For en uge siden var jeg en lille tur i skåne for at høre de to forfattere til bogen "Agility right from the start" fortælle om detaljerne i et træningspas "Fra en belønning til den næste".

Det handlede om alle de små bitte detaljer der er i et træningspas. hvad sker der fx mellem klikket og belønningen? Hvad sker når en belønning er slut? Hvor placeres hundens belønning? 

Det var en fornøjelse at lytte til de to piger, de havde nogle dejligt skarpe formuleringer og leverede et levende foredrag med mange dejlige videoer.

Der var flere af deres pointer som ramte mig hårdt. En af dem var vigtigheden af at minimere alt 'skräp' (skrald, affald, alt hvad der ikke fører til den rigtige adfærd).
Jeg har rigtig meget skräp, særligt i min træning med Nanna. Ofte får jeg forskellige frustrationssymptomer som lyd og det må nok betegnes som skräp.

De to damer sagde at det er vigtigere at fjerne den type af skräp end at få den rigtige øvelse frem. 
Det er jeg enig med dem i, men har bare ikke rigtig formået det med Nanna. Jeg forlanger for meget af hende og går for hurtigt frem, derfor bliver hun frustreret. Ofte træner jeg det samme med hende, som jeg gør med Soko og forventer næsten samme fremskridt. Alternativt skal vi skynde os at blive klar til konkurrence og jeg forsøge at forcere fremskridtene. Det har vist sig aldrig at være en god ide..

Det er jo ikke fordi jeg ikke har været klar over dette problem før og det er heller ikke fordi løsningen er helt ny for mig, men det er altid meget rart lige at høre tingene på en ny måde og at blive mindet om teorierne.

Tidligere har jeg forsøgt at lade Nanna arbejde sig gennem frustrationen. Problemet med det er at der ikke kommer noget godt ud på den anden side af frustrationen. 
Det er som om at hjerne slår fra, så snart hun starter med at sige lyde. Så nu tænker jeg at kræve utroligt lidt af den lille hund inden hun tjener sit klik og at klikke inden frustration og hvis det ikke lykkedes, stoppe træningen og prøve at sikre at vi kan træne frustrations løst i næste pas.

Jeg blev så inspireret at jeg skyndte mig hjem og optog nogle træningspas, hvor alt hvad Nanna skulle gøre var at finde sin fod position uden frustration. En position hun kender godt, men som vi ikke lige har trænet så meget på det sidste. 
Jeg valgte at klikke selv om hun ikke står perfekt, men hvis hun er på højre side, med hovedet i den rigtige retning er det godt nok. 

Her er hvad jeg så:

(videoen er i halvt tempo)

Egentlig gik det ret godt, havde flere frustrations-frie pas med Nanna.

Men der afslørede sig alligevel et par ting, jeg ikke var helt klar over: Selv om Nanna ikke bliver så at hun piber, så har hun alligevel nogle lidt hektiske bevægelser. Særligt er der en del fod-padling fra jeg klikker til hun får godbidden leveret. 


Noget andet jeg kan se, er at jeg gør to ting jeg ellers ville have nægtet:
1) Jeg giver Nanna et håndtegn for hvad hun skal og
2) Jeg begynder at finde godbidden frem inden klikket


Kan jo se at jeg gør det, så må arbejde på at stoppe disse uvaner :-)

I løbet af ugen har jeg trænet lidt sværere øvelser og jeg skal hele tiden have i baghovedet at det skal være så let at vi undgår at få for meget frustration og dermed skräp.

Jeg synes detlyder som den rigtige fremgangsmåde, så jeg arbejder videre med skräp-fri træning!

Jeg kan iøvrigt varmt anbefale de to piger, de var underholdende og gode til at formidle budskabet. 

Her lidt om at belønne den slags hunde, der ikke lige lader sig begejstre af en kvart frolic og lidt om hvordan man kan få en hund vi kan belønne med noget vi kan have i lommen.

Det handler alt sammen om Premacks princip, som siger at: en mindre sandsynlig adfærd kan forstærkes med muligheden for at udføre en mere sandsynlig adfærd.

Hvad vil det sige i praksis?
Hvis jeg ser på mig selv og hvad min mest sandsynlige adfærd er på en hverdagsaften efter aftensmaden, så er det at læse hunde-forums eller facebook langt mere sandsynlig adfærd end det at gøre badeværelset rent. 
Hvis jeg napper badeværelset inden jeg får lov til at læse facebook, vil facebook-læsningen blive en belønning for mit rengøringsarbejde. 
Men ikke bare det: Næste gang jeg står i en lignende situation, vil det være lidt mere sandsynligt at jeg vælger rengøring end facebook, ihvertfald i forhold til første gang. Til sidst vil sandsynlighederne måske endda være byttet om, så jeg kan bruge rengøring som en belønning for facebook-læsning.

