KLIKGODBID - HUNDETRÆNING PÅ SJÆLLAND
  • Forside
  • Om
  • blog
  • Onlinekurser
    • Tricks >
      • Elefantøvelsen
      • En hund i en skål
      • Bakke
    • Indkald 2020
    • Klikkertræner 2020
    • Dogparkour - Intro
    • Dogparkour
    • Onlinetricks >
      • Lektion 0 Targetøvelser
      • Lektion 1 - Bakke
      • Lektion 2 Giv pote og hagetarget
      • Lektion 3 Twist
      • Lektion 4 Signaler (og lidt heelwork)
      • Lektion 5 Bliv på target
      • Lektion 6 Slalom mellem ben
      • Lektion 7 Cirkle om fører
      • Lektion 8 Sid pænt/beg
      • Lektion 9 Spring over stok, spring over kropsdel
      • Lektion 10 Cirkle om stok
      • Lektion 11 Arbejde med ryggen til
      • Lektion 12 Bukke
      • Lektion 13 Elefant
      • Lektion 14 Løft pote 3 s
      • Lektion 15 Heelwork
      • Lektion 16 Hoved i spand

1. uge - uge 9

Så er vi i gang! 
Denne uge er der et lille startoplæg (herunder), som handler om det praktiske og lidt overordnet i forhold til træningen.
Start med at se den og spørg alt det du har lyst til inde i facebookgruppen 

Træningen

Første gang skal vi primært arbejde med belønninger og med frivillig adfærd. Frivillig adfærd er adfærd hunden tilbyder uden at du har bedt den om det eller lokket den til det - hunden gør det og du markerer og belønner.
I mange af øvelserne nedenfor skriver jeg, at du skal markere eller klikke. En markør er noget der fortæller hunden at det den gør nu er rigtigt og belønningen er på vej. En klikker er et eksempel på en markør, men du kan også vælge at bruge et ord eller en lyd i stedet. Det vigtige er at klikket eller markørlyden altid efterfølges af en belønning.

Jeg ved godt at der er MANGE øvelser til første gang og hvis du kommer i tidsnød, så vælg dem der er understreget og start med belønningsøvelserne. Jeg kan trøste med, at der bliver færre øvelser for hver træningsgang.

​Øvelserne denne gang er "hurtige" forstået på den måde at man kan nå mange gentagelser på kort tid. Sørg for at holde træningspassene korte og hold øje med om hunden er "med" og er engageret under hele træningspasset. Hvis hunden ikke er engageret, så må du ændre på noget. Det kan være at din belønning ikke er god nok eller det kan være at du laver for mange gentagelser eller at der er for mange forstyrrelser for din hund. Hvis hunden tjekker ud efter 4 gentagelser, så laver du 2 eller 3 gentagelser i næste træningspas, før du afbryder med noget andet.

Øvelserne i denne uge er (de understregede øvelser, kommer vi til at arbejde med til træningen): 


Motivation
  1. Godbidder og leg mange steder
  2. Tjek ind efter belønning
  3. Skift mellem leg og godbid
Selvsikkerhed
  1. Måtte/tæppe-træning
  2. Engage-disengage​
Øvelser
  1. Elefant-øvelse
  2. ”Apportkarrusel”
  3. Galop mod fører
  4. Dæk-stå/stå-dæk
  5. Frivillig sit
  6. Næsedut
  7. Baglæns gang
Konkurrencerutiner
  1. Snor af – snor på​

 Motivation - godbidder

​Vi vil gerne have nogle belønninger som hunden kan tage imod og som vi kan bruge i mange situationer. Det kan være at du tænker: Jamen det kan min hund sagtens - den kan spise når som helst og hvor som helst. Men prøv alligevel  om du kan få den til at spise fx på badeværelset, foran hoveddøren, på gåturen, i bilen, på parkeringspladsen fors træning osv. 

