Familiehundens kompetencer
Artiklen er bragt i hundetidsskriftet Canis, december 2014.
Forfatter Randi Laursen
Forfatter Randi Laursen
Der er stor forskel på familier og deres ønsker til familiehunden. I nogle familier er hunden primære opgave at være kæledyr for børn og voksne, i andre familier må den også gerne passe på huset når der ikke er nogen hjemme, eller den skal fungere som løbemakker eller måske som agility- eller jagt-hund ved siden af arbejdet som familiehund.
Jeg møder indimellem den opfattelse, at træning er sådan noget der sker med klikker og godbidder, som foregår på træningspladsen, mens det hunden skal kunne derhjemme er opdragelse.
Opdragelsen foregår på en anden måde end træning: her behøver hunden ikke belønninger (skulle jeg så gå rundt med godbidder hele tiden?), klikkeren er henlagt i træningstasken og det er okay at sætte grænser og tydeligt fortælle hunden hvad der er rigtigt og forkert, med andre ord at give hunden en skideballe.
Jeg kunne ikke være mere uenig!
Alt er træning uanset hvor det foregår og jeg ser ingen som helst årsag til at træningen derhjemme skal adskille sig fra træningen i et konkurrenceprogram. Jeg ved ikke hvor denne holdning kommer fra. Måske kommer det af, at hunden i de fleste konkurrenceprogrammer får flest points hvis den ser ud som om den morer sig? Og det er knap så vigtigt hvordan hunden ser ud når den går i snor på villavejen derhjemme?
Måske handler det om at det faktisk ikke er så ligetil, at lære hunden hverdagens nødvendige lydighed og regler. Her kommer lidt mere om hvorfor.
Hvad skal hunden kunne?
Selv om der er forskel på familier og familiehunde, tror jeg de fleste vil ønsker i hvert fald nogle punkter på denne liste:
- komme når der bliver kaldt
- blive inde i haven
- ikke hoppe op af folk
- ikke tigge ved bordet
- ikke bide i hænder, fødder, bordben, sko, bukseben mm
- ikke trække i snoren eller bide i den
- være omgængelig overfor mennesker, katte, fremmede hunde, børn mm
- kunne være alene hjemme
- ikke grave huller i haven
- være rolig indendørs
- ikke gø unødigt i haven eller lejligheden
- være renlig indendørs
- være rolig i bilen
- skal finde sig i håndtering, soignering og negleklipning
Hvis man kigger på listen, er der en del "ikke'er", altså krav hvor hunden ikke skal gøre noget. Disse udspringer selvfølgelig af at en del hunde gør det, eller har tendens til at gøre det. Hvis ingen hund i verdenshistorien havde hoppet op af et menneske, ville punktet ikke være på listen.
Det at mange hunde har tendens til at gøre noget, betyder at det enten ligger naturligt til hunde at gøre det eller at hunden, når den gør det, får noget ud af det.
Hvis hunden allerede har en historie med at gøre det uønskede har den uønskede adfærd sikkert allerede en god forstærkningshistorie. Det kan være sådan noget som at stjæle mad fra bordet. Hvis man ikke er opmærksom og hunden har held til at snuppe en kanelsnegl fra sofabordet i ny og næ, kan det være svært at overbevise den om at holde næsen nede.
Når hunden skal lære "ikker'ne" kan vi altså både kæmpe mod hundens naturlige adfærd, som skal dæmpes og/eller tidligere (ubevidst) indlæring.
Dertil kommer, at det er rigtig svært at klikkertræne sin hund til IKKE at gøre noget, klikkertræning handler om aktivitet. Hvis man vil lære hunden IKKE at gøre noget, bliver man altså nød til at finde et alternativ øvelse, som er uforenelig med det uønskede og træne den i stedet.
Den eneste måde at træne "ikke'erne" på, er ved at indlære en alternativ adfærd som hunden kan få den samme belønning for. Hvis man kan finde en alternativ øvelse, som oven i købet er uforenelig med problemadfærden, er man et rigtig godt skridt på vejen til at lære hunden en "ikke".
