|
Ud over den dejlige og lettere hverdag med Soko, jeg efterhånden har fået trænet mig frem til, har jeg også stillet op i freestyle klasse 1 to gange. Jeg kører med det samme program som jeg har stillet op med flere gange tidligere. Nu har jeg genindøvet det på mere klikkertræner-agtig måde. Det vil sige at jeg har fået alle øvelserne frem frivilligt først, så har jeg sat signal på dem og til sidst har jeg lavet en masse små baglænskæder (programmet), som jeg hat trænet. Jeg hat været meget i tvivl om hvor meget jeg skulle træne kæderne, hvor meget skulle jeg træne kæderne, så Soko ikke snyder i dem, hvor ofte jeg skulle træne flere kæder i træk. Inden jeg startede havde jeg en ide om at jeg først ville træne et sæt kæder, for derefter at dele nummeret op på en ny måde og så arbejde med de nye kæder. Så tænkte jeg at hunden ville lære hele programmet at kende og at hver øvelse ville blive forstærket af den næste. Det skete dog ikke, både fordi det ville tage lang tid, men også fordi det ikke er alle kæder der kan trænes baglæns let. I stedet lavede jeg kæder hvor mindst en øvelse overlapper med den næste. Inden første konkurrence nåede jeg ikke at træne alle kæderne godt nok, men jeg fik trænet nogle korte kæder mange gange og hele programmet enkelte gange. Resultatet ses her Det blev på ingen måde perfekt eller efter planen, men jeg oplevede en anden hund en den jeg ellers har stillet op med.
Pludselig ville hun gerne arbejde sammen med mig, hun stak ikke af og hun prøvede alt hvad hun kunne (til tider lidt for meget :-)) Inden anden konkurrence trænede jeg mere på de kæder der gik dårligt første gang, men det resultat at så gik de ting rigtig godt, mens det vi kunne første gang pludselig var glemt. Nu træner jeg videre med at hun skal kunne kæderne endnu bedre og så sætter jeg efterhånden kæderne sammen to og to. Resultatet kan ses på Bakken på torsdag :-) Vi bestod til begge konkurrencer og har nu fået oprykningspoints i vores resultatbog, så nu sigter vi mod klasse 2 og vi har kastet os over et nyt program :-)
0 Comments
Så er der lidt spændende at fortælle om Sokos udvikling.
Det går rigtig godt med Soko og andre hunde vi møder. Det er meget sjældent efterhånden at hun gør eller laver udfald mod andre hunde. Hvis hun ser en hund hun er lidt usikker overfor kigger hun op på mig og får sin godbid. Hvis hun ser hvad hun mener er en meget farlig hund, stivner hun og så får hun sin belønning. Nogle af de ting hun tidligere flegnede totalt ud over som hunde der løber ved siden af en cykel eller med en jogger, enhver hund på lang afstand hvis hun står bundet af reagerer hun ikke en gang på mere :-) Jeg er selvfølgelig stadig super opmærksom på alle andre hunde når vi går tur og jeg har ALTID godbidder på mig, men vores gåture er meget mere afslappede nu i forhold til for to pr siden. På indkaldsfronten har der også været kæmpe fremskridt. Jeg har her i maj taget et indkaldskursus hos Canis Skåne med Elsa Blomster som instruktør. Jeg har tidligere taget to gange recallers internetkursus hos Susan Garrett. Begge kurser har været klikker-baserede og har grundlæggende handlet om det samme: - at lave en hel masse vellykkede indkald med få forstyrrelser og langsom sætte fraden af forstyrrelser op - at lave en øvelser hvor hunden skal løbe mod ejeren i fuld fart og få stor belønning for det og dermed give stor værdi til at være hos/løbe mod ejeren - At sørge for at forhindre hunden i at 'øve sig i dårlig adfærd', det vil sige at fysisk forhindre den i at få succes med at undlade at komme på dit indkald. I praksis vil det sige at have en line på hunden, så den ikke kan stikke af eller at kunne kontrollere en introduceret forstyrrelse. - og det sidste og aller vigtigste: at lære hunden en super god impulskontrol, så den kan forlade det den alternativt vil løbe hen til. På