Jeg kan lige så godt indrømme det: Mit navn er Randi og jeg har et indkaldsproblem med min hund!
Det er Simba der giver mig problemer og det har taget mig ca 1½ år rigtigt at erkende det. Det lyder måske underligt, for det er vel let at se: kald på hunden, hvis den kommer virker indkaldet, hvis den ikke kommer virker det ikke. Så enkelt er det ikke helt, for Simba er næsten altid tæt på mig også når han løber løs og han løber ikke som sådan væk. Bevares, han kan da lige løbe uden for mit synsfelt et øjeblik, men han er hurtigt tilbage. Han kommer også når man kalder, men han skal måske liiige snuse, løbe, tisse eller andet inden han kommer. Han er en sød hund, som generelt ikke opsøger fremmede hunde, mennesker eller æder folks børn eller husdyr. Derfor er jeg ikke så bekymret, hvis han lige er ude af syne et sekund. Dette er helt modsat min tidligere terrierblanding, som opsøgte og dræbte katte, kaniner, høns mm og som på ingen måde var venlig overfor andre hunde. De gange hvor hun stak af og ikke kom på indkald var hun væk i flere forfærdelige minutter og en gang i flere timer. Der var jeg ikke i tvivl om at jeg havde et seriøst problem med mit indkald. Hvorfor er det så et problem, at Simba ikke kommer pronto når jeg kalder? Det er det sådan set heller ikke, når det kun drejer sig om gåture på stranden, engen eller andre steder hvor vi ikke forstyrrer nogen. Hvis ikke jeg tager affære vil det formentlig udvikle sig yderligere. Grunden til han ikke kommer med det samme er, at han finder noget der er en bedre forstærker end den jeg har og at han finder ud af, at han har fri adgang til alle de skønne forstærkere i verden uden først at komme til mig. Et andet problem (for mig) ved hans adfærd er, at når han ikke kan komme på et indkald, kan han heller ikke lave en lydighedsøvelse når jeg beder ham om det. I hvert fald ikke hvis der lige er et eller andet der er mere spændende. Det er lidt problematisk, for når man konkurrerer i lydighed får man altså ikke tre eller fem forsøg til at lave øvelsen. Man får ét! Og hvis hunden i stedet for at tage springet, løber ud og bader i en sø eller i indkaldet vælger at grave efter en mus i stedet for at komme helt ind (tænkte eksempler, selvfølgelig!), så får man karakteren 0 i øvelsen. Måden at få indkaldet tilbage er at administrere hundens adgang til belønninger. Det lyder nemt, men det er det bare ikke; for det første ved jeg ikke altid hvor belønningerne er placeret. Hvis det fx er et spor af hare eller en plet hvor en anden hund har tisset, opdager jeg det først efter hunden. For det andet kan jeg i mange tilfælde kun styre hunden, ikke belønningerne. Jeg kan tage hunden i snor, men hvis der pludselig løber en kat tæt forbi, er det en kæmpe forstærker, selv om hunden måske kun når to-tre galoptrin efter katten (inden jeg får grebet fat i en lygtepæl og stoppet jagten), er det en federe end næsten alt det jeg kan tilbyde hunden. Derfor er det vigtigt i noget tid at forsøge at lave træningssetups, hvor beløningerne kan styres. Det kan være noget med en kanin i bur, en venlig og lydig hund, et par rådyreklove, et skind og kunstig rådyrelugt, nogle hjælpsomme figuranter alt afhængigt af hvad den enkelte hunds indkaldsproblem er. Samtidig er det vigtigt, at hunden får motion og mental aktivering, så den ikke har en masse overskudsenergi. Mens man administrerer hundens verden på denne måde kan man bruge noget af træningstiden på at træne selvkontrol omkring de belønninger man kan styre (fx mad og legetøj), at lave så mange succesfulde indkald som muligt på steder uden forstyrrelser og at sætte alt hvad man kan ind på "relations-kontoen" eller med andre ord: at lære hunden, at man er til at stole på og at i nærheden af mig sker der mange sjove aktiviteter og lege. En aktivitet kan være træning af forskellige øvelser, det er ligegyldigt om det er små lydighedsmomenter, tricks eller koropskontrolsøvelser, bare det er sjovt for hunden og der er masser af belønninger i træningen.' For mig og Simba indebærer det, at administrere tilgangen til belønninger også, at vi må indstille træningen af de frie øvelser og dermed også konkurrencer i DcH programmet. De frie øvelser er øvelser, hvor hunden skal løbe væk fra ejeren og bruge søge noget med menneskefært. Det kan Simba sagtens, men så længe hans indkald er som det er nu, er sandsynligheden for at han i stedet vælger at gå efter en anden duft for stor. Hvis (når) han vælger øvelsen fra og en anden superduft til, kan jeg intet gøre. Han henter en fantastisk belønning, mens jeg står med armene langs siden og håret i postkassen. Derfor skifter Simba nu karriere og kaster sig over noget trickstræning og dogdancing, så må vi se hvor det bærer hen og om vi skifter tilbage når det går lidt bedre med indkaldet. Hvis du også gerne vil træne mere indkald, så hold øje herinde og med facebooksiden. Jeg slår to intensive indkaldskurser op her i efteråret: et på hverdagsaftner (onsdag) og et søndagshold. Begge starter i september, datoer følger snart.
0 Comments
Leave a Reply. |
Randi- en hundetræningstosse Archives
|