Jeg er startet forfra med felttræning og vippenedslag med begge hunde. Soko har ikke haft vippeproblemer før jeg kom til at træde på vippen mens hun var på vej op af den, en dag hun tøffede rundt inde i skuret. Jeg kunne ikke få hende til at gå derop med det samme efter og jeg havde ikke tid til den store træningssesion den dag. Nanna har altid været lidt utryg ved nedslaget. Jeg har aldrig trænet det og hun har lært vippen ved at blive trukket over den med en godbid. Det jeg gerne vil have fra dem er bare at de slår vippen i jorden så der kommer noget larm. Soko springer hele vejen op og går ned og derfor putter jeg også lidt felttræning på. Der er en del mus inde i klubhuset, som Soko elsker at jage. Da jeg ville starte anden vippetræningssesion med hende, kunne jeg ikke få hende til at forlade en spand med nogle klude og sodavandsdåser, hvor i der helt sikkert havde været mus, så jeg besluttede mig for at bruge spanden som belønning til hende. Det gik meget godt i starten, men efter nogle gentagelser troede hun pludselig vi lavede noget andet. Nanna har aldrig opdaget at der er noget der hedder felter. Soko har hørt om dem, men har ikke lært at blive stående på dem. Hun har dog ikke lært at man skal stå på dem på vej ned af forhindringen og jeg har ikke trænet med et frigivelsessignal. Jeg tror det sikreste er 2on 2off med et frigivelsessignal, så det er vi så småt begyndt at træne på. Jeg er startet med at lade hunden indtage røv-op-og-hoved-ned position på alle mulige genstande. Hvor de så kan stå indtil de får et "Go!", som er mit frigivelsessignal. Jeg har brugt modlokning, det vil sige at vide hunden en godbid eller et legetøj, som den får hvis den ikke følger efter det, men bliver på feltet. Hvis den forsøger at tage belønningen selv forsvinder den ned i min lomme. Med Soko har jeg desuden forsøgt at træne hendes muskler i ryggen og hendes kropskontrol ved at lade hende bakke op af noget (trappetrin, kasser mm). Til sidst i nedenstående video er der en lille felttræningssekvens på A-brættet og derudover er der lidt på nogle af vippe videoerne.
0 Comments
Vi er helt klar til at starte på agilityen igen efter en laaang pause. Jeg har planer om at starte lidt forfra med træningen af flere forhindringerne:
Jeg fik trænet og optaget lidt vippe og slalom i lørdags. Jeg er endnu ikke så god til videoredigering, så jeg har kun fået lavet to slalomvideoer i lidt dårlig kvalitet indtil videre. Resten kommer når jeg får tid en af de nærmeste dage. Nanna ikke er så interesseret i legetøj, så jeg forsøger at kaste godbidder. Det er ikke særlig ideelt: Jeg har svært ved at håndtere de små godbidder og Nanna er alt for længe om at finde dem. Desuden er de svære at kaste særlig langt. Nanna har desværre alt for meget fokus bagud mod mig, sikkert fordi jeg ikke kan lade være med at sige Yes (=klik). Jeg må hellere lige få set videoen igen og så se at få lagt en plan for hvordan jeg belønner hundene i slalom.
Vippevideoer kommer som sagt en af de nærmeste dage, |
Randi- en hundetræningstosse Archives
|