Hvorfor dog bruge tid og energi på at lave sine egne godbidder? Jeg gør det blandt andet fordi det er vældig meget billigere end kvalitets-købegodbidder, særligt fordi vi har æg fra egne høns, samt indmad fra høns, ged og kanin, som vi ellers ikke ville få brugt. Hvis man har en allergihund, eller bare gerne vil vide hvad hunden får af sukker, farvestoffer mm kan hjemmebagt også være en god ide. Det er ikke svært at lave sine egne lækre hundegodbidder og man kan finde masser af opskrifter på nettet. Her kommer mine opskrifter og erfaringer: Bageudstyr Man skal selvfølgelig have en ovn og nogle plader eller bradepander. Jeg forsøgte mig først med bagepapir på pladen, men det er som om det altid er lidt for småt. Da dejen er ret flydende giver det fare for beskidte bageplader. På et tidspunkt fandt jeg sådan en silikonemåtte med kanter og efter godbidderne var bagt klippede eller skar jeg dem ud i mindre stykker. Det fungerede fint, dog bliver godbidderne lidt store i det. Efter hat have brugt silikonemåtten nogle gange fik jeg den geniale ide, at skære godbidderne ud med en pizzaskærer - det resulterede i, at mit fine bageundelag blev klippet i strimler :-) Nu har jeg købt en måtte med en masse huller i, med en diameter på ca 1 cm. Den er rigtig smart og giver omkring 500 bittesmå runde godbidder. Opskrifter Jeg er ikke verdensmester i at bruge en opskrift, jeg tager lidt af det jeg har og så ser jeg hvordan det bliver. Heldigvis er mine hunde meget taknemmelige aftagere af alle godbidder :-) Min grundopskrift er Kød/fisk (her kan man bruge kogt kød af forskellig slags, indmad, en dåse tun, en dåse makrel, en bakke leverpostej og sikkert 100 andre ting) Æg Vand "Mel" (her kan man bruge kartoffelmel, hvedemel, rismel, tapiokamel, HUSK-fiber, fuldkornsmel og sikkert meget andet) Evt blendet frugt eller grønt Evt lidt salt Start med at findele kødet, hvis du bruger en bagemåtte med huller, skal det være meget findelt. Hvis du bruger rent kød eller indmad, er det lettest at koge kødet først og derefter mose eller blende det med lidt vand. Rør æggene i. Hvis jeg har noget frugt (banan, æble, mango, melon) blender jeg også det og putter i nu. Dejen skal være ret flydende, hvis den er for fast så tilsæt vand til den er som en god brun sovs (Okay, det er vist ret forskellige meninger om hvordan en brun sovs skal være, men det skal ikke være så tykt så det skal skæres ud og noget tykkere end vand). Hvis dejen bliver for tyk, er det svært at få den ned i hullerne i bagemåtten. Derudover bliver godbidderne lidt tørre og smuldrende i det. Hvis dejen er for tynd, skal de bage lidt længere og bliver lidt mindre. Min erfaring er, at tapiokamel og kartoffelmel giver sådan lidt gummiagtige godbidder, som ikke smuldrer og andre meltyper giver lidt mere kage-agtige godbidder. Hvis jeg har brugt ferskt kød eller indmad tilsætter jeg ½ tsk salt. Når man putter massen i bagemåtten, er det en god ide at spare på dejen. Hvis man putter for meget i, kommer godbidderne til at hænge sammen. På billedet herunder ses en måtte med for meget dej på og til højre et billede af en portion makrel i tomat-godbidder. Bages på 150 grader i ca 20 min Hvis man savner opskrifter og kan lidt tysk, kan jeg i høj grad anbefale facebookegruppen "BackmattenFreaks-Rezepte für Hundekekse". Der er 100-vis af opskrifter og ideer inde. Derinde har jeg blandt andet fundet nedenstående opskrift, som er en af mine hundes favoritter.
Oste-godbidder 3 æg en lille bakke flødeost 50-70 g parmesan. Parmesanen skal rives fint (hvis man ikke har købt noget der allerede er revet) og det hele blandes sammen og puttes i bagemåtten.
9 Kommentarer
Dorte
19/4/2018 09:19:24
Hej. Hvor har du købt silikoneformen? VH Dorte
Svar
Rikke Veith
5/10/2019 09:36:16
Hvor i alverden har du købt sådan en måtte - den ser jo helt genial ud :)
Svar
jette
5/10/2019 11:58:07
https://cotonshoppen.dk/bageudstyr-461/
Svar
Vera Jensen
4/9/2020 13:23:48
Hej Jette
Svar
Katrine Busch
13/9/2020 11:03:16
Hej Vera. Jeg købte en måtte hos turhunden i går. De har en masse i et væld af farver. Den fysiske butik ligger ved Lejre men de har også en webside og er hurtige til at sende.
Svar
20/7/2021 10:05:42
Hvor har du købt silikone-bagemåtten med de mange små rum?
Svar
Jens
26/12/2022 14:31:13
https://www.aliexpress.com/item/1005004463480428.html?spm=a2g0o.order_list.order_list_main.107.21ef1802Nn4gjA
Svar
Efterlad et svar. |
Randi- en hundetræningstosse Archives
|