Jeg kæmper stadig med Sokos indkald, men de sidste uger har ændret min træningsmetode. For ca fem uger siden tilmeldte jeg mig Susan Garretts recallers course. Det er et internet kursus, med en ny øvelse hver dag, mulighed for at spørge og se videoer og webinars online.
Det er anden gang hun kører forløbet og jeg overvejede kort at melde mig til første gang. Jeg troede dog ikke rigtig på det, så synes det var mange penge at bruge på det. Susans Garretts blog var efter første recallers course fyldt med rosende ord og fantastiske videoer, så jeg blev nød til at se hvad det var for noget, så jeg meldte mig til anden omgang. Jeg startede ud med at være en rigtig dårlig elev: Jeg lavede ikke mine lektier og jeg var i det hele taget ikke specielt imponeret. De første dages øvelser var lette små lege, forskellige måder at skabe værdi for ejeren og selvkontrol i forskellige situationer. Jeg læste beskrivelserne og så videoerne, så tænkte jeg 'nå ja, det kan vi godt' og lod være med at lave øvelsen. Efter nogle dages sløseri gik det pludselig op for mig at det ikke er nok at jeg har læst/hørt om øvelsen og at det med disse øvelser ikke er selve øvelsen der er målet. I de øvelser hvor værdi for mig eller selvkontrol er målet er det afgørende jo ikke at man kan øvelsen, men at den laves mange gange. Jo flere gange, jo større værdi eller mere selvkontrol. Jeg gik i gang og resultatet er intet mindre end fantastisk :-) Jeg har koncentreret mig mest om at træne med Soko, for Nannas indkald er fint. Eller det synes jeg det var før. Med fint mener jeg at hun ikke stikker af og at hun ikke løber den anden vej efter jeg har kaldt på hende. Efter at have trænet nogle dage med hundene var jeg ude at gå tur i parken, Soko i snor, Nanna fri. Nanna løber ind i noget krat og snøfler rundt, jeg kalder på hende og hun kommer stormende ud, med et gammelt rundstykke i munden. Normalt ville hun være blevet til hun havde ædt alle rundstykkerne (der var flere rundstykker i buskadset). Tidligere ville hun også lige snuse færdig og måske tisse inden hun kom til mig på et indkald, men nu kommer hun prompte. Efter mine gode oplevelser med Nanna har jeg intensiveret træningen med begge hunde. Jeg kan se at selvkontroløvelserne er rigtig svære for Nanna, men de er utroligt gode. Når jeg træner andre ting er hun allerede nu meget mere fokuseret end tidligere. Når jeg træner heelwork kan jeg gå og tabe godbidder uden hun skrider fra mig for at stjæle dem. For få uger siden kunne jeg ikke efterlade en bøtte med de kedeligste godbider nogle meter væk, mens jeg trænede med hende. Hun kunne ikke tænke på andet end godbidsbøtten og kiggede hele tiden på den. Der er rigtig lang vej til at Soko kan sit indkald i alle situationer, det bliver benhårdt arbejde og at vi ikke når i mål i løbet af indkaldskurset. Jeg er dog meget motiveret og jeg tror virkelig på projektet. Planen er at følge kurset og dagens øvelser slavisk og derudover at:
Her vil snarest komme mere om vores indkaldstræning.
0 Comments
Leave a Reply. |
Randi- en hundetræningstosse Archives
|