Der kan være mange grunde til at hunden ikke lige vil tage imod godbidden i situationen:
  • Hunden er utryg i situationen 
  • Hundens arousalniveau (kan også kaldes spændings- eller stress-niveau) er for højt 
  • Hunden er mæt 
  • Hunden kan ikke lide godbidden

For nogle hunde er det ikke så meget kvaliteten af godbidden der er afgørrende, men serveringen og oplevelsen. Det vil sige at det ikke nødvendigvis hjælper at finde bedre godbidder.
Hvis din hund virker meget uinteresseret i godbidder, kan du prøve følgende serveringsformer:
  • Hold en godbid godt fast mellem tommel og pege-finger og lad hunden kæmpe lidt for at få den
  • Kast godbiden, så hunden kan jege den -et kast hvor godbidden triller hen af jorden, tiltaler de fleste hunde
  • Kast godbidden, så hunden skal gribe den
  • Hold godbidden i en "kop-formet" hånd ved din side og løb baglæns eller i cirkler, til hunden hapser godbidden
  • server godbidden i en skål
En anden måde at få hunden til at spise, kan være, at bruge en stor godbid, som fx en hel pølse, en kotelet, en tørret kylliingesnack eller lignende, hvor hunden kan gnave små bidder af. Ideen er at hunden får mulighed for at få små stykker af den store godbid evt efter at have jagtet den - IKKE at hunden får mulighed for at spise hele godbidden. Mange hunde synes det er ekstra spændende med en kæmpe-godbid og de VED at man har mere i lommen når den pakkes væk.
Hvis man bruger det, så pas på dine hænder - jeg bruger arbejdshandsker hvis jeg gør det med min labrador, da jeg ellers ville være fingerløs, mine andre hunde kan fint finde ud af at tage forsigtige små bidder fra en stor godbid. 

Første video herunder viser forskellige måder at servere godbidden på - som det ses af videoen har jeg en hund der MEGET hellere vil have en hvilken som helst genstand frem for en godbid :-D

Anden video viser belønning med en STOR gnavegodbid og træning af tjek ind - en af øvelserne til denne gang (se lidt længere nede).

Øvelse - spis godbidder

Start med at bruge en type godbid som du ved din hund normalt er interesseret i, vælg et sted hvor du forventer at hunden vil spise godbidden og- server godbidden for hunden (enten bare fra en flad hånd, eller med en af metoderne ovenfor). Hvis hunden ikke spiser godbidden, pakker du den bare sammen igen og husker at den åbenbart ikke var interesseret i den godbid i den situation. Hvis den spiser giver du den en godbid eller to mere og så var det det. 
Næste gang prøver du et nyt sted og derefter begynder du at prøve med forskellige godbidder.
De steder hvor hunden ikke vil spise, kan du prøve igen efter nogle dage hvor du har haft succes med at få hunden til at spise forskellige steder.​

Motivation - leg

 Leg er kan være en fremragende belønning, men før at du kan bruge leg som belønning, skal du have en hund der straks engagerer sig i legen og du skal kunne styre hvornår legen stopper igen. 
Mange hunde vil gerne lege i nogle situationer, men fx ikke i forbindelse med træning. Hvis du skal kunne bruge leg som belønning, er det nødvendigt at hunden kan lege flere forskellige steder og i det mindste de steder, hvor man vil bruge det som belønning. 

Øvelse -  leg
Leg forskellige steder og med forskelligt legetøj.
Hvis din hund overhovedet ikke gider lege med dog og du gerne vil have det, så starter du hjemme i stuen med et stykke langt og blødt legetøj, filmer det og lægger det i facebookgruppen, så hjælper jeg dig videre!
Hvis din hund gerne vil lege med dig nogle steder, så er øvelsen at få den til det 3 nye steder hver dag. Det behøver ikke være i 3 nye postnumre, men prøv en kort lege-sekvens indenfor, lige udenfor hoveddøren og et sted på gåturen. Start med det bedste legetøj og når det lykkedes et sted, kan du næste gang prøve et legetøj der er lidt mindre værdifuldt for hunden.
Hvis hunden ikke vil lege de steder du prøver det, så pakker du bare legetøjet væk og prøver igen samme sted, når du har haft succes med at lege et par steder mere. 
Når du skal have legetøjet fra hunden kan du 
  1. prøve at stjæle det ud af minden på den, når den slipper grebet for tage bedre fat
  2. bytte med en godbid eller
  3. holde legetøjet i ro til hunden slipper af sig selv. 
Hvis det er muligt, foretrækker jeg den første - det lærer hunden, at det er rigtig smart at holde fast i legetøjet, for ellers forsvinder det og hvis hunden hellere vil have godbidder end legetøj, giver det legetøjet lidt større værdi. 
Det er dog nogle hunde som det ikke er muligt at stjæle legetøjet fra og så må du vurdere hvor du har størst succes: med at bytte eller med at holde legetøjet stille. 