Canis kurset lavede vi blandt andet indkald fra et stykke pels der fløj hen af jorden i en stram elastik og et 'pelsdyr' der løb op i et træ vha en lang snor. Det gik rigtig godt og Soko kunne godt kaldes tilbage fra disse ting. Men det allerbedste er at det ser ud til at virke i praksis også :-) PÅ vejen hjem fra kurset stoppede jeg for at gå en tur med hundene på Amager fælled, Soko havde lang line på. Vi går på en sti og 20-30 m foran os spadserer en kat over stien, jeg havde fat i den ene ende af snoren, så Soko havde 15 m at løbe på. Hun satte efter katten, jeg kaldte og hun vendte om med det samme og kom tilbage til mig. Jeg havde nok ikke helt regnet med det, men jeg blev helt utroligt glad og stolt over min lille hund :-) Hun får stadig ikke lov til at løbe rundt uden snor ret mange steder og vi træner videre på indkaldstræningen (med fornyet motivation), Det har givet mig et håb om at det kan lykkedes, hvilket jeg til tider ikke helt har troet på. Tidligere har Soko været fuldstændig umulig at få kontakt med når hun har fået fært eller øje på noget vildt. Hun har ikke været i stand til at spise selv de lækreste godbidder hvis hun opdager vildt og hun er flere gange gået i koma over noget så almindeligt som en solsort der hopper rundt på en græsplæne. Så der er heldigvis sket store fremskridt med den lille hund :-) De sidste to måneder har livet budt på korte kedelige fortovsture i byen for mine to vovser. Der har været alt for meget sne, is og kulde til at vi har kunnet gå gode lange ture og til udendørs træning.
Jeg har trænet lidt med at betinge fløjten indendørs, inden der bliver serveret aftensmad eller særligt lækre godbidder kommer der lige et fløjt. Desuden har jeg trænet løbe-indkald. Løbe-indkaldet trænes på et rimelig jævnt underlag, fx en parkeringsplads eller kortklippet græsplæne og der skal bruges forholdsvist store, synlige godbidder. Løbe-indkald: Slip hunden løs, hvis du er sikker på den ikke stikker af, ellers sæt den i en lang, let line, der ligger på jorden. Få kontakt til hunden og mens den kigger kast en af godbidderne i den ene retning mens du selv løber i fuld fart i den anden retning. Når hunden har spist sin godbid og (forhåbentlig!) spæner i din retning, kalder man på den og kaster endnu en godbid og løber igen i modsat retning. Denne leg fortsætter indtil ejeren er træt. Jeg afslutter med at bruge indkaldsfløjten og derefter give en særligt lækker godbid eller en legetur med favoritlegetøjet. Indimellem kalder jeg en gang kaster godbid, løber og når hunden kommer bruger jeg fløjten og belønner stort. Andre gange laver jeg 8-10 gentagelser. I dag har der været lidt synligt græs og jeg har haft en hjælper til indkaldstræning, derfor har jeg lavet Premack-indkald. Dette går ud på at en hjælper holder hundens interesse med godbider, mens ejeren bevæger sig omkring. Hvis hunden fravælger hjælperens godbidder og opsøger ejeren, belønnes med noget meget værdifuldt. Til at starte med skal hjælperens godbidder ikke være alt for interessante for hunden, men dog interessante nok til at holde interessen hos hjælperen. Ejeren bevæger sig rundt om hjælperen uden at gøre noget specielt og uden at kalde. Når hunden så vælger at løbe hen til ejeren, forvandler denne sig til en buffet af alt det hunden bedst kan lide: Kattemad på dåse, det sjoveste legetøj eller hvad det nu må være hunden bedst kan lide. Mens hunden bliver belønnet kommer hjælperen hen og får hundens opmærksomhed igen. Hvis hunden aldrig har tænkt sig at vælge ejeren, skal lækkerheden af hjælperens godbider justeres ned. Når hunden har fanget øvelsen, kan hjælperen begynde at fodre den lidt og hjælperen kan få mere lækre godbidder. Ud over disse øvelser belønner jeg ofte når Soko taget kontakt til mig udendørs og benytter ofte at hun bevæger sig imod mig som anledning til at