Freddy er flyttet til Stigs Bjergby og det klarer han så fint. Han er tillidsfuld og glad og tager både kat, de to andre hunde og det nye sted på en meget fornuftig og afbalanceret måde. Først lidt afventende og så er der høj haleføring og "Davs" til alle de nye ting.

Jeg har selvfølgelig gjort mange overvejelser om hvad Freddy skal lære og hvad der er vigtigst at lære en hvalp først. Planen er at han skal være min nye konkurrencehund inden for freestyle/heelwork, måske lydighed og måske noget jagttræning.

Men Nanna var det første jeg lærte hende at "jodle". Et fint og sødt trick, men da det der klikkertræning var helt nyt for hende, var det SÅ fantastisk at hun pludselig kunne styre mig til at give godbidder, så Jodlen blev lidt for meget en del af hendes standard repetoire og dukkede op i andre øvelser og bare hvis hun var lidt frustreret.

Med Simba var det første jeg lærte ham et trick hvor han har numsen i jorden og sætter poterne på mit lår. Det er et trick jeg fangede med klikkeren og satte signal på. Han gjorde det nemlig af sig selv, når han tiggede. Super sødt og ret irriterende når man har bare ben eller når man helst vil have ham til at sidde enten foran en eller i plads :-)
Det er ikke fordi jeg har store problemer med de ting Simba og Nanna gør og jeg tror måske også det handler om, at de er cross overhunde, som ikke var vant til klikker-træning. For dem var det en slags åbenbaring, at de kunne styre deres verden og det hænger på en måde lidt ved de første øvelser jeg lærte dem.
Freddy er jo allerede klikkertrænet fra han var 5-6 uger og han tilbyder øjenkontakt på livet løs, han kan dutte på hånden og så ved han præcis hvad det betyder når han hører klikket.
Men så er det vel bare at gå i gang med at træne øvelserne til lydighedsprogrammet, HTM-positionerne og masser af dogdancing-tricks eller hvad?

Det tænker jeg ikke det er, jeg mener at det er lidt for tidligt endnu at gå i gang med egentlig øvelsestræning. De eneste øvelser jeg har planer om at starte med er indkald, apport og muligvis kommer fortræningen til en eller to heelworkpositioner også på banen indenfor de første 3-4 uger med Freddy.

En af grundene til at jeg gemmer øvelsestræningen lidt er at hvalpen ikke på som 8-10 uger gammel har den nødvendige kropskontrol og muskulatur til at udføre mange af de øvelser den skal enden med at kunne. Derudover mener jeg, at der er SÅ mange andre vigtigere ting at lære hvalpen:

• At træning er sjovt og at den kan kontrollere sine omgivelser
  
• At lege og tage imod godbidder- også ved forstyrrelser
  
• At lege med det legetøj jeg har og skifte mellem belønninger
  
• Socialisering til alt muligt den vil kunne møde senere i dens liv (biler, mennesker, hunde, andre dyr, børn, cykler mm)
  
• At være alene
  
• Selvkontrol i flere situationer
  
• Håndtering, negleklip
  
• Targetadfærd
  
• Indkald
  
• Kontakt
  
• Kropskontrol
  

Da søde Freddy allerede er for-trænet til at tage kontakt, bliver noget af det første jeg vil træne med ham forskellige former for target-adfærd. Jeg starter med platformen, da det også er et godt sted at starte kropskontrollen op. Derefter vil jeg introducere target-sticken. Jeg synes target adfærd er vildt vigtigt, da det kan bruges til at indlære SÅ mange ting og man slipper for at lokke hunden rundt med godbidder.

Kropskontrol træner jeg blandt andet ved at lære hunden at stå med alle fire poter på en platform og  i en kasse (ikke på samme tid). Når hvalpen kan det, gøres platform/kasse mindre til den passer med at der er et ben i hver hjørne. 
Andre gode kropskontrol-øvelser er fx balanceøvelser, bakke, elefantøvelsen mm.

Samtidig med dette forestiller jeg mig, at vi skal øve os i at lege sammen og at byte legetøj og komme tilbage med et legetøj.

Planen er at filme vores træning, så der kommer videoer af det meste når vi kommer i gang :-D

I indlægget fra i søndags handlede det om, at indlære øvelserne til ens program, for hunden.

Det er ikke nok at hunden kan øvelserne og programmet, du skal også kunne det. Du bliver nød til at kunne programmet inden du skal til at træne program-dele med hunde, så nu vil være et godt tidspunkt at øve det på.

Jeg starter med at finde en relativt øde græsplæne eller parkeringsplads, væbnet med musikken og programmet på papir.

