Foredrag med Emelie Johnsen og Eva Bertilsson

For en uge siden var jeg en lille tur i skåne for at høre de to forfattere til bogen "Agility right from the start" fortælle om detaljerne i et træningspas "Fra en belønning til den næste".

Det handlede om alle de små bitte detaljer der er i et træningspas. hvad sker der fx mellem klikket og belønningen? Hvad sker når en belønning er slut? Hvor placeres hundens belønning? 

Det var en fornøjelse at lytte til de to piger, de havde nogle dejligt skarpe formuleringer og leverede et levende foredrag med mange dejlige videoer.

Der var flere af deres pointer som ramte mig hårdt. En af dem var vigtigheden af at minimere alt 'skräp' (skrald, affald, alt hvad der ikke fører til den rigtige adfærd).
Jeg har rigtig meget skräp, særligt i min træning med Nanna. Ofte får jeg forskellige frustrationssymptomer som lyd og det må nok betegnes som skräp.

De to damer sagde at det er vigtigere at fjerne den type af skräp end at få den rigtige øvelse frem. 
Det er jeg enig med dem i, men har bare ikke rigtig formået det med Nanna. Jeg forlanger for meget af hende og går for hurtigt frem, derfor bliver hun frustreret. Ofte træner jeg det samme med hende, som jeg gør med Soko og forventer næsten samme fremskridt. Alternativt skal vi skynde os at blive klar til konkurrence og jeg forsøge at forcere fremskridtene. Det har vist sig aldrig at være en god ide..

Det er jo ikke fordi jeg ikke har været klar over dette problem før og det er heller ikke fordi løsningen er helt ny for mig, men det er altid meget rart lige at høre tingene på en ny måde og at blive mindet om teorierne.

Tidligere har jeg forsøgt at lade Nanna arbejde sig gennem frustrationen. Problemet med det er at der ikke kommer noget godt ud på den anden side af frustrationen. 
Det er som om at hjerne slår fra, så snart hun starter med at sige lyde. Så nu tænker jeg at kræve utroligt lidt af den lille hund inden hun tjener sit klik og at klikke inden frustration og hvis det ikke lykkedes, stoppe træningen og prøve at sikre at vi kan træne frustrations løst i næste pas.

Jeg blev så inspireret at jeg skyndte mig hjem og optog nogle træningspas, hvor alt hvad Nanna skulle gøre var at finde sin fod position uden frustration. En position hun kender godt, men som vi ikke lige har trænet så meget på det sidste. 
Jeg valgte at klikke selv om hun ikke står perfekt, men hvis hun er på højre side, med hovedet i den rigtige retning er det godt nok. 

Her er hvad jeg så:

(videoen er i halvt tempo)

---

Egentlig gik det ret godt, havde flere frustrations-frie pas med Nanna.

Men der afslørede sig alligevel et par ting, jeg ikke var helt klar over: Selv om Nanna ikke bliver så at hun piber, så har hun alligevel nogle lidt hektiske bevægelser. Særligt er der en del fod-padling fra jeg klikker til hun får godbidden leveret. 


Noget andet jeg kan se, er at jeg gør to ting jeg ellers ville have nægtet:
1) Jeg giver Nanna et håndtegn for hvad hun skal og
2) Jeg begynder at finde godbidden frem inden klikket


Kan jo se at jeg gør det, så må arbejde på at stoppe disse uvaner :-)

I løbet af ugen har jeg trænet lidt sværere øvelser og jeg skal hele tiden have i baghovedet at det skal være så let at vi undgår at få for meget frustration og dermed skräp.

Jeg synes detlyder som den rigtige fremgangsmåde, så jeg arbejder videre med skräp-fri træning!

Jeg kan iøvrigt varmt anbefale de to piger, de var underholdende og gode til at formidle budskabet.