lave et vellykket indkald. Hvis hun bare er i nærheden af mig og kigger på mig, beder jeg ofte om at udføre en let øvelse og belønner for denne. Hun er blevet meget bedre til at komme på indkald, holder sig tættere til mig og er generelt mere opmærksom på mig på turene. Samtidig er jeg blevet bedre til at vurdere om hun skal løbe løs i et område og ikke at tage dumme chancer. Hun bliver nok aldrig 100% indkaldssikker, men hvis hun bare kan løbe løs nogle steder kan jeg også sagtens leve med det. Ved nærmere eftertanke er der et første skridt til løsning af vores adfærdsproblemer ikke at prioritere problemerne, men at beskrive dem. Det starter her med en beskrivelse af problemerne med Indkald:
Soko kender sit navn og kommer ofte løbende i fuld fart ved indkald. Problemet er hvis hun får fært af noget vildt, så slukker hendes ører (og andre sanser) og hun suser afsted uden øjne eller ører for noget som helst andet. Jeg har i nogle tilfælde stået og fægtet med meget lækre godbider lige for næsen af hende uden hun har opdaget mig overhovedet. Hvis jeg så har fanget hende fysisk, ved at få fat i halsbåndet, så hun ikke kan fortsætte, kigger hun op på mig og logrer som om hun siger: "Er du også her, dejligt at se dig". Hun spiser nogle gange godbidden, andre gangeer hun for stresset gerne godbidden og fortsætter så snusningen, hvis hun kan. Soko jager også gerne synligt vildt, kommer hun ved indkald hvis det er fugle. Hun er noget mere opslugt af jagten hvis det er mus eller rotter og hvis hun ser en kat er hun helt ukontaktbar. Det føles som om hendes jagtlyst er blevet større, men om det er det der er sket eller om der er mere vildt i parkerne hvor jeg bor nu ved jeg ikke. En teori er at hun det sidste år har lavet mange jagt-agtige aktiviteter (lurecoursing, kaninslæb) og at dette har tændt hendes jagt instinkt. Andre hunde eller mennesker betyder ikke noget for hende og hun kommer fint på indkald hvis der er sådan nogle i nærheden. I sommer havde jeg en enetime os Karen Ulrich fra Hund og Træning ang. indkald. Planen var at stoppe jagtaktiviteter, at hun ikke skulle have mulighed for at gå på jagt selv og at træne et nødindkald (beskrevet i hund og træning fra august 2010). Jeg må jo tilstå at jeg ikke har fået trænet så meget som jeg burde og ikke så systematisk som jeg burde. Lurecoursing og kaninslæb er stoppet og jeg forsøger ikke at lade hende jage på egen hånd. Det er dog sket et par gange at hun er smuttet fra mig og er gået på jagt. Jeg har købt en fløjte, som jeg har arbejder med at betinge. Begge hunde reagere promte på den....Soko dog ikke hvis hun er gået i jagt-mode. Ud over de ovennævnte ting har jeg tænkt over at det er vigtigt at Soko bliver fysisk og mentalt aktiveret nok, så hun ikke har en masse overskudsenergi og nogle forskellige indkaldslege. En mere præcis plan for træning af indkald følger snarest. Det er tanken at denne blog skal handle om min hundetræning. Jeg har tænkt mig at begynde at arbejde med Sokos problemer. Egentlig er det forkert at kalde det Sokos problemer, for det er mig der har problemerne.
Vores udfordringer er:
Første skridt er at ranke problemerne efter vigtighed og efter hvilke der er lettest at løse. Når prioriteringen er på plads skal der laves en træningsplan for de vigtigste/letteste problemer og derefter skal jeg jo bare i gang :-) Indtil en plan er på plads forsøger jeg ikke at forværre problemerne. Det vil sige, jeg forsøger at sørge for at vi ikke at få Soko ud i situationer hvor hun kan udvise dårlig adfærd og have held med det. Det er lidt svært, særligt den del med hunde på gåturen....de er jo overalt. Nogle af problemerne skal vi muligvis have proffesionel hjælp til nogle af problemerne, særligt ressourceforsvar ved jeg ikke helt hvor jeg skal starte henne. |
Randi- en hundetræningstosse Archives
|
RSS Feed