I lørdags havde jeg hundene med ved stranden og vi var ude at soppe. Ingen af mine hunde har tidligere været begejstrede for badning, men i år har Soko for første gang været ude at svømme i søen oppe i Sverige. Hun er stadig noget forsigtig, men hun er gået frivilligt derud og det ser ud som om hun synes det er meget sjovt at svømme. Nanna derimod har aldrig været tosset med det der vand. Hvis man har hende i snor følger hun med ud i vandet, men hun ser på ingen måde ud som om hun nyder det. For en del år siden havde jeg Nanna med i en hundesvømmehal og der viste det sig at hun var meget dårlig til at svømme. På grund af hendes meget store brystkasse, ligger hun ret skævt i vandet, så forkroppen er meget højt oppe og bagkroppen ret lavt. Hundesvømningsdamen mente at hun kunne lære det, hvis jeg gik med i vandet, det havde jeg dog ikke meget lyst til. I lørdags gik vi ud i vandet og Nanna så det meste af tiden ud som på billedet ovenover. Hun følger med, så længe vi ikke går for dybt ud, men hun kigger hele tiden længselsfuldt ind mod bredden. Da vi havde vadet lidt rundt derude fandt jeg en gammel tennisbold i vandet, som jeg kastede lidt rundt med og pludselig så Nanna sådan her ud. Til sidst lavede vi små øvelser ude i vandet og hun så ikke ud som om jeg havde slået hende.
Nu har jeg bestem mig for at denne sommeren skal være sommeren hvor hundene lærer at svømme og synes det er dejligt. Jeg har tænkt mig at shape badningen og svømning. Jeg tænker at starte med et sted uden bølger, fx i et lille bassin med lidt vand i. Fortsættelse følger..
0 Comments
Leave a Reply. |
Randi- en hundetræningstosse Archives
|