Det kan være at man lærer hunden at sitte når man kommer hjem og belønner den for det i stedet for at den hopper op. Eller at man træner hunden til at gå ved ens side i stedet for at trække i snoren.
Ud over "ikke'ne" er der et par punkter på listen hvor hunden skal være rolig, Disse punkter giver præcis de samme problemer med indlæring som "ikke'erne": Hunden skal være passiv i stedet for aktiv og det er dårligt beskrevet hvordan hunden skal opføre sig og det er dermed svært at klikke for noget.
Grundøvelserne
For at gøre familiehundetræningen belønningsbaseret bliver man nød til at luge ud i ikke'erne. Rent teoretisk kan forstærkning få mere af en adfærd og straf kan formindske en adfærd. Da det vil helst vil i klikkertræningen er, at forstærke, må vi finde noget at forstærke for. Derfor arbejder jeg med at finde alternativer til der uønskede.
Da her ikke er plads til en grundig gennemgang af alle de oplistede krav, kommer her i stedet kommer en beskrivelse at fem grundøvelser jeg altid har med på familiehundehold. Øvelserne udmærker sig ved at være lette for både nye hundeejere og erfarne og at de giver relativt hurtige resultater uden at man er klikker-haj fra starten.
Ud over disse øvelser og varianter af dem, bruger jeg bl.a. tid på at lære ejerne at bruge klikkeren til shaping af tricks og lydighedsøvelser og at lære hunden og ejeren, at negleklipning er helt okay.
Selvkontrol omkring mad
Hunden lærer, at den ikke får mad ved at stjæle det fra hånden, skålen, sofabordet eller dine jakkelommer, men den eneste måde at få noget du har på, er ved ikke at forsøge at stjæle det.
Start øvelsen med at have mad i hånden og hold din lukkede hånd med mad foran hunden. Så længe hunden forsøger at tage maden holder du bare hånden lukket og siger ikke noget il hunden. I det hunden trækker sig lidt væk, åbner du hånden. Forsøger hunden igen at tage maden ud af hånden på dig, luk hånden igen og vent til hunden trækker sig tilbage inden du åbner hånden igen. Når hunden kan holde sig på lidt afstand, selv når hånden er åben, kan du begynde at fodre den med godbidderne fra hånden, en af gangen.
Når hunden kan med mad i hånden, kan øvelsen udvides til mad i en madskål eller mad på jorden (læg hånden over eller flyt skålen når hunden prøver at tage det).
Her udnyttes hundens initiativ til selv at vælge at forlade maden, du skal altså ikke bede den om at sitte, dække eller sige nej til den. Hunden lærer stille og roligt, at når den ikke prøver at tage maden får den det gratis.
Samme øvelse kan laves med et stykke legetøj eller hvad som helst andet hunden gerne vil have.
Omvendt lokning
Som i den første øvelse, men her skal hunden holde sin position, selv om mad eller legetøj præsenteres foran den. Hvis hunden flytter sig fra positionen, forsvinder belønningen, bliver hunden i positionen får den lov at få belønningen på et tidspunkt.
Start med hunden i den ønskede position. Hold en (kedelig) godbid ned i nærheden af den, rejser hunden sig ikke efter den, giv hunden godbidden. Rejser hunden sig, put godbidden tilbage i lommen til hunden igen er i positionen.
Udvid langsom til hunden kan blive selv om der flyver mad og legetøj omkring ørene på den.
Husk at det er mest fristende med belønningerne tæt på og i bevægelse.
Denne øvelse bruger jeg bl.a. til at lære hunden ikke at hoppe op. Kan man lokke den til at hoppe op, er der ingen godbid. Kan hunden holde de fire poter nede, selv om man prøver at lokke den op, får den belønningen.
