Har vist glemt at fortælle om sidste konkurrence i Ringsted, for snart en måned siden. 
I Sorø rykkede Soko op i freestyle klasse 2 og da der kun var en måned til næste konkurrence, havde jeg ikke tid til at lave meget om i vores program. 

Vi stillede op med klasse et programmet i klasse 2 og desværre synes Soko der skulle snuses lidt, bortset fra det og den lille detajle at vi ikke fik point nok til at bestå, gik det ganske godt.

Nanna blev disket i HTM 1, da hun smuttede ud af ringen inden vi var færdige.

Nannas program behøver ikke offentliggørelse, men Sokos kan ses lige her.

I indlægget fra i søndags handlede det om, at indlære øvelserne til ens program, for hunden.

Det er ikke nok at hunden kan øvelserne og programmet, du skal også kunne det. Du bliver nød til at kunne programmet inden du skal til at træne program-dele med hunde, så nu vil være et godt tidspunkt at øve det på.

Jeg starter med at finde en relativt øde græsplæne eller parkeringsplads, væbnet med musikken og programmet på papir.

Så går jeg programmet mange gange, mens jeg forestiller mig hvad hunden gør imens. Når jeg er ved at være nogenlunde hjemme i programmet, begynder jeg at lægge mærke til hvor jeg placerer mig i ringen. Hvis jeg ikke bruger nok af ringen, overvejer jeg om jeg kan ændre lidt på det.


Når du synes du kan programmet, kan du få en hjælper til at starte musikken på et tilfældigt tidspunkt (eller gøre det selv vha iphone eller lign) og se om du kan huske hvad der skal ske når musikken starter.

Og så til dagens emne: Signaler 

Der er meget forskellige måder at sætte signaler på øvelser på. Oplever indimellem, at nogle tror hunden er forprogrammeret til at kende forskellige signaler. Det er de ikke!

Nogle giver signalet under indlæringen, allerede når de starter på at træne en øvelse.

Jeg (og mange andre), anbefaler først at sætte signaler på når øvelsen er færdig, flydende og modstandsdygtig overfor forstyrrelser.

Jeg træner sådan, at i et træningspas uden signaler, skal hunden lave den første øvelse jeg klikker for, i hele passet!
Jeg skifter altså ikke øvelse midt i et træningspas, men laver 5-15 gentagelser af samme øvelse (evt med forskellige forstyrrelser), holder en pauseinden jeg går i gang med at træne en ny øvelse.
Hunden skal gerne opdage, at nu er der pause, så jeg markerer pausen ved at hunden får lov at lege, søge godbidder, den får et fri og får lov at gå og snuse lidt eller jeg holder den bare i halsbåndet et øjeblik, uden vi har kontakt.

Når jeg synes at øvelsen er tilstrækkelig god til at sætte signal på, starter jeg med et kort træningspas uden signal, hvor hunden laver øvelsen. Holder en kort pause og i næste træningspas, giver jeg mit signal i det hunden laver øvelsen. Hvis jeg ikke når, at give mit signal inden hunden laver øvelsen, klikker og belønner jeg alligevel.
Dette gør jeg nogle gange, måske 3 træningspas. 

Næste trin er at give signalet lige inden hunden laver øvelsen. Dette kræver, at øvelsen er flydende, ellers er det for usikkert hvornår hunden vil lave øvelsen og hvilken øvelse den laver (se evt mere om flyd i del 4).
Jeg belønner stadig selv om hunden når, at lave øvelsen uden jeg har givet signalet.
Dette trin gentager jeg måske 3-4 træningspas.

Tredje trin er, at bruge signalet i alle mulige situationer, forskellige steder, tidspunker mm. Stadig belønnes hvis du ikke når at give signalet inden hunden har lavet øvelsen.

Fjerde trin er der hvor det bliver svært for dig :-)
Nu skal hunden lære, at vente på signalet. Det vil sige,at nu bliver hunden ikke længere belønnet for at lave øvelsen, hvis du ikke har givet signalet. 
Vi skal lære hunden, at det betaler sig at vente på signalet.
 
Til at starte med, vil hunden sikkert prøve at lave øvelsen igen og igen og den bliver en smule frustreret over, at der ikke falder nogen belønning. 
Når den har lavet øvelsen nogle gange uden at have fået belønning for det, vil den sikkert stoppe et øjeblik og kigge på dig for at sige "Hva' giver det ikke noget?"
I DET øjeblik skal du være hurtig og give hunden signalet og selvfølgelig belønne når den laver øvelsen.

Efterhånden trækker du signalet længere og længere tid, til hunden kan vente nogle sekunder på signalet.