​

Motivation - Tjek ind

Øvelse - tjek ind
Efter enhver belønning, vil jeg gerne have at hunden tjekker ind hos mig. Det vil sige at den kigger i min retning for information. Jeg kræver ikke øjenkontakt, jeg vil bare have at hunden vender sig i min retning. 
Start med at give en godbid og når hunden har spist den og den tjekker ind, markerer du og giver en ny godbid. 
Hvis hunden tjekker hurtigt ind efter godbidden, kan du begynde flytte lidt på dig, mens du giver godbidden, så du holder godbidden en smule tilbage mens du bevæger dig om bag hunden. Det skal være så hunden skal flytte sig eller dreje sig for at kunne tjekke ind. Lykkedes det også, kan du begynde at tabe/kaste en godbid som hunden kan søge. Hunden tjekker ind, du klikker og giver en godbid fra dig, før du kaster en godbid på jorden. 

Disse øvelser er fremragende til at varme op og fortælle hunden at NU starter træningen og det kan også bruges til at "tage temperaturen" på hunden, så du er sikker på at den er klar til at træne og kan klare de forstyrrelser der er. 
Hvis hunden er langsom til at tjekke ind, hvis den snuser eller kigger sog omkring er den ikke klar til at starte træning og du må vurdere om stedet er for svært at træne på eller om du bare skal give hunden lidt tid til at blive klar -  fx ved at du bevæger dig lidt rundt sammen med hunden, i leger eller du serverer godbidder på nogle af måderne nævnt ovenfor. 

Motivation - Skift mellem leg og godbid

 Først når du har trænet det at tage godbidder og set at lege i forskellige miljøer, kan du starte på at skifte mellem de to belønninger.
Nogle hunde går det så let som ingenting og andre NÆGTER at lege hvis de ved du har godbidder - eller omvendt, de kan slet ikke tage godbidderne, hvis de ved du har yndlingsbolden i lommen.

Øvelse - skift mellem leg og godbid
Hvis du ved din hund er mest til mad, så start med okay godbidder og det BEDSTE legetøj. Hvis det er omvendt, bruger du et legetøj du ved hunden vil lege med, men ikke favoriten, men de BEDSTE godbidder du kan finde. Start med at give hunden det den mindst vil have fx leg, leg med hunden og efter 10-20 sekunder får du legetøjet fra hunden (som beskrevet ovenfor). Giv en godbid og inviter til leg igen. Hvis hunden ikke engagerer sig i legen, må du prøve mere! Løb, vift med legetøjet, kast det på jorden og skynd dig at tage det inden hunden når det, leg trækkeleg med det med din mand eller en anden hund. Ignorer hunden indtil den leger og når den leger (og det skal ligne den leg I havde før godbidden, ikke noget sløset "snydeleg", roser du og prøver om du kan snuppe legetøjet før du igen skifter til godbidder.
Hvis hunden er mest til leg, starter du omvendt med at give den en godbid, før du hiver legetøjet frem. Hunden SKAL spise godbidden før legetøjet dukker op!

Efterhånden kan du prøve med forskellige kvaliteter af legetøj og godbidder og prøve forskellige steder.

I videoen herunder ser du Freddy skiftevis lege med mig og spise godbidder. Bemærk at han efter godbidder griber legetøjet hurtigt og engagerer sig i legen. 


​Selvsikkerhed - Tæppetræning 

Målet med denne øvelse er, at hunden kan slappe af på et tæppe, en hundeseng eller lignende i mange forskellige situationer. I forhold til LP er det smart i træningen, at man kan pause hunden på et tæppe og det kan også være nyttigt i konkurrencesituationer.