Yo-yo
Denne øvelse lærer både hunden at komme løbende til dig (indkald) og at holde øje med hvor du er på gåturen (gå pænt).
Du skal bruge en lang snor, et område uden alt for mange forstyrrelser, nogle gode godbidder eller yndlingslegetøjet og en anden slags lidt kedeligere godbidder (fx tørfoder). Lad hunden gøre hvad den vil og gå resolut i en retning. Når hunden kommer efter dig, belønner du med de gode godbidder fra dig og kaster en kedelig på jorden. Så snart du har kastet en kedelig godbid, giver du hunden værsgo til at spise den og fortsætter i den modsatte retning. Ret hurtigt vil hunden forstå legen og vil skynde sig i din retning så snart den kedelige godbid er spist.
Efterhånden flytter du legen ud på mere og mere spændende steder, med større forstyrrelser. Hvis hunden ikke kommer til dig på et tidspunkt, fordi den bliver forstyrret at fx en duft, holder du fat i snoren, så hunden ikke kan komme længere væk, end der hvor du gav sidste godbid. Hvis du går snoren ud (sørg for at have en lang snor), så hold i enden af snoren og fortsæt fremad med et forsigtigt træk i snoren. Du skal ikke rykke eller trække hårdt en snoren, bare hold snoren let strammet. Giv hunden tid, før eller siden vælger den forhåbentlig at vende om og opsøge dig.
Hvis der kommer en forstyrrelse du ikke kan styre, som fx en fremmed hund, fortsæt legen som før, men sørg for at have fat i snoren, så hunden ikke kan løbe hen til forstyrrelsen. Lad være med at hale hunden med dig, men lad den stå på samme sted. Gå modsat hunden, til den selv vælger at vende om og følge med dig. Hvis forstyrrelsen er noget farligt eller meget ophidsende for hunden, kan du blive nød til at afkorte snoren og få hunden ud af situationen.
Lad være med at kalde på hunden, lad den selv vælge at følge dig.
Hvis hunden ikke er det mindste interesseret, så start med at stå stille og beløn for øjenkontakt et par gange. Derefter bevæger du dig lidt og belønner for et enkelt skridt mod dig inden du går videre til at belønne, når hunden er helt ved dig.
Hvis hunden løber forbi dig uden at tage kontakt, så skift retning, til hunden tager kontakt.
Følges med fører
Meget simpel gå-pænt øvelse, Start med at få hunden ind på højre/venstre side og fodr hunden mens den står der. Når du har gjort det en masse gange, begynd at gå et skridt, to skridt og så videre. Beløn så længe hunden gør det du ønsker, nemlig holder sig i nærheden af din side. Beløn så ofte at hunden bliver der.
Start træningen udenfor gåturene, men i stedet hjemme i huset eller haven.
Tæppe-træning
Bruges til rolig-øvelserne. Hunden lærer at lægge på et tæppe og blive der indtil den får anden besked.
Start med at lægge tæppet på gulvet og klik hunden for interesse i tæppet, at træde på tæppet osv. indtil hunden ligger ned på tæppet. Hav eventuelt to kvaliteter af belønninger, så hunden får en superbelønning når den ligger sig.
Når hunden har lagt sig, giv den fri og bevæg jer væk fra tæppet og tilbage igen, så en ny repetition kan begynde.
Når hunden med det samme tæppet er tilstede, går hen og lægger sig på det, øg tidsrummet hunden skal være der. Start med at giver den relativt mange belønninger på tæppet og trap dem langsomt ned.
Hvis hunden er for urolig på tæppet, prøv at belønne tegn på at den begynder at slappe af: hovedet nede, missen med øjnene, afslappet ørestilling, et suk, at vælte på siden. Mange hunde bliver opstemt af klikkeren, så bare fodr for ønsket adfærd.
Når hunden kan ligge på tæppet uden forstyrrelser, kan du begynde at introducere mennesker og andre hunden som forstyrrelse mens hunden ligger på tæppet. Sæt gerne fodringsfrekvensen i vejret når du introducerer en ny forstyrrelse for hunden.
