forhindre den i at få succes med at undlade at komme på dit indkald. I praksis vil det sige at have en line på hunden, så den ikke kan stikke af eller at kunne kontrollere en introduceret forstyrrelse.

- og det sidste og aller vigtigste: at lære hunden en super god impulskontrol, så den kan forlade det den alternativt vil løbe hen til.

På Canis kurset lavede vi blandt andet indkald fra et stykke pels der fløj hen af jorden i en stram elastik og et 'pelsdyr' der løb op i et træ vha en lang snor. 

Det gik rigtig godt og Soko kunne godt kaldes tilbage fra disse ting.

Men det allerbedste er at det ser ud til at virke i praksis også :-)

PÅ vejen hjem fra kurset stoppede jeg for at gå en tur med hundene på Amager fælled, Soko havde lang line på. 
Vi går på en sti og 20-30 m foran os spadserer en kat over stien, jeg havde fat i den ene ende af snoren, så Soko havde 15 m at løbe på. Hun satte efter katten, jeg kaldte og hun vendte om med det samme og kom tilbage til mig.

Jeg havde nok ikke helt regnet med det, men jeg blev helt utroligt glad og stolt over min lille hund :-)

Hun får stadig ikke lov til at løbe rundt uden snor ret mange steder og vi træner videre på indkaldstræningen (med fornyet motivation),


Det har givet mig et håb om at det kan lykkedes, hvilket jeg til tider ikke helt har troet på. 
Tidligere har Soko været fuldstændig umulig at få kontakt med når hun har fået fært eller øje på noget vildt.
Hun har ikke været i stand til at spise selv de lækreste godbidder hvis hun opdager vildt og hun er flere gange gået i koma over noget så almindeligt som en solsort der hopper rundt på en græsplæne.

Så der er heldigvis sket store fremskridt med den lille hund :-)