Selv om der er utroligt stille her på siden og på bloggen, sker der meget herhjemme: Jeg træner på livet løs, bruger en masse tid på Canis klikkerinstruktør uddannelsen, passer hus, husdyr og arbejde.
Som en del af klikkerinstruktøruddannelsen skal Simba lære en masse grundfærdigheder til lydighed. Det passer mig fint, da det jo er lydighed jeg laver med ham, vil han have god gavn af det. Det og det faktum, at jeg måske er startet lige tidligt nok til konkurrencer med ham gør, at jeg har fokuseret meget på øvelsestræningen de sidste mange, mange uger. For nylig gik det op for mig, at hans indkald faktisk ikke er noget at råbe hurra for. Det har været sådan nogenlunde, men jag har faktisk aldrig for alvor trænet det med ham, da han naturligt bliver i nogenlunde nærhed og ikke stikker af for alvor, som fx Soko gør. Dertil kommer, at han er sød og venlig overfor alle dyr og mennesker, så HVIS han skulle smutte, er skaden ikke helt så stor, som hvis det fx er Soko der springer en uplanlagt tur. Så ved man ikke om det er naboens kat eller fritidshjemmets høns der er røget. Han er også ret elendig til at gå i snor uden at trække armene af mig og at stikke af med legetøj er hans speciale :-) Med de to gamle hunde, har jeg ikke trænet nær så målrettet mod konkurrencer og det har for Sokos vedkommende været absolut nødvendigt med nogle hverdags-grundfærdigheder for at kunne leve sammen med hende. Nu er det lidt svært at træne rundering med ham i naturen, uden, at han går på musejagt i stedet og jeg synes det er halvpinligt, at uploade træningsvideoer til mine med-klikkeristruktør-elever hvor jeg bruger hele og halve minutter på at få bolden fra Simba (prøver ellers at redigere mig ud af det, men det er så arbejdskrævende). Derudover har jeg lige skrevet en indkaldsartikel til canis-bladet og så går det jo ikke, at have en hund der ikke kan komme når jeg kalder. Derfor er planen de næste par uger, at holde øvelsestræningen på et minimum og i stedet lege bytte-bytte-købmand, kom hjem med legetøj, slip!, selvkontrol i alverdens situationer, løb mod fører og andre sjove indkaldsøvelser. Er spændt på effekten af dette på hans øvrige træning, håber det vil speede den gevaldigt op, for vi skal både starte DcH og LP til foråret :-D
1 Comment
Simba er tilmeldt en masse konkurrencer (DcH's C-program) her i efteråret, den første den 17. august, hvilket vil sige om 19 dage!
Jeg meldte ham til for længe siden, for at have noget at træne hen imod og selvfølgelig fordi jeg gerne vil have at han skal gøre det rigtig godt, så vi kan rykke op i B-klassen. I DcH skal man bestå to prøver indenfor samme kalenderår, så rykker man op i næste klasse året efter. Det betyder at hvis vi ikke rykker op i år, kan vi først starte i B-klassen i 2018. Vi har trænet en masse og det går faktisk rigtig godt med de fleste af øvelserne: lydighedsøveserne kører derud af, selv apporten er vi nææsten ved at have styr på, rundering er det sjoveste i verden, dog kan han ikke helt sin melding og feltsøget er også næsten ved at være på plads, bortset fra at han løber lidt ud af feltet og hvis det er en god ting der ligger derinde, kan det være lidt svært at komme lige tilbage og aflevere den. Særligt rundering og feltsøg har jeg arbejdet en del med de sidste uger og fordi der er konkurrence-tidspres, har jeg nok presset ham lidt for hårdt og øget kriterierne lidt for hurtigt. Det har resulteret i at hans bringselmelding bliver ved med at falde fra hinanden og at ingen af os synes længere det er sjovt at træne det. Med Soko og Nanna træner jeg nogle styrkeøvelser med klikker, de skal selv stille sig op på en luftpude og dreje hovedet langt til den ene og den anden side, sætte næsen mellem forbenene og strække hovedet op. I går da jeg havde trænet med Nanna og Soko, synes jeg også at Simba skulle prøve lidt styrketræning. Jeg startede med at klikke for forpoter på, så bagpote på puden osv og pludselig havde jeg en helt anden hund. Han så så glad og ivrig ud, at det pludselig gik op for mig at jeg har strukket elastikken for hårdt i vores programtræning. Jeg har lavet træningsplaner, kriterieplaner for de fleste øvelser planer om hvordan de hele øvelser skal kædes sammen osv osv, regneark med MANGE ark i. Samtidig har jeg gået hjemme de sidste uger, så det har været en slags bootcamp med fire træningspas om dagen. Tror ikke det er mængden af træning der er ved at slukke ham, men for dårlig træning der er problemet. Jeg har sat for høje kriterier og selv om han ikke helt er klar, er jeg rykket for hurtigt videre til næste punkt. Jeg har muligvis også trænet lidt længere i hvert træningspas end godt er. Nu har jeg opdaget at der er noget der ikke er helt godt. Altså det er heller ikke helt forfærdeligt, han arbejder stadig og vil gerne træne med mig. Spørgsmålet er så hvordan jeg kommer videre. Jeg tænker at jeg har to muligheder: 1) kør på, gå til konkurrencerne og ryk op. SÅ kan jeg give mig god tid til at træne B-øvelserne og træne godt og rigtigt eller 2) Stop op! Kig på kriterieplanerne, er de gode nok, overholder jeg dem? Kig på træningen, træner jeg for længe? Overholder jeg 80 % reglen (=ryk først til næste kriterium når mindst 80 af repetitionerne er korrekte)? træner jeg for meget? Kig på hunden, ser den ud som om den morer sig, vil han gerne være med? Og så drop konkurrencerne, hvis han ikke er klar. Jeg vælger selvfølgelig nummer 2. Selv om jeg rigtig gerne vil rykke op, dur det ikke hvis hunden ikke længere gider træne med mig. Det gider han heldigvis endnu, men der er ingen garanti for han bliver ved med det, hvis jeg bliver ved med at være så ringe en træner! Simba skal være min træningshund mange år endnu og det vigtigste for en træningshund er vel, at den ud over at være sund og rask, elsker at træne. Så nu er planen at tage det stille og roligt, træne ultrakorte træningspas med masser af belønning, overholde 80%-reglen, holde et par dages pause med bringslemeldingen, mens jeg får laveten ny plan og at lave noget sjovt med Simba hver eneste dag. Hvis vi er klar til konkurrence den 17. august tager vi afsted, er vi ikke klar melder vi fra og ser om vi bliver klar til den næste konkurrence. Vi er klar hvis Simba synes øvelserne i programmet er sjove og belønnende i sig selv og hvis han er sikker i dem, ellers ikke. Husk at det altid skal være sjovt at træne hund, både for dig og for hunden. Hvis det ikke er sjovt, må man lave det om, så det bliver sjovt, finde noget andet at træne eller helt lade være og gå en tur i skoven. Som nogen måske har bemærket, har der ikke været ret meget aktivitet på klikgodbid.dk de sidste måneder.
