Freddy er flyttet til Stigs Bjergby og det klarer han så fint. Han er tillidsfuld og glad og tager både kat, de to andre hunde og det nye sted på en meget fornuftig og afbalanceret måde. Først lidt afventende og så er der høj haleføring og "Davs" til alle de nye ting. Jeg har selvfølgelig gjort mange overvejelser om hvad Freddy skal lære og hvad der er vigtigst at lære en hvalp først. Planen er at han skal være min nye konkurrencehund inden for freestyle/heelwork, måske lydighed og måske noget jagttræning. Men Nanna var det første jeg lærte hende at "jodle". Et fint og sødt trick, men da det der klikkertræning var helt nyt for hende, var det SÅ fantastisk at hun pludselig kunne styre mig til at give godbidder, så Jodlen blev lidt for meget en del af hendes standard repetoire og dukkede op i andre øvelser og bare hvis hun var lidt frustreret. Med Simba var det første jeg lærte ham et trick hvor han har numsen i jorden og sætter poterne på mit lår. Det er et trick jeg fangede med klikkeren og satte signal på. Han gjorde det nemlig af sig selv, når han tiggede. Super sødt og ret irriterende når man har bare ben eller når man helst vil have ham til at sidde enten foran en eller i plads :-) Det er ikke fordi jeg har store problemer med de ting Simba og Nanna gør og jeg tror måske også det handler om, at de er cross overhunde, som ikke var vant til klikker-træning. For dem var det en slags åbenbaring, at de kunne styre deres verden og det hænger på en måde lidt ved de første øvelser jeg lærte dem. Freddy er jo allerede klikkertrænet fra han var 5-6 uger og han tilbyder øjenkontakt på livet løs, han kan dutte på hånden og så ved han præcis hvad det betyder når han hører klikket. Men så er det vel bare at gå i gang med at træne øvelserne til lydighedsprogrammet, HTM-positionerne og masser af dogdancing-tricks eller hvad? Det tænker jeg ikke det er, jeg mener at det er lidt for tidligt endnu at gå i gang med egentlig øvelsestræning. De eneste øvelser jeg har planer om at starte med er indkald, apport og muligvis kommer fortræningen til en eller to heelworkpositioner også på banen indenfor de første 3-4 uger med Freddy. En af grundene til at jeg gemmer øvelsestræningen lidt er at hvalpen ikke på som 8-10 uger gammel har den nødvendige kropskontrol og muskulatur til at udføre mange af de øvelser den skal enden med at kunne. Derudover mener jeg, at der er SÅ mange andre vigtigere ting at lære hvalpen:
Da søde Freddy allerede er for-trænet til at tage kontakt, bliver noget af det første jeg vil træne med ham forskellige former for target-adfærd. Jeg starter med platformen, da det også er et godt sted at starte kropskontrollen op. Derefter vil jeg introducere target-sticken. Jeg synes target adfærd er vildt vigtigt, da det kan bruges til at indlære SÅ mange ting og man slipper for at lokke hunden rundt med godbidder. Kropskontrol træner jeg blandt andet ved at lære hunden at stå med alle fire poter på en platform og i en kasse (ikke på samme tid). Når hvalpen kan det, gøres platform/kasse mindre til den passer med at der er et ben i hver hjørne. Andre gode kropskontrol-øvelser er fx balanceøvelser, bakke, elefantøvelsen mm. Samtidig med dette forestiller jeg mig, at vi skal øve os i at lege sammen og at byte legetøj og komme tilbage med et legetøj. Planen er at filme vores træning, så der kommer videoer af det meste når vi kommer i gang :-D
0 Comments
Leave a Reply. |
Randi- en hundetræningstosse Archives
|