Så går jeg programmet mange gange, mens jeg forestiller mig hvad hunden gør imens. Når jeg er ved at være nogenlunde hjemme i programmet, begynder jeg at lægge mærke til hvor jeg placerer mig i ringen. Hvis jeg ikke bruger nok af ringen, overvejer jeg om jeg kan ændre lidt på det.


Når du synes du kan programmet, kan du få en hjælper til at starte musikken på et tilfældigt tidspunkt (eller gøre det selv vha iphone eller lign) og se om du kan huske hvad der skal ske når musikken starter.

Og så til dagens emne: Signaler 

Der er meget forskellige måder at sætte signaler på øvelser på. Oplever indimellem, at nogle tror hunden er forprogrammeret til at kende forskellige signaler. Det er de ikke!

Nogle giver signalet under indlæringen, allerede når de starter på at træne en øvelse.

Jeg (og mange andre), anbefaler først at sætte signaler på når øvelsen er færdig, flydende og modstandsdygtig overfor forstyrrelser.

Jeg træner sådan, at i et træningspas uden signaler, skal hunden lave den første øvelse jeg klikker for, i hele passet!
Jeg skifter altså ikke øvelse midt i et træningspas, men laver 5-15 gentagelser af samme øvelse (evt med forskellige forstyrrelser), holder en pauseinden jeg går i gang med at træne en ny øvelse.
Hunden skal gerne opdage, at nu er der pause, så jeg markerer pausen ved at hunden får lov at lege, søge godbidder, den får et fri og får lov at gå og snuse lidt eller jeg holder den bare i halsbåndet et øjeblik, uden vi har kontakt.

Når jeg synes at øvelsen er tilstrækkelig god til at sætte signal på, starter jeg med et kort træningspas uden signal, hvor hunden laver øvelsen. Holder en kort pause og i næste træningspas, giver jeg mit signal i det hunden laver øvelsen. Hvis jeg ikke når, at give mit signal inden hunden laver øvelsen, klikker og belønner jeg alligevel.
Dette gør jeg nogle gange, måske 3 træningspas. 

Næste trin er at give signalet lige inden hunden laver øvelsen. Dette kræver, at øvelsen er flydende, ellers er det for usikkert hvornår hunden vil lave øvelsen og hvilken øvelse den laver (se evt mere om flyd i del 4).
Jeg belønner stadig selv om hunden når, at lave øvelsen uden jeg har givet signalet.
Dette trin gentager jeg måske 3-4 træningspas.

Tredje trin er, at bruge signalet i alle mulige situationer, forskellige steder, tidspunker mm. Stadig belønnes hvis du ikke når at give signalet inden hunden har lavet øvelsen.

Fjerde trin er der hvor det bliver svært for dig :-)
Nu skal hunden lære, at vente på signalet. Det vil sige,at nu bliver hunden ikke længere belønnet for at lave øvelsen, hvis du ikke har givet signalet. 
Vi skal lære hunden, at det betaler sig at vente på signalet.
 
Til at starte med, vil hunden sikkert prøve at lave øvelsen igen og igen og den bliver en smule frustreret over, at der ikke falder nogen belønning. 
Når den har lavet øvelsen nogle gange uden at have fået belønning for det, vil den sikkert stoppe et øjeblik og kigge på dig for at sige "Hva' giver det ikke noget?"
I DET øjeblik skal du være hurtig og give hunden signalet og selvfølgelig belønne når den laver øvelsen.

Efterhånden trækker du signalet længere og længere tid, til hunden kan vente nogle sekunder på signalet.

Sidste trin, er at mixe med andre signaler. Du kan starte med signaler, der ikke betyder noget, vrøvlesignaler. Når du kommer med et vrøvlesignal, skal hunden intet gøre.

Efterhånden kan du blande med signaler hunden kender i forvejen.

Når hunden kan det, kan den øvelsen og signalet og du er klar til at sætte flere øvelser sammen.


Nedenfor en lille video af trinene i processen.

For et par uger siden var jeg på klikkerkursus hos Åsa Jakobsson i Skåne. Forrige gang vi mødtes havde vi talt lidt om indstilling i hundetræning og Åsa havde arrangeret at Wivan-Kristina Sandberg kom og talte om mentalttræning i forbindelse med hundetræning.
En af de ting Wivan talte om var at finde 'de rigtige' følelser frem, når vi træner og konkurrerer med hunde og at undgå de dårlige og negative tanker. I den forbindelse stillede Wivan spørgsmålene
Hvorfor har du hund?
Hvorfor træner du hund?