Når hunden er dygtig til at tæppet, kan det bruges alle steder hunden ikke skal gøre noget eller være rolig: i bure, i bilen, på besøg eller når der kommer gæster.
Jeg møder indimellem den opfattelse, at træning er sådan noget der sker med klikker og godbidder, som foregår på træningspladsen, mens det hunden skal kunne derhjemme er opdragelse.
Opdragelsen foregår på en anden måde end træning: her behøver hunden ikke belønninger (skulle jeg så gå rundt med godbidder hele tiden?), klikkeren er henlagt i træningstasken og det er okay at sætte grænser og tydeligt fortælle hunden hvad der er rigtigt og forkert, med andre ord at give hunden en skideballe.
Jeg kunne ikke være mere uenig!
Alt er træning uanset hvor det foregår og jeg ser ingen som helst årsag til at træningen derhjemme skal adskille sig fra træningen i et konkurrenceprogram. Jeg ved ikke hvor denne holdning kommer fra. Måske kommer det af, at hunden i de fleste konkurrenceprogrammer får flest points hvis den ser ud som om den morer sig? Og det er knap så vigtigt hvordan hunden ser ud når den går i snor på villavejen derhjemme?
Måske handler det om at det faktisk ikke er så ligetil, at lære hunden hverdagens nødvendige lydighed og regler. Her kommer lidt mere om hvorfor.
Hvad skal hunden kunne?
Selv om der er forskel på familier og familiehunde, tror jeg de fleste vil ønsker i hvert fald nogle punkter på denne liste:
- komme når der bliver kaldt
- blive inde i haven
- ikke hoppe op af folk
- ikke tigge ved bordet
- ikke bide i hænder, fødder, bordben, sko, bukseben mm
- ikke trække i snoren eller bide i den
- være omgængelig overfor mennesker, katte, fremmede hunde, børn mm
- kunne være alene hjemme
- ikke grave huller i haven
- være rolig indendørs
- ikke gø unødigt i haven eller lejligheden
- være renlig indendørs
- være rolig i bilen
- skal finde sig i håndtering, soignering og negleklipning
Hvis man kigger på listen, er der en del "ikke'er", altså krav hvor hunden ikke skal gøre noget. Disse udspringer selvfølgelig af at en del hunde gør det, eller har tendens til at gøre det. Hvis ingen hund i verdenshistorien havde hoppet op af et menneske, ville punktet ikke være på listen.
Det at mange hunde har tendens til at gøre noget, betyder at det enten ligger naturligt til hunde at gøre det eller at hunden, når den gør det, får noget ud af det.
Hvis hunden allerede har en historie med at gøre det uønskede har den uønskede adfærd sikkert allerede en god forstærkningshistorie. Det kan være sådan noget som at stjæle mad fra bordet. Hvis man ikke er opmærksom og hunden har held til at snuppe en kanelsnegl fra sofabordet i ny og næ, kan det være svært at overbevise den om at holde næsen nede.
Når hunden skal lære "ikker'ne" kan vi altså både kæmpe mod hundens naturlige adfærd, som skal dæmpes og/eller tidligere (ubevidst) indlæring.
Dertil kommer, at det er rigtig svært at klikkertræne sin hund til IKKE at gøre noget, klikkertræning handler om aktivitet. Hvis man vil lære hunden IKKE at gøre noget, bliver man altså nød til at finde et alternativ øvelse, som er uforenelig med det uønskede og træne den i stedet.
Den eneste måde at træne "ikke'erne" på, er ved at indlære en alternativ adfærd som hunden kan få den samme belønning for. Hvis man kan finde en alternativ øvelse, som oven i købet er uforenelig med problemadfærden, er man et rigtig godt skridt på vejen til at lære hunden en "ikke".
Det kan være at man lærer hunden at sitte når man kommer hjem og belønner den for det i stedet for at den hopper op. Eller at man træner hunden til at gå ved ens side i stedet for at trække i snoren.
