Farvel til Soko :-(

For lidt over en uge siden, den 7. marts, måtte vi tage afsked med højt elskede lille Soko-fis på grund af sygdom.
Det gik desværre meget hurtigt. Et par uger inden opdagede jeg, at hun virkede som om hun havde ondt i ryggen, hun var hurtig til at bide ud efter de andre hunde og hun virkede lidt stiv i kroppen når hun skulle op af de to trin til hoveddøren.
Hun kom til dyrlægen og fik noget smertestillende. Det virkede desværre ikke og hun begyndte desuden at virke nedtrykt og syg.
Dyrlægen mente det skyldes smerterne, så hun prøvede med at par andre produkter og laser, stadig uden rigtig effekt.
Efter 1½ uge uden bedring blev hun røntgenfotograferet og fik taget blodprøver. Billederne viste at hun havde et smukt skellet, men blodprøverne viste høje infektionstal og let forhøjede levertal, så vi blev henvist til KUs dyrehospital, hvor vi fik en tid ugen efter.

I weekenden inden vores tid blev hun dårligere og begyndte desuden at blive gul, men hun spiste og drak stadig og ville stadig gerne gå ture. Vi ringede til vagtdyrlægen, som gav hende kvalmestillende og ellers synes vi skulle vente med at gøre yderligere til vores tid tirsdag.
Da det blev tirsdag og vi skulle på dyrehospitalet var Soko ret dårlig, hun havde tabt sig, sikkert både muskelmasse og væske og så i det hele taget rigtig skidt ud.
Hun spiste og drak stadig, men var desuden begyndt at tisse på gulvet og kaste op efter hun havde spist.
Der blev taget nye blodprøver, hun blev ultralydsscannet og der blev udtaget små leverbiopsier. Soko blev indlagt, så hun kunne få væske, hun var blevet ret dehydreret, selv om hun både drak og spiste.
Jeg ville gerne have hende med hjem, så jeg blev i København og ventede på at de forskellige prøver blev behandlet.
Da blodprøverne var kørt, kunne de desværre se, at det så rigtig skidt ud: Infektions- og levertal var nærmest eksploderet i løbet af den uge der var gået og samtidig kunne de se forandringer på leveren på ultralyd.
Meget tydede på cancer, men det kunne ikke bestemmes med 100 % sikkerhed uden at tage større lever-biopsier. For at tage disse skulle de åbne hunden, hvilket ville kræve at hun var meget bedre og stabil. Hendes albumin i blodet var meget lavt, hvilket betyder at væsken i blodet presses ud af årerne og ind  blandt andet bughulen. Det betød, at de ikke kunne give hende væske uden først at give hende plasma.
Udsigterne til helbredelse var meget dårlige og Soko var meget syg. Derfor valgte vi om aftenen at aflive hende.

Det var fuldstændig forfærdeligt og verden har ikke været den samme siden!
Soko var min helt specielle lille hund: kærlig loyal, med et mod og en stædighed i særklasse, helt utroligt kvik i pæren og røv-irriterende.
Mange der har mødt hende til arrangementer med andre hunde har måske tænkt at hun var en skrækkelig hund, da hun hadede alle andre hunde og dyr af et godt hjerte og det løb ind imellem af med hende.
Herhjemme var hun den gladeste, sjoveste og sødeste hund, altid klar på hvad som helst.
Vi har lavet så meget sammen, haft utroligt mange fantastiske oplevelser og jeg har lært ekstremt meget af  fantastiske Soko <3