Frustration i træningen

Jeg har lige læst dette gode blog-indlæg af Linn Mago Isaksen http://hundetidsskrift.no/da/sporgsmalet-om-traening-af-ro/

Det handler om  hunde der er frustrerede under træning og som derfor bevæger sig meget eller giver lyd. Hun mener at frustration og tilhørende uro i nogen grad hænger sammen med dårlig kriteriesætning i træningen.
Jeg er meget enig med hende i den betragtning.
Det har sat lidt tanker i gang hos mig om hvorfor mon Nanna er som hun er i træningssituationer. 

Nanna bliver meget frustreret under træning, bevæger sig hele tiden og der kommer let lidt lyd på også. Hun er klart værst i indlæringsfasen, hvor jeg shaper mig frem til øvelsen. Når der er signal på øvelserne går det meget bedre.

Nanna har været min 'prøveklud' gennem mere end 10 års udvikling af min egen træning.
Hun flyttede ind hos mig da hun var 1 år. Hun var en smule nervøs og forskræmt til at starte med, fx spiste hun ikke godbidder fra hånden de første 14 dage.  (Idag spiser hun både godbidder OG hånden, hun er mega-monster-madøre.)
Jeg startede med træne hende med trække-rundt-ved-næsen-med-godbider-metoden, men efter måske et halvt års tid forsøgte jeg mig med klikkertræning.
Jeg havde læst et par bøger, så mente selv at jeg var ekspert og klar til at gå i gang. Undervisning havde jeg ikke brug for, havde jo læst bøger!


Første problem var at få Nanna til at gøre noget, at bevæge sig. Der gik ret lang tid, hvor jeg klikkede for en hovedbevægelse på få cm. 
Det gik meget langsomt fremad. På et tidspunkt begyndte Nanna at sige frustrationslyde og jeg tænkte: 'Det må da også være aktivitet, det klikker og belønner jeg'. Det resulterede i at der kom rigtig meget lyd i alt træning, som efterfølgende måtte trænes væk.
Kort tid efter regnede hun den ud og pludselig bevægede hun sig, så der var noget der kunne belønnes.
Jeg var så begejstret for bevægelsen og så jeg blev ved og ved med at belønne for mere og mere aktivitet. 
Jeg besluttede ikke hvad jeg skulle træne inden jeg gik i gang, jeg klikkede bare for det første hun fandt på og forsøgte at få det til at blive noget. Jeg kunne ikke rigtig finde ud af at øge kriterierne og gøre det sværere for hunden,så jeg klikkede for 'det samme som sidst' alt for mange gange. Hvis Nanna skiftede øvelse midt i te træningspas, så var det det jeg klikkede for.
Jeg gjorde aldrig nogen øvelser færdige, jeg satte ikke signal på øvelserne og jeg arbejdede ikke med doggie-zen/kvalitetskontrol af øvelserne.
I den periode skiftede jeg mellem klikkertræning og trække-rundt-ved-næsen-med-godbider-metoden. Klikkertræning kunne jo tydeligvis ikke bruges til at lære hunden andet end lidt cirkustricks, så når der var et eller andet hunden skulle lære, måtte jeg jo ty til den metode jeg kendte.

Det betyder at jeg har gjort følgende:

• Belønnet for så meget bevægelse som muligt igennem 2-3 ÅR
• belønnet for lyd under træning
• Aldrig har lært hunden at prøve hårdere for at opnå belønning
• ikke lært Nanna at håndtere håndtere et udeblevet klik
• Aldrig lært hende at der trænes en øvelse i hvert træningspas og ikke 10

Alt sammen er sandsynligvis med til at øge frustrationen hos det stakkels dyr.

Dertil kommer at hun har en elendig selvkontrol. Hun stjæler alt hvad hun kan slippe afsted med. Eftersigende ligger det til racen, men jeg tror også det handler om at hun ikke har lært at beherske sig som ung. 
Hvis der er gode godbidder i sigte, kan hun ikke tænke samtidig. 

Heldigvis jeg jeg blevet lidt dygtigere og det er Nanna også.

Men når hun skal lære noget nyt, danser hun stadig stepdans og synger til. Særligt hvis jeg ikke har været helt skarp på at være struktureret i min træning. 

Vil gerne sige undskyld til søde Nanna for at jeg ind imellem har beskyldt hende for at være lidt uintelligent.