Nanna er blevet syg for første gang i hendes snart 11 årige liv. I går da vi var ved stranden og hende og Soko løb rundt og nød friheden, gav hun pludselig et piv og så rullede hun rundt og kunne ikke rejse sig. Jeg løb hen til hende og forsøgte at få hende på benene igen. Det virkede som om at begge bagben var helt ubrugelige og hun kunne ikke stå selv. Forsøge at bede Nanna om at dække mens jeg fik kaldt Soko til mig og fik hende i snor. Det gik slet ikke,hun var helt i panik og kæmpede for at komme op at stå. Fik Soko i snor og fik båret Nanna op til bilen og placeret hende nogenlunde sikkert på forsædet og så afsted til dyrehospitalet. De vi kom ind efter lang ventetid var det som om det ene bagben var helt stift og det andet helt slattent. Dyrlægen mente der er noget neurologisk, måske en blodprop eller en svulst der sidder tæt på rygmarven. Dyrlægen ville gerne indlægge hende til observation. Jeg insisterede på at vi observerede selv og kom til dem igen, hvis der skete noget. Nanna er meget afhængig af mig hun vil ikke kunne slappe af på et dyrehospital med en masse mennesker. Dyrlægen sagde at det var okay, hvis vi lovede at holde hende i ro. Det har vi gjort! hun har ligget i buret helt stille lige siden, kun afbrudt af korte tisseture ud på græsset -tis - hjem i buret. Hun er heldigvis blevet meget bedre og det virker ikke som om hun har smerter. Hun rejser sig selv i buret nu uden at vælte igen og hun kan selv slæbe sig rundt hvis man holder bagkroppen oppe med et håndklæde. Hvad der præcis er galt og hvad fremtidsudsigterne er vides endnu ikke, men håber en tur hos vores egen dyrlæge i morgen kan komme de spørgsmål lidt nærmere. Har i dag trænet et par af øvelserne i denne video med Nanna, så hun ikke keder sig ihjel.
0 Comments
Leave a Reply. |
Randi- en hundetræningstosse Archives
|