Sidste trin, er at mixe med andre signaler. Du kan starte med signaler, der ikke betyder noget, vrøvlesignaler. Når du kommer med et vrøvlesignal, skal hunden intet gøre.

Efterhånden kan du blande med signaler hunden kender i forvejen.

Når hunden kan det, kan den øvelsen og signalet og du er klar til at sætte flere øvelser sammen.


Nedenfor en lille video af trinene i processen.

Nu har jeg skrevet lidt om, at vælge musik og at opbygge et program, så nu er det vist tid til at skrive lidt om træningen af øvelserne i programmet.

Inden jeg begynder at indlære øvelserne til programmet, skriver jeg alle øvelser der er i programmet ned og alle de situationer hunden skal kunne øvelsen i. Jeg bruger et skema ala det grundfærdighedsskema, der findes i bogen "Lydighedstræning i teori og praksis" af Cecilie Køste og Morten Egtved. 

Et eksempel ses her:

Efterhånden som hunden kan øvelserne på højere niveau, krydser jeg af i skemaet.
Jeg skriver også øvelser på, som jeg egentlig tror hunden allerede kan, vil gerne sikre mig, at hunden kan alle øvelserne godt nok inden jeg senere sætter dem sammen.

Så er det tid til at gå i gang med træningen.

Lad det være sagt med det samme, der er rigtig mange måder at lære en hund nye øvelser på og det er et kæmpe emne. 

Derfor bliver dette en overfladisk gennemgang og meget af det ved du sikkert i forvejen, hvis du har trænet noget med din hund tidligere.

For min skyld kan man bruge hvilken som helst fremgangsmåde i træningen, så længe det ikke er til nogen form for gene for hunden. 

Indlæring af øvelser
Først en oversigt over hvordan jeg indlærer nye øvelser:

1. Først skal du få øvelsen frem. Dette kan man blandt andet gøre ved shaping (forklaring følger), ved bare et vente på at hunden gør det af sig selv (virker selvfølgelig kun hvis det er bevægelser hunden ind imellem laver selv), indretning af miljøet, fysisk manipulation eller lokning.
2. Når øvelsen er nogenlunde på plads, skal eventuelle hjælpere i form af lokkemidler, håndtegn, targetdimser, barrierer og hvad man ellers har brugt for at få øvelsen frem
   
3. Nu skal øvelsen "automatiseres", det vil sige, at den skal trænes til hunden kan lave den næsten uden at tænke
4. Der sættes signal på øvelsen

Og så kan hunden øvelsen :-)

Få øvelsen frem
Jeg er personligt stor tilhænger af klikkertræning og det at hunden selv skal komme frem til øvelsen uden at blive lokket med en godbid foran næsen.
Ikke fordi der sker noget dårligt for hunden hvis den bliver lokket, men den tænker ikke over hvad den gør, mens den følger efter godbidden. 
Derudover giver lokning ofte et håndtegn som man senere skal arbejde med at få væk.

De allerfleste øvelser indlærer jeg ved hjælp af shaping. Det starter med at jeg laver en plan over alle de bitte-små trin jeg kan opdele øvelsen i, måden der trænes på, er ved at hunden først belønnes for det første trin nogle gange. Derefter skal den lave trin 1+2 før den får sin belønning. Se et eksempel på en kriterieplaner her.

Et god tommelfingerregel er, at når hunden gør det rigtige 4 ud af fem gange, er det tid til at gå videre til næste trin.

I nogle tilfælde kan det være lettere, at bruge en form for hjælpemiddel til at indlære øvelsen, selv om dette skal fjernes igen. Det kan fx være en balje til først at indlære elefantøvelsen, som derefter bruges til at lære hunden at finde ind på plads.

Andre gange kan en form for opsætning af miljøet hjælpe til med at indlære øvelsen rigtigt. Et eksempel på det, kan være at lære hunden at bakke mellem sofabordet og sofaen eller hvis hunden skal gå baglæns i en heelworkposition, kan man gå tæt på en væg/et hegn, hvis hunden har tendens til at dreje ud. 
Pas på, at disse hjælpemidler ikke bliver nødvendige for hunden, fjern dem hurtigst muligt.


Fjern hjælpere, kom videre!
Sørg for, at der hele tiden er fremskridt i din træning. Har du brugt en hjælper, du ikke kan have med i programmet, skal den væk, så hurtigt som muligt.
Ellers kan hunden blive fastlåst i den ufærdige øvelse.

Eventuelle håndtegn gøres mindre og mindre, for til sidst helt at forsvinde. 