Øvelse - Vi kommer til at bruge denne øvelse på træningspladsen, men hvis du er i tidsmangel, så spring den over indtil videre!
Start træningen hjemme i kendte omgivelser og start på et tidspunkt hvor hunden i forvejen er klar til at slappe af. sæt dig i nærheden af kurven eller tæppet og hav nogle godbidder klar i en lille skål eller lign. klar i nærheden. Her er det bedst med lidt kedelige godbidder, noget hunden gider spise, men ikke dens bedste godbid. 
Hvis hunden går til tæppet, kan du drysse enkelte godbidder ned på tæppet - drys så mange så hunden gider blive der. Hvis hunden går. ignorer den og lad den gå. 
Når hunden har forstået at det er på tæppet det sker, kan du begynde at belønne for noget der minder om afslapning: At hunden lægger sig, at den hviler hovedet, at den sukker osv. 
Hunden skal ikke være i "træningsmode" i denne øvelse og skal ikke tilbyde øjenkontakt eller andet - prøv at drysse godbidderne når hunden kigger væk fra dig og det må gerne være noget der smuldrer lidt. 



Selvsikkerhed - "Engage-disengage"


Denne øvelser findes i mange varianter, under mange forskellige navne og det kan være du kender en af dem i forvejen. Formålet med øvelsen er, at lære hunden at kigge tilbage på dig, når der er noget der forstyrrer den. 
Der er to trin og første trin  kan virke lidt omvendt - som om man træner hunden til det man ikke ønsker. Tro på processen, jeg lover det virker!

Start med hunden i ro, det er ligemeget om den sitter, dækker eller stå og sørg for at have de BEDSTE godbidder eller legetøj i lommen. Start et sted hvor der kan være forskellige ting der forstyrrere hunden, men ikke med noget den er meget bange for.

Trin 1
I det sekund du kan se, at hunden får øje på noget, altså når den kigger væk mårkerer du og belønner. 
Vær opmærksom på om hunden er i stand til at høre din markør? Reagerer hundenden ikke eller reagerer den langsomt, er I for tæt på forstyrrelsen. Reagerer den ved at kigge tilbage på dig er afstanden god og I kan lave et par gentagelser før I stopper og prøver lidt senere. 

Trin 2
Når du har gjort det nogle gange, hunden virker tryg og rolig, kan du vente med at klikke. Så hunden kigger på forstyrrelsen og du gør ikke noget. I det sekund hunden kigger hunden tilbage på dig, klikker og belønner du. Gør hunden ingenting og bliver ved med at kigge på forstyrrelsen, er den ikke klar til dette trin, så går I tilbage til trin 1.

Når hunden har forstået systematikken i øvelsen med ufarlige forstyrrelse, kan du begynde at træne øvelsen med noget hunden er meget interesseret i eller noget den er en lille smule bange for. 
Hold hele tiden øje med om hunden kan høre din markør og om den virker rolig og tryg i situationen.

Her er en video af en hund der ligger ned og træner i et rigtig godt setup, hvor den fremmede hund bevæger sig på stor afstand og er meget synlig. 



​Øvelser  - elefant

Denne øvelse bruger vi til at lære hunden at finde ind i pladspositionen, at lære den at gå sidelæns med bagparten og øver den i at holde vægten på bagparten.
Du skal bruge en mindre rund eller firkantet platform, hvor hundens forpoter let kan være og som er hævet 5-20 cm over jorden. Det kan være en omvendt urtepotte-underskål, en opvaskebalje, en mursten eller noget tredje. Øvelsen går ud på, at hunden sætter forpoterne op og drejer rundt med bagkroppen. 

Trin 1
Lok hunden op på platformen eller vent på at den selv sætter en pote derop, klik og beløn for det til hunden sætter begge forpoter op, så snart den ser platformen. 