Princippet virker også på hunde og andre dyr.

Min første åbenbaring med Premack, var at man kunne belønne/forstærke med aktiviteter. Og det behøver ikke engang være aktiviteter som hunden elsker udover alle grænser, mankan bruge lige det der er mest sandsynligtat hunden vil gørei situationen.

Jeg kan altså, når min hund kommer på indkald, belønne den med en ny løbetur. Det gælder bare om at være opfindsom og kende sin hund, så er der uanede muligheder for belønninger. I det mindste til hverdagstræning ude i miljøer der er fyldt med forstærkere for hundene.

Lidt mere besværligt bliver det, hvis man vil indlære nye øvelser inde i stuen, hvor hundens mest sandsynlige adfærd er at sove.

Det bliver også rigtig svært hvis man vil dyrke en eller anden form for komkurrencesport med hunden, det er ikke altid muligt at belønne hunden med en svømmetur eller en rask egernjagt efter den har gået en rallybane.

Derfor er er det rigtig dejligt og trygt også at have nogle belønninger man kan 
have i lommen, som man kan belønne hunden med.

Der findes hunde der ikke gider at æde godbidder (hvorfor de ikke gider det er en lang snak og måske et senere blogindlæg) eller hente en bold eller lege trækkeleg med et reb.

Men også her kan Premack hjælpe os. Premack taler om adfærd, sandsynlig og mindre sandsynlig adfærd. Der er altså ikke tale om at bolden eller frolic'en er belønningen, men det at bære/hente bolden eller det at spise frolic'en.

For enkelte hunde vil det at spise godbidden være en meget sandsynlig adfærd i næsten alle tilfælde.
Men mange hunde vil i nogle situationer vælge noget andet: at jage en kat, at bade, at parre sig eller hvad det nu måtte være. Den hund der i stuen vil hoppe på tungen for en frolic, kan måske hverken se eller lugte den, og ihvertfald ikke spise den i nærheden af en løbsk tæve. Mon ikke også mange har prøvet at stå frustreret på træningspladsen med alle sine talenter og lækker øko-kylling i tern, med en hund der hænger halsende i linen og ikke ænser os med et blik. (Og det er der vi siger sætningen "Jamen, den kunne godt derhjemme", selv om vi godt selv kan høre hvor åndsvagt det lyder). 


Ved at bruge Premack, kan vi få godbidderne til at stige i værdi. Det er ikke sikkert vi kan få dem til at blive helt lige så værdifulde som en løbsk tæve, men det er muligt at gøre rigtig meget.


Det gælder om at præsentere den belønning vig erne vil have skal have skal stige i værdi. lige inden hunden får lov til at leve en meget sandsynlig adfærd i situationen.

Et eksempel: Hunden sidder i sit bur i bilen og i er på stranden og skal til at gå en dejlig tur. Hunden vil gerne ud af buret så den kanløbe og snuse, du vil gerne have at den spiser et stykke tørfoder. 
Tørfoderet tilbydes, hunden spiser det og får lov at slippe ud af buret. Nu skulle lidt af friheden gerne være smittet af på tørfoderet, så det har lidt større værdi næste gang.

Er andet eksempel kunne være at man ville lære sin godbids-elskende hund, at leg kan være en belønning, men hunden synes kun det er sjovt hjemme i stuen når du lige er kommet hjem fra arbejde.
Så leger man med hunden og når den leger 'ægte', så får den en godbid. Sjovt nok har jeg sådan en hund og jeg har forsøgt at lave en video, som ses nedenfor. Det er desværre en ret mørk video lavet med iPhone, men håber i kan se den alligevel.

På videoen er jeg gået et skridt videre og jeg bruger godbidden som en forstyrrelse for Soko. Hun skal lage foran synlig godbid for at få lov at få den. Hvis i ser hele videoen, kan i se at hun har lidt svært ved at koncentrere sig om at lege efter den første godbid, men det lykkedes et par gange.


Hvis vi går tilbage til  hunden der ikke ville spise godbidder til træning, så skal den kunne spise dem alle mulige steder, inden den måske er klar til at tage i mod dem på træningspladsen: Det skal ligesom alt muligt anden træning generaliseres. 


Jep, det var opskriften på at få gulerødder til at smage af chokolade :-)