Automatisering/flyd
Næste trin er at gøre øvelsen automatiseret eller flydende. Det vil sige, at hunden ikke længere tænker over, at den laver øvelsen. Øvelsen sidder "på rygradden". Måden at få en øvelse til at blive flydende, er ved at træne den forskellige steder, med forskellige situationer. 

Du kan se, at øvelsen er flydende når hunden så snart den har spist godbidden fra sidste gentagelse, går i gang med den næste. 

Når øvelsen er flydende, er det tid til det næste trin, at sætte signal på.


Dette emne er temmelig stort, så det får sit eget indlæg i løbet af ugen.

I indlægget i går, gik jeg lidt hurtigt hen over opbygningen af et program, men bare rolig, det kommer der mere om nu.

Fik heller ikke fortalt, at der er to forskellige forskellige dicipliner i dogdancing: Heelwork to Music (HTM) og Freestyle.

I HTM skal hunden opholde sig på en af ti forskellige "Fri ved fod" positioner rundt om føreren i 75% af tiden og den må på intet tidspunkt være mere end 2 m fra føreren. Se evt en video med de ti positioner her. 
Dermed er der ikke plads til så mange tricks; tricksene bruges enten for at understrege en pointe eller for at flytte hunden fra en position til en anden.

I Freestyle, er alle øvelser frie, det vil sige, at der ikke er nogen krav til hvilke øvelser der skal være i programmet. Fri ved fod-positionerne må bruges, dog ikke i så høj grad, at det kommer til at ligne HTM. 

Når et program bedømmes gives der point i tre kategorier: Indhold og sværhedsgrad, Musik og fortolkning og Udførsel og præcision. 
Man bør tænke på alle dele når man sammensætter sit program. Der findes en nærmere beskrivelse af hvad dommerne kigger på ved vurdereingen af de enkelte kategorier for hhv HTM og freestyle her (HTM) og her (freestyle).

Sværhedsgrad
Når man laver sit første freestyle eller HTM program, kan det være svært at vurdere hvor svære tricks der skal være i eller hvor mange HTM positioner der skal vises. 
Hvis man kigger rundt omkring på youtube-videoer, findes der mange vildt flotte programmer, med svære tricks, mange positioner i alle retninger og hunde der arbejder perfekt og opmærksomt igennem 4 minutter på et område fyldt med forstyrrelser. Der er knapt så mange klasse 1 programmer på youtube, men der er nogen (fx herunder). 

Det kan anbefales, at tage ud og se en konkurrence, hvis man vil søge inspiration og lure niveauet inden man selv stiller op. Her vil man sandsynligvis opdage, at det ikke er helt så farligt, som man forestiller sig. Konkurrencer kan findes på hundeweb (vælg "Heelwork to music" i feltet Type).

Hvis man ikke har tid til at komme til en konkurrence inden man selv stiller op, kommer her lidt om niveauet og et par klasse 1 programmer.
I et klasse 1 HTM-program, er det langt bedre at have 2-3 gode positioner end at have 8 halvdårlige. 
Der forventes ikke, at hunden kan bevæge sig i alle retninger i disse positioner i klassen. Ligeud og nogle flotte vendinger, evt. lidt sidelæns eller baglæns gang i en position er nok til at bestå en klasse 1. Nedenunder ses et rigtig godt klasse 1 HTM program, som fik 25,87 point (maximum er 30).

I freestyle klasse 1, forventes der ikke specielt svære tricks; zig-zag mellem ben, drej omkring sig selv, gå rundt om føreren, gå omkring rekvisit, spring gennem arme, følg med fører, bakke væk er tricks der ofte ses i et klasse 1 program. 
Der er ingen krav til hvad der skal være af tricks, man bestemmer helt selv. Så hvis ens hund har svært ved at lære et bestemt trick eller hvis den har fysiske skavanker, så der er øvelser den ikke har så let ved at udføre, udelader man bare de øvelser af programmet og finder på noget andet.


Nedenfor er et fint klasse 1 freestyle program, dette fik 24 point (30 er maximum).

Generelt kan man sige, at det er vigtigere, at programmet flyder, at hunden arbejder godt og ser ud som om den morer sig i ringen, end at der er mange svære tricks eller mange positioner i et klasse 1 program. 

Der er intet krav om rekvisitter, men det er tilladt både i freestyle og HTM. 
Rekvisitter kan være alt fra en stok, en stol, en træstub, en bamse, en indkøbsvogn eller hvad man kan finde på. Eneste krav til rekvisitten er, at en person kan stille den op mellem to numre.

Hvis man vælger at have en rekvisit med, skal den bruges i en del af programmet og det er vigtigt at den understreger temaet.

Næste indlæg kommer til at handle mere om træning af tricks.