Trin 2
Hunden skal nu lære at bevæge bagparten rundt. Den letteste måde er, at stå lige foran hunden og bevæg dig et lille skridt til den ene side. Når hunden rettet bagparten op for at stå parallelt med dig belønner du med en godbid. 
Gå lidt den ene vej og lidt den anden vej. Når øvelsen skal bruges til lineføring, vil jeg have at hunden hurtigt kan skifte retning - ligesom når den går sin lineføring, det har vi ikke noget signal på at hunden skal flytte bagbenene og det er skiftevis lidt den ene og lidt den anden retning.
Når hunden ubesværet kan følge dig ca ½ omgang i begge retninger er I klar til trin 3

Trin 3
Nu skal hunden lære at bevæge sig rundt uden du går med. Start med at repetere trin 2 og gå et lille skridt væk fra platformen. Jeg holder en hånd med godbidder øver hundens hoved. Det gør det lettere for hunden at holde hovedet højt løftet (hvilket jeg ønsker i lineføringsøvelsen) og det gør også at den er mere uafhængig af mig når den går rundt. 
Klik og beløn for det mindste skridt i en retning.
Brug dit kropssprig til at fortælle hunden om den skal gå med eller mod uret:
Mod uret: Hold godbidderne i venstre hånd og hav venstre fod tættest på platformen
Med uret: Hold godbidderne i højre hånd og hav højre fod tættest på platformen

​

Øvelser - Apportkarrusel

I LP1 er der en apportøvelse, hvor hunden skal holde en apport stille i sit i 3 sekunder. Denne øvelse er en forøvelse til at holde apporten i ro.

Du skal bruge en apportgenstand. Jeg bruger alt muligt forskelligt: Et stykke haveslange, en dummy, en bamse mm. Jeg starter aldrig med apportbukken, for hvis jeg får lavet en fejl i indlæringen er de ikke knyttet til det udstyr jeg skal bruge i konkurrencesammenhæng. 

Øvelsen går ud på at du holder genstanden i hundens højde og enten bakker eller går i cirkler. Hvis hunden følger genstanden, klik og beløn. 
Efter et par gange vil du gerne have at hunden rør genstanden før du klikker og belønner. Efter endnu et par repetitioner, venter du på at hunden fanger genstanden med hjørnetænderne. I det den gør det holder du genstanden stille og klikker og belønner INDEN hunden spytter den ud igen. 

Efterhånden kan du øge tiden hunden skal holde genstanden før du klikker. Hvis hunden slipper genstanden før du har klikket, undlader du bare at belønne og prøver igen.

Øvelse - Galop mod fører

I indkaldsøvelsen og i spring skal hunden løbe - helst i galop mod dig før den finder ind i plads. 
Du har to muligheder i denne øvelse: Du kan bruge en hjælper og du kan belønne spontane frivillige galop'er mod dig.

Frivillig galop
Hold øje med din hund hvis du går tur eller er i haven og den er uden snor eller i en lang snor. Det kan være at hunden har snuset til noget og er kommet lidt bagud. Du kan vende dig om, så du har fromt til hunden. Vent til den af sig selv løber mod dig og klik og beløn. Hvis hunden ikke galopperer de første gange er det helt okay, det begynder den sikkert på når den har fundet ud af legen. 


Med hjælper
En hjælper holder hunden, mens du går væk. Du stiller dig i "konkurrencestilling" hjælper slipper hunden og når den løber mod dig, klikker og belønner du. 
Du skal ikke kalde på hunden, lad den selv finde ud af øvelsen. 

Vi kommer til at træne dette på træningspladsen, sp hvis du ikke har mulighed for at træne det med hjælper eller løs, så venter du bare til vi mødes.

Øvelse - Dæk til stå og stå til dæk

Dette er forberedelse til stillingsskifte, hvor hunden skal skifte mellem de to positioner uden at flytte poterne.
I første træning af dette bruger jeg enten at lokke med en godbid de første gang og/eller jeg bruger en kant eller en platform, så hunden ikke kan flytte sig frem til mig. 

Øvelse -  frivillige sit

I det meste af den træning vi kommer til at lave på dette kursus, er det ønsket, at vores hunden starter med at kunne lave øvelsen eller bevægelsen frivillig - det vil sige uden at vi giver noget signal og uden at vi lokker den til det.
En af grundene til det er, at vi typisk får hunde der reagerer hurtigt og er engagerede i træningen. 
Så uanset om din hund kan sitte eller ej, vil jeg gerne have, at du stiller dig op i dit træningstøj, med armenen langs siden og venter på at din hund sætter dig. Når den gør klikker du og giver en godbid.