Hvorfor jeg har hund
Tja, fordi jeg altid har haft det og i de perioder jeg ikke har, har jeg savnet det enormt meget.
Fordi jeg elsker den samhørighed man har med sin hund, samarbejdet og berøringen. Jeg kan lide at 'tage mig af noget' og at der er nogen der er afhængige af mig. 
Og så smitter hundens adfærd af på mit humør. Hunde har generelt en 'her kommer jeg'-attitude og de er ikke sure fordi det regner eller fordi sengetøjet er beskidt. Det gør mig mere glad at omgive mig med nogle så umiddelbare skabninger. Formentlig ville børn eller andre dyr give mig nogenlunde det samme.
Hundene giver mig dog noget de fleste andre dyr ikke ville kunne give mig, nemlig en masse gåture, møder med mange andre mennesker dagligt og venner og bekendte i hundeklubben.

De opfylder de nogle meget basale menneskelige behov hos mig og derudover er de min interesse og min hobby.

Hvorfor træner jeg så med hundene?
Hmm, fordi jeg synes det er sjovt, det giver os et dejligt samarbejde og hundene elsker det. Når de bliver glade, bliver jeg glad.

Nå ja og så selvfølgelig for at få en hverdag der fungerer lidt lettere med hundene. Det er grunden til at jeg træner ikke trække i snoren, indkald, bliv indtil du får lov at flytte dig, lad være med at stjæle mad fra bordet osv.

Vil hellere svare på hvorfor jeg træner som jeg gør. Jeg er gennem de sidste år blevet mere og mere 'klikker-fanatisk'. Det vil sige at jeg virkelig anstrenger mig for ikke at komme til at straffe hundene med skæld ud, halsbåndsryk eller andet ubehageligt.
Det har jeg gjort ved at arbejde med mit eget temperament og ved at forsøge at sætte omgivelserne op så vi træner succesfuldt, det vil sige med relativt få fejl.
Begge dele er pisse-svært og der er et stykke vej til perfektion endnu, men jeg føler at det har ændret min indstilling til rigtig mange ting.
Det lyder muligvis fjollet for nogen, men jeg mener at jeg er blevet et andet og måske endda bedre menneske af at klikkertræne hunde. 
Jeg tænker mere over hvad der motivere ikke bare hunde, men også mennesker. Jeg tænker over hvordan man kan bruge positiv forstærkning i alle mulige sammenhænge, hvad der belønner og motivere mine kollegaer og kursister. (Og nej, mine kursister får ikke et klik og en M&M når de gør det godt (-:)
 
I mine 'gamle dage', da jeg havde min første hvalp var der rigtig meget der var en kamp, som det var vigtigt at jeg vandt. Hvis han fx bed i mine fingre troede jeg at jeg blev nød til at holde ham om snuden indtil han havde forstået at det måtte man ikke og derfor lod være.
Denne form for træning, gav på ingen måde mig noget, ikke engang en velopdragen hund. Det hjalp mig ikke til at blive mere tålmodig eller til at tænke mig om og tilrettelægge hverdagen på en måde så vi undgik de dårlige situationer. Tværtimod, så mente jeg at det var vigtigt at opsøge fejl, hvordan kunne hunden ellers vide hvornår den gjorde noget forkert?


Og værst af alt, så gav det mig ikke den gode følelse jeg får når jeg træner med mine hunde i dag. I stedet fik jeg en masse negative følelser ud af det. Jeg var ubehagelig mod den søde lille hvalp, hvilket i sig selv ikke er rart. Jeg skulle hele tiden fokusere på alle de ting hunden ikke måtte, jeg følte mig utilstrækkelig og som en dårlig hundeejer, når min træning virkede dårligt og hunden ikke gjorde som jeg forventede.
 
I dag tænker jeg som regel anderledes: Når hundene ikke gør som jeg havde håbet bliver jeg ikke ked af det eller sur på hundene. 
I stedet ser jeg hundenes dårlige opførsel som et tegn på at træningen ikke er helt afsluttet og der stadig er et stykke vej. Jeg gennemtænker de situationer vi færdes i og prøver at lægge træningen op, så vi får succes en anden gang. Det er ihvertfald det jeg stræber mod at gøre.

Jeg må indrømme at jeg inden Wivans oplæg tænkte, at jeg ikke havde brug for mental-træning i forbindelse med hundetræning og konkurrencer.
Men dette med at træde et skridt tilbage og blive tvunget til at svare på nogle meget grundlæggende spørgsmål i min relation til hundene har helt sikkert givet mig en større indsigt og en større ro i min træning med hundene. Hvis man ved hvorfor man gør noget er det lettere at identificere vigtig aktiviteter og mål fra de mindre vigtige. 
Og holder Wivan noget kursus der har det mindste med hund og mentaltræning at gøre, kan jeg meget vel være at finde på tilmeldingslisten. Dejligt med en positiv overraskelse :-)