KLIKGODBID - HUNDETRÆNING PÅ SJÆLLAND
  • Forside
  • Om
  • blog
  • Onlinekurser
    • Tricks >
      • Elefantøvelsen
      • En hund i en skål
      • Bakke
    • Indkald 2020
    • Klikkertræner 2020
    • Dogparkour - Intro
    • Dogparkour
    • Onlinetricks >
      • Lektion 0 Targetøvelser
      • Lektion 1 - Bakke
      • Lektion 2 Giv pote og hagetarget
      • Lektion 3 Twist
      • Lektion 4 Signaler (og lidt heelwork)
      • Lektion 5 Bliv på target
      • Lektion 6 Slalom mellem ben
      • Lektion 7 Cirkle om fører
      • Lektion 8 Sid pænt/beg
      • Lektion 9 Spring over stok, spring over kropsdel
      • Lektion 10 Cirkle om stok
      • Lektion 11 Arbejde med ryggen til
      • Lektion 12 Bukke
      • Lektion 13 Elefant
      • Lektion 14 Løft pote 3 s
      • Lektion 15 Heelwork
      • Lektion 16 Hoved i spand

Dogdancing -Hvordan kommer man i gang? Del 1

8/2/2014

2 Comments

 
Jeg er jo tosset med dogdancing. Synes det er en fantastisk sport, hvor alle racer kan være med. Det, at der ikke er et færdigt program man skal igennem, gør at selv om hunden har en fysik, der måske ikke indbyder til spring eller meget hurtige bevægelser, kan den sagtens være med alligevel. Hvis der er en øvelse, man har svært ved at lære hunden, kan man bare vælge en anden som passer til mhunden i stedet.

Så er der alt det med musikken og at man må klæde sig ud og det bedste af alt: De danske dogdancere er så SØDE :-)

Jeg har de sidste par måneder set en del personer spørge på forskellige forums om der ikke er dogdancingtræning forskellige steder i landet. Der er efterhånden en del træning omkring København, men i resten af landet er desværre ikke så mange træningssteder.
Derfor tænkte jeg, at jeg ville lave en lille quickguide om hvordan man kommer i gang.

Det skal nok lige understreges, at dette er min fremgangsmåde, der kan være mange andre veje til et færdigt program.

Lidt om sporten
Sportens officielle navn er Heelwork to music og der er to kategorier man kan konkurrere i: Heelwork to music (HTM) og freestyle.

I HTM skal hunden opholde sig på en af ti forskellige "Fri ved fod" positioner rundt om føreren i 75% af tiden og den må på intet tidspunkt være mere end 2 m fra føreren. Se evt en video med de ti positioner her. 
Dermed er der ikke plads til så mange tricks; tricksene bruges enten for at understrege en pointe eller for at flytte hunden fra en position til en anden.

I Freestyle, er alle øvelser frie, det vil sige, at der ikke er nogen krav til hvilke øvelser der skal være i programmet. Fri ved fod-positionerne må bruges, dog ikke i så høj grad, at det kommer til at ligne HTM. 

Der er et væld af konkurrenceklasser, uofficielle og officielle. De officielle klasser er der hvor du samler point til at rykke op i klasserne. 
De officielle klasser hedder Freestyle klasse 1, klasse 2 og klasse 3 og HTM klasse 1, klasse 2 og klasse 3. 
Alle starter i klasse 1, hvor man kan samle point til at kvalificere sig til klasse 2 osv.
Reglerne kan findes her 


Musikvalg
Først skal der vælges noget musik. Det skal være noget musik du kan lide og kan holde ud at høre mange gange i træk. 
Musikken må gerne have en historie af en slags eller have nogle temposkift, så du kan vise forskellige typer af tricks med hunden. Dette bliver vigtigere når du rykker op i klasserne.
Musikken bestemmer hvilke rekvisitter du kan bruge og hvilket kostume du kan have på. En paraply går fx rigtig godt til "Singing in the rain", men knap så godt til "Hakuna Matata".
Mange vælger musik fra (tegne)film, der har man givet et tema i forvejen og hvis man er heldig, kender dommere og publikum musikken.

Jeg starter med at finde 3-4 numre, som jeg kunne overveje, så lægger jeg dem på en playliste, som jeg hører (uhyggeligt) mange gange over et par dage. Jeg prøver også gerne at tage hunden med ud og træne lidt til musikken, for at vurdere om musikken passer til hundens bevægelser. 
Et meget hurtigt nummer passer måske ikke så godt til en meget tung hund, der bevæger sig langsomt.

Til et klasse 1 program må musikken højst vare 2½ minut. Det kan være svært at finde musik der præcist er så langt, så det være at du bliver nød til at redigere i den. Du kan også klippe musik sammen lige som du har lyst til, hvis du vil have et stykke af et nummer sammen med halvdelen af et andet.

Der findes flere gratis-programmer til musik-redigering på nettet, jeg kan anbefale Audacity, som er relativt let at bruge. Det kan downloades her

Opbygning af program
Når musikken er valgt og redigeret er det tid til at lave et program. Jeg lytter musikken igennem og skriver ned hvad der sker på hvilket sekund-tal, skriver også om musikken er stille mediumeller high, fx 

00:00-00:20 Musikken starter stille op med violin og fløjte

00:20-00:28 trompettrut, medium

Nogle gange er der meget tydelige cues i musikken, som man bør bruge, det kan være et trut, et trommeslag eller andet. Det kan også være noget i teksten der indbyder til et bestemt trick.
Pas på med at gøre det der synges i teksten. Hvis man ikke kender teksten meget godt, kan det være svært at høre den og selv om det passer i teksten er det ikke sikkert det passer i musikken. 