Videoen nedenfor er lidt lang og det er rigeligt for forståelsen, hvis du ser de første sit.


​Øvelse - næsedut

Denne øvelse, hvor hunden skal placere sin snude mod din hånd, er en hjælpeøvelse til flere andre øvelser vi skal lave. Derudover bruger jeg det som en selvsikkerhedsøvelse, i indkald, til hverdagsapport  og mange andre steder.

Du skal have godbidder i din ene hånd, i en lomme eller en godbidstaske. Hold en hånd uden godbidder frem til hunden og i det den kigger på hånden, klikker du og belønner. 
Efter et par gentagelser, vil du gerne have at hunden skal nærme sig din hånd før du klikke og efter endnu et par gentaglese skal hunden røre hånden. 

Hvis din hund bider i eller slikker på din hånd, kan du klikke ½ sekund før hundens næse rammer hånden. 

Øvelse - Baglæns gang

Denne øvelse er forberedelse til plads/fri ved fod/lineføring. Den lærer hunden at holde en position med hele kroppen og vi kan arbekjde med hundens udholdenhed i øvelsen. 

Start med at lave et par tjek ind-øvelser og hvis det går godt, kan du prøve at gå et par skridt baglæns. I det hunden tager bare et skridt med dig, klikker og belønner du. 

Udvid langsomt antallet sf skridt hunden skal gå før belønning. Vær opmærksom på at hunden skal holde kontakten hele vejen, hvis hunden tjekker ud, gik I for langt og næste gentagelse må være med lidt færre skridt. 

Konkurrencerutiner - Snor af/snor på

I en LP-konkurrence skal hunden have snor på i nogle øvelser og ikke have snoren på i andre øvelser. Derfor er der en masse snor på og snor af og det er en rigtig god ide at lære hunden at når snoren kommer af sker der noget spændende hos dig. 
I denne uge er øvelsen bare at tage snoren af og lige derefter give en belønning - jeg bruger godbid de fleste gange. 
Det samme når snoren skal på - giv snoren på og giv en godbid. 

Hold øje med hunden, hvordan ser dens kropssprog ud når du rækker ud efter halsbåndet? Ser hunden ud som om den synes det er lidt ubehageligt, måske ved at dukke sig lidt eller sænke ørene lidt? I så fald skal du gå langsommere frem og bare tage fat i snoren lidt tættere på hunden. 

Til konkurrencer skal man bruge halsbånd og en almindelig line. Jeg bruger et halsbånd med en stor D-ring og en line på ca 1 m med en stor karabinhage fordi det er let at få snoren af og på. I de øvelser hvor snoren ikke skal bruges, skal man enten hænke den om halsem om venstre skulder eller tage den i lommen. 
Når hunden har en forventning om noget godt og den tager kontakt til dig når du tager snoren af, er du klar til at gøre hvad du vil gøre med linen i en konkurrencesituation før du giver hunden en godbid.  

​

[email protected]
+45 60 897 697
  • Forside
  • Om
  • blog
  • Onlinekurser
    • Tricks >
      • Elefantøvelsen
      • En hund i en skål
      • Bakke
    • Indkald 2020
    • Klikkertræner 2020
    • Dogparkour - Intro
    • Dogparkour
    • Onlinetricks >
      • Lektion 0 Targetøvelser
      • Lektion 1 - Bakke
      • Lektion 2 Giv pote og hagetarget
      • Lektion 3 Twist
      • Lektion 4 Signaler (og lidt heelwork)
      • Lektion 5 Bliv på target
      • Lektion 6 Slalom mellem ben
      • Lektion 7 Cirkle om fører
      • Lektion 8 Sid pænt/beg
      • Lektion 9 Spring over stok, spring over kropsdel
      • Lektion 10 Cirkle om stok
      • Lektion 11 Arbejde med ryggen til
      • Lektion 12 Bukke
      • Lektion 13 Elefant
      • Lektion 14 Løft pote 3 s
      • Lektion 15 Heelwork
      • Lektion 16 Hoved i spand