Positiv forstærkning - Hvorfor er det så svært?

Når man er blandt ikke-hundemennesker og man fortæller at man træner hunde er der ofte nogen der spørger ind til det.

Når man så fortæller at man ikke skælder ud eller straffer sin hund, er det lidt svært for folk at forstå hvordan det fungerer. 
- Jamen hvad så når hunden gør noget du ikke vil have? Giver du den så bare godbidder?
- Nej, den får ikke godbidder når den gør noget forkert. Når den gør noget forkert får den ingenting. Jeg forsøger at forhindre at hunden gør noget forkert, så det er let for hunden at vælge det jeg gerne vil have. Når den så gør det jeg ønsker, eller noget i retning af det får den godbidder.

Det er svært for mange at forstå at det kan lade sig gøre.
Selv om jeg ved det fungerer i teorien, er det alligevel svært og benhårdt at træne positivt i praksis.

Det er svært ikke komme til at bruge negativ forstærkning/positiv straf ind imellem. 
Det ligger dybt i os mennesker at lede efter fejl vi kan rette. Hvis man skal lære nogen noget, fx at træne hunde, er meget lettere at komme med kritik (du klikker for sent, beløn hunden oftere) end at rose (hvor var det flot at du opdagede det lille nik hunden lavede og fik belønnet det). Hvis man skal læse korrektur på et eller andet er det let at rette sproglige fejl, stavefejl og grammatiske fejl, men det er sværere at fortælle hvad der er godt i teksten.

Jeg ved ikke hvorfor det er sådan, men meget i vores samfund er bygget op omkring negativ forstærkning/positiv straf: vi får parkeringsbøder hvis vi parkerer ulovligt, men intet for at parkere korrekt. Gad vide hvor mange der ville køre for stærkt hvis dem der kørte tilladt hastighed blev fotograferet i politiets fartfælder og fik tilsendt en check på 500 kr?

Det har taget mig et par år at rydde ud i positiv straf/negativ forstærkning i min omgang med hundene. Ikke fordi jeg nogensinde har slået dem, men hvis man selv har lidt temperament kan det være svært ikke lige at råbe lidt af en hund der skaber sig over en flok duer eller ikke komme til at trække lidt hårdere i snoren end man egentlig ville for at få dyret væk fra den knallert den ellers ville forsøge at angribe. Mit temperament løber stadig af med mig indimellem, men jeg forsøger at kontrollere det så godt jeg kan.

Det næste der er svært ved at træne positivt er at time sine belønninger/klik. Jeg klikker stort set altid for sent. 
Det er heller ikke let at inddele den ønskede adfærd i små nok steps og at belønne ofte nok.
Dette er et håndværk der kan læres ved at øve sig. 

Mange nye i klikkertræning synes det er håbløst åndsvagt fordi deres hund bare står og glor på dem (indtil hunden giver op og skrider). Hvis man er vant til at lokke, hvor man vil se et resultat og føler at der sker noget med det samme, kræver det kæmpe tålmodighed at lære en ikke-klikkerklog hund reglerne i klikkertræningen.

Jeg har selv to cross over hunde, som først har stiftet bekendskab med klikketræning i en alder af 1½ år og det er ikke let. Man føler at man ingen vegne kommer og at der ikke sker en skid. Men efter at have haft mange, mange træningssessioner hvor man har belønnet for bitte, bitte små bevægelser fatter hunden at det giver pote at forsøge sig frem. Når det sker er det helt fantastisk og indlæringen bliver så sjov og effektiv. Det er desuden muligt at lære hunden øvelser der er umulige ved at lokke dem, fx at stå på forbenene, at gå sidelæns mm. 
Når jeg skal lære hundene noget nyt starte vi ofte med en fri-shaping session og jeg griner højt hver gang, fordi de er så ufatteligt opfindsomme og finder på ting jeg slet ikke selv havde tænkt på.

Der hvor jeg er med min træning, synes jeg at det allersværeste ved at træne positivt er at holde mine belønninger tilbage hvis ikke jeg mener det jeg får er godt nok. Jeg siger hele tiden til mig selv: Jeg vil kun belønne for adfærd der er ligeså god eller bedre end sidste gang. 

Alligevel ser man mig ind stå og belønne halvdårligt udførte øvelser dagligt. Årsagen er vel at jeg kan lide at belønne mine hunde og at jeg ikke kan lide at se dem frustrerede. Det skader selvfølgelig ikke med en ekstra godbid eller legetur, men vi bliver jo aldrig bedre når jeg belønner det samme crap om og om igen.

At træne positivt er ren manipulation og det virker selvfølgelig ikke hvis hunden, uanset adfærd opnår den positive forstærkning.
Jeg ser ofte kursister dele 'gratis' godbidder ud, uden at tænke over det og bare fordi deres hund er så sød. Det er da også fint, men hvis der deles godbidder ud konstant i løbet af træningstimen, hvorfor skal hunden så gøre det vi gerne vil have den til? Den får jo sine godbidder alligevel.

Jeg har også hørt nogen sige: Den får lige en godbid, så den kan se hvad den kan tjene hvis den gør det godt.
I virkeligheden vil vi vel helst have at hunden ikke ved hvad den kan tjene hvis den gør det godt. Jeg vil hellere have at min hund tror at jeg har alverdens forskellige belønninger (fx leg, løbeture, at jage fuglene, at snuse i græsset, alverdens forskellige slags godbidder) og at jeg når hunden har udført en god øvelse giver den en af disse. Hunden skal helst se det som et lotteri den spiller med i hvor den indimellem kan få den helt store gevinst, nogle gange vinder man intet og andre gange noget der svarer til indsatsen.


Jeg er selv meget bevidst om gratis godbidder og deler ikke så tit ud af dem, men hold nu op hvor er det vanskeligt at efterleve kun at belønne for noget der er bedre end gennemsnittet.
Det kræver at man ved hvad gennemsnittet er, hvor godt gjorde hunden det sidste gang og at man kan lade være med at belønne for hver udført øvelse.

Den gode nyhed er at selv om laver dårligt udført træning med positiv forstærkning skader det sjældent nogen. Den dårlige er at det er svært at træne positivt af masser af forskellige årsager. 

Siger det lige en gang til, i håb om at det siver ind hos mig selv:
Jeg vil kun belønne for adfærd der er ligeså god eller bedre end sidste gang.