Ud over "ikke'ne" er der et par punkter på listen hvor hunden skal være rolig, Disse punkter giver præcis de samme problemer med indlæring som "ikke'erne": Hunden skal være passiv i stedet for aktiv og det er dårligt beskrevet hvordan hunden skal opføre sig og det er dermed svært at klikke for noget.
Grundøvelserne
For at gøre familiehundetræningen belønningsbaseret bliver man nød til at luge ud i ikke'erne. Rent teoretisk kan forstærkning få mere af en adfærd og straf kan formindske en adfærd. Da det vil helst vil i klikkertræningen er, at forstærke, må vi finde noget at forstærke for. Derfor arbejder jeg med at finde alternativer til der uønskede.
Da her ikke er plads til en grundig gennemgang af alle de oplistede krav, kommer her i stedet kommer en beskrivelse at fem grundøvelser jeg altid har med på familiehundehold. Øvelserne udmærker sig ved at være lette for både nye hundeejere og erfarne og at de giver relativt hurtige resultater uden at man er klikker-haj fra starten.
Ud over disse øvelser og varianter af dem, bruger jeg bl.a. tid på at lære ejerne at bruge klikkeren til shaping af tricks og lydighedsøvelser og at lære hunden og ejeren, at negleklipning er helt okay.
Selvkontrol omkring mad
Hunden lærer, at den ikke får mad ved at stjæle det fra hånden, skålen, sofabordet eller dine jakkelommer, men den eneste måde at få noget du har på, er ved ikke at forsøge at stjæle det.
Start øvelsen med at have mad i hånden og hold din lukkede hånd med mad foran hunden. Så længe hunden forsøger at tage maden holder du bare hånden lukket og siger ikke noget il hunden. I det hunden trækker sig lidt væk, åbner du hånden. Forsøger hunden igen at tage maden ud af hånden på dig, luk hånden igen og vent til hunden trækker sig tilbage inden du åbner hånden igen. Når hunden kan holde sig på lidt afstand, selv når hånden er åben, kan du begynde at fodre den med godbidderne fra hånden, en af gangen.
Når hunden kan med mad i hånden, kan øvelsen udvides til mad i en madskål eller mad på jorden (læg hånden over eller flyt skålen når hunden prøver at tage det).
Her udnyttes hundens initiativ til selv at vælge at forlade maden, du skal altså ikke bede den om at sitte, dække eller sige nej til den. Hunden lærer stille og roligt, at når den ikke prøver at tage maden får den det gratis.
Samme øvelse kan laves med et stykke legetøj eller hvad som helst andet hunden gerne vil have.
Omvendt lokning
Som i den første øvelse, men her skal hunden holde sin position, selv om mad eller legetøj præsenteres foran den. Hvis hunden flytter sig fra positionen, forsvinder belønningen, bliver hunden i positionen får den lov at få belønningen på et tidspunkt.
Start med hunden i den ønskede position. Hold en (kedelig) godbid ned i nærheden af den, rejser hunden sig ikke efter den, giv hunden godbidden. Rejser hunden sig, put godbidden tilbage i lommen til hunden igen er i positionen.
Udvid langsom til hunden kan blive selv om der flyver mad og legetøj omkring ørene på den.
Husk at det er mest fristende med belønningerne tæt på og i bevægelse.
Denne øvelse bruger jeg bl.a. til at lære hunden ikke at hoppe op. Kan man lokke den til at hoppe op, er der ingen godbid. Kan hunden holde de fire poter nede, selv om man prøver at lokke den op, får den belønningen.
Yo-yo
Denne øvelse lærer både hunden at komme løbende til dig (indkald) og at holde øje med hvor du er på gåturen (gå pænt).