Når hele nummeret er gennemgået skriver jeg i en tredje søjle hvad hunden skal gøre og evt hvad jeg skal gøre. 
Der hvor musikken er stille, skal tricksene også være relativt rolige eller hvis det er HTM, så er det ikke i de stille passager der skal løbes rundt i ringen.

Et stille trick behøver ikke være noget hvor hunden sidder helt stille, men det kan være noget hvor den bevæger sig relativt langsomt eller har små bevægelser (fx krydser forpoter, sætter en forpote på næsen, gå mellem ejerens ben med poterne på hans/hendes fødder). I rolige tricks har hunden som regel alle tre-fire poter i jorden.

I de passager af musikken, hvor der er høj intensitet bør der være "vilde" tricks, det kan enten være tricks hvor hunden (og du) bevæger sig hurtigt, det kan være spring, stå/gå på bagben, løbe i store cirkler i ringen eller lign. I HTM er det her man skal bevæge sit hurtigt eller lægge nogle powerfulde tricks ind. Husk dog, at hunden højst må være 2 m fra dig i HTM, så det kan være risikabelt at lægge spring og andre vilde tricks ind.

De passager i musikken der hverken er stille eller højintensive/meget hurtige kræver tricks der er et sted i mellem de vilde og de rolige, som fx zig-zag mellem benene, gå rundt om ejer, bakke væk, dreje om sig selv.

Jeg har vedhæftet et eksempel på et af mine programmer under dette indlæg.

Dette var første del, senere kommer der meget mere om træning af tricksene, planlægning af træningen, kæder og træningen af dem og lidt om hvordan en konkurrence foregår.

Reglerne mm for for heelwork to musik (som er sportens officielle navn) kan findes her

Datoer og tidspunkter for konkurrencer kan findes her (vælg type Heelwork to music).

Det kan desuden anbefales at melde sig ind i facebookgruppen dogdancing.dk, hvis man vil holde sig orienteret med hvad der sker indenfor sporten.

God træning!



vognen_og_mig.doc
File Size: 43 kb
File Type: doc
Hent fil

2 Comments
Sølver
11/2/2014 10:20:26

Bogmærket ;)

Reply
Ajat nurhidayat link
29/1/2025 06:00:21

Det er imponerende, hvordan sporten giver både hunden og føreren mulighed for at udtrykke sig kreativt gennem musik og bevægelser. besøg os her for de seneste nyheder <a href="https://jakarta.telkomuniversity.ac.id/en/how-to-increase-website-speed-for-seo-a-simple-guide/">Telkom University Jakarta</a>

Reply



Leave a Reply.

    Randi

    - en hundetræningstosse

    Archives
    ​

    July 2018
    March 2018
    July 2017
    June 2017
    May 2017
    April 2017
    March 2017
    November 2016
    July 2016
    April 2016
    March 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2015
    September 2015
    June 2015
    February 2015
    January 2015
    June 2014
    April 2014
    March 2014
    February 2014
    January 2014
    November 2013
    October 2013
    August 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    July 2012
    June 2012
    May 2012
    December 2011
    October 2011
    August 2011
    July 2011
    June 2011
    May 2011
    April 2011
    March 2011
    February 2011
    January 2011
    December 2010
    November 2010

    Categories

    All
    Agility
    Baglænskædning
    Burtræning
    Burtræning
    DcH
    Dogdancing
    Felter
    Forstyrrelser
    Freestyle
    Fri Ved Fod
    Fvf
    Grundfærdigheder
    Heelwork To Music
    Hjemmelavede Godbidder
    Htm
    Hvalpe
    Hvalpetræning
    Impulskontrol
    Indkald
    Journal Club
    Klikker
    Klikkertræning
    Klikkertræning
    Klikkertræning
    Lineføring
    Lydighed
    Manners Minder
    Plads
    Positiv Forstærkning
    Positiv Forstærkning
    Positiv Træning
    Positiv Træning
    Rally
    Ressourceforsvar
    Robin
    Selvkontrol
    Slalom
    Soko
    Træning
    Træning
    Vippenedslag

    RSS Feed

[email protected]
+45 60 897 697
  • Forside
  • Om
  • blog
  • Onlinekurser
    • Tricks >
      • Elefantøvelsen
      • En hund i en skål
      • Bakke
    • Indkald 2020
    • Klikkertræner 2020
    • Dogparkour - Intro
    • Dogparkour
    • Onlinetricks >
      • Lektion 0 Targetøvelser
      • Lektion 1 - Bakke
      • Lektion 2 Giv pote og hagetarget
      • Lektion 3 Twist
      • Lektion 4 Signaler (og lidt heelwork)
      • Lektion 5 Bliv på target
      • Lektion 6 Slalom mellem ben
      • Lektion 7 Cirkle om fører
      • Lektion 8 Sid pænt/beg
      • Lektion 9 Spring over stok, spring over kropsdel
      • Lektion 10 Cirkle om stok
      • Lektion 11 Arbejde med ryggen til
      • Lektion 12 Bukke
      • Lektion 13 Elefant
      • Lektion 14 Løft pote 3 s
      • Lektion 15 Heelwork
      • Lektion 16 Hoved i spand