Du skal bruge en lang snor, et område uden alt for mange forstyrrelser, nogle gode godbidder eller yndlingslegetøjet og en anden slags lidt kedeligere godbidder (fx tørfoder). Lad hunden gøre hvad den vil og gå resolut i en retning. Når hunden kommer efter dig, belønner du med de gode godbidder fra dig og kaster en kedelig på jorden. Så snart du har kastet en kedelig godbid, giver du hunden værsgo til at spise den og fortsætter i den modsatte retning. Ret hurtigt vil hunden forstå legen og vil skynde sig i din retning så snart den kedelige godbid er spist.
Efterhånden flytter du legen ud på mere og mere spændende steder, med større forstyrrelser. Hvis hunden ikke kommer til dig på et tidspunkt, fordi den bliver forstyrret at fx en duft, holder du fat i snoren, så hunden ikke kan komme længere væk, end der hvor du gav sidste godbid. Hvis du går snoren ud (sørg for at have en lang snor), så hold i enden af snoren og fortsæt fremad med et forsigtigt træk i snoren. Du skal ikke rykke eller trække hårdt en snoren, bare hold snoren let strammet. Giv hunden tid, før eller siden vælger den forhåbentlig at vende om og opsøge dig.
Hvis der kommer en forstyrrelse du ikke kan styre, som fx en fremmed hund, fortsæt legen som før, men sørg for at have fat i snoren, så hunden ikke kan løbe hen til forstyrrelsen. Lad være med at hale hunden med dig, men lad den stå på samme sted. Gå modsat hunden, til den selv vælger at vende om og følge med dig. Hvis forstyrrelsen er noget farligt eller meget ophidsende for hunden, kan du blive nød til at afkorte snoren og få hunden ud af situationen.
Lad være med at kalde på hunden, lad den selv vælge at følge dig.
Hvis hunden ikke er det mindste interesseret, så start med at stå stille og beløn for øjenkontakt et par gange. Derefter bevæger du dig lidt og belønner for et enkelt skridt mod dig inden du går videre til at belønne, når hunden er helt ved dig.
Hvis hunden løber forbi dig uden at tage kontakt, så skift retning, til hunden tager kontakt.
Følges med fører
Meget simpel gå-pænt øvelse, Start med at få hunden ind på højre/venstre side og fodr hunden mens den står der. Når du har gjort det en masse gange, begynd at gå et skridt, to skridt og så videre. Beløn så længe hunden gør det du ønsker, nemlig holder sig i nærheden af din side. Beløn så ofte at hunden bliver der.
Start træningen udenfor gåturene, men i stedet hjemme i huset eller haven.
Tæppe-træning
Bruges til rolig-øvelserne. Hunden lærer at lægge på et tæppe og blive der indtil den får anden besked.
Start med at lægge tæppet på gulvet og klik hunden for interesse i tæppet, at træde på tæppet osv. indtil hunden ligger ned på tæppet. Hav eventuelt to kvaliteter af belønninger, så hunden får en superbelønning når den ligger sig.
Når hunden har lagt sig, giv den fri og bevæg jer væk fra tæppet og tilbage igen, så en ny repetition kan begynde.
Når hunden med det samme tæppet er tilstede, går hen og lægger sig på det, øg tidsrummet hunden skal være der. Start med at giver den relativt mange belønninger på tæppet og trap dem langsomt ned.
Hvis hunden er for urolig på tæppet, prøv at belønne tegn på at den begynder at slappe af: hovedet nede, missen med øjnene, afslappet ørestilling, et suk, at vælte på siden. Mange hunde bliver opstemt af klikkeren, så bare fodr for ønsket adfærd.
Når hunden kan ligge på tæppet uden forstyrrelser, kan du begynde at introducere mennesker og andre hunden som forstyrrelse mens hunden ligger på tæppet. Sæt gerne fodringsfrekvensen i vejret når du introducerer en ny forstyrrelse for hunden.
Når hunden er dygtig til at tæppet, kan det bruges alle steder hunden ikke skal gøre noget eller være rolig: i bure, i bilen, på besøg eller når der kommer gæster.