Der er ingen nye hold, ingen nye blogindlæg og selv facebooksiden er helt død. Det skyldes at vi er flyttet til et skønt hus i Stigs-bjergby (Vestsjælland) med huller i tag og gulv, gamle vinduer og meget andet der skal laves. Derudover har jeg travlt med at få Simba gjort konkurrenceklar. Han starter sin første konkurrence i DcH's C-klasse den 17. august, hvis vi bliver klar (mere om det senere). I år bliver også året hvor jeg endelig skal gå Canis klikkerinstruktørkurset, hvilket jeg glæder mig helt ekstremt meget til og samtidig går jeg op til normal tid på arbejdet. Det betyder at jeg får rigeligt at se til i år og jeg har derfor valgt at nedlægge virksomheden klikgodbid. Det betyder at der ikke kommer nogen hold i år og at jeg ikke har salg af legetøj eller foder. Hjemmesiden består som en blog og jeg starter uden tvivl op igen på et tidspunkt. Der er selvfølgelig rigtig trist og jeg kommer til at savne at undervise mine super-kursister og deres fantastiske hunde. Tusind, tusind tak til alle der har været forbi hundeskolen de sidste par år. Det har været fedt at undervise jer og jeg kommer til at savne det! Simba bestod hans oprykningsprøve i DcH Herfølge for en uges tid siden :-) Lineføringen som jeg skrev om i sidste indlæg gik nogenlunde. Vi fik et 9-tal og der er klart plads til forbedringer. Han var ikke klar til at gå så lang en strækning, så han flagrede en del, især i vendingerne. Vi arbejder videre med øvelsen, så vi kan få en 10'er næste gang :-) Her en lille video fra ca en uge inden prøven
I denne weekend har vi været på marker-sporgenstande-kursus hos Canis Holbæk. Jeg har valgt at Simba skal markere genstande på sporet ved at dække med sporgenstanden mellem forpoterne. Ifølge reglerne må han også samle op (eller ikke OGSÅ samle op, han skal ENTEN samle op ELLER markere med dæk/sit eller stå). Simbas favoritting i hele verden, er at samle ting op, men jeg er bange for at han vil mene at sådan en lille sporpind skal leges med eller laves til tandstikker. Desuden er chancen for at han kommer ud af sporet større og, hvis han samler op og kommer med genstanden, så jeg har besluttet, at han skal dæk-markere. Godt nok er det først i B-klassen man skal gå spor og der havner vi tidligst i 2017, men det skader ikke at være forberedt. Simba har gået nogle enkelte små godbidsspor, men han kan ikke gå et spor uden masser af godbidder. Med andre ord: han kan ikke gå spor, men han kan følge en række af godbidder. Dina Doctormann fik plantet en idé hos mig om at man måske kunne lave sporet med genstande som en baglænskæde, med genstanden som det sidste led, og den tror jeg nok jeg hopper på. Planen er, at forsøge at lade genstandene være målet med sporet. Så i stedet for et spor med to genstande, bliver det to genstande med hvert deres spor op til. Først skal Simba være virkelig dygtig til at markere sporpindene. Vi kom et stykke vej i går, men der er stadig noget arbejde tilbage; Simba vil gerne samle pindene op, så det arbejder vi på at få væk, samtidig med at adfærden skal være meget mere sikker. Når markeringsadfærden er rigtig god og stærk, er det tanken at lægge et lille godbidsfrit spor op til sporpinden, som Simba selvfølgelig vil gå for at finde drn dejlige belønningsudløsende sporpind. Hvis det går godt og han går fint med næsen i sporet, forestiller jeg mig at gøre sporene længere og længere og vupti, så har jeg spor og genstande indlært. Jeg tænker dog, at der kan være en fare for at han kommer til at gå for hurtigt i sporet, eller måske at han begynder at bruge synes for at finde genstandende. Hvis han gør det, må jeg træne sporet for sig på traditionel vis. I teorien lyder det meget nemt, spændende om det kommer til at blive så easy-peasy som jeg forestiller mig :-) I tirsdags var der en måned til, men i dag er der 28 dage til den store oprykningsprøve og det går langsomt fremad. Jeg har blandt andet trænet, at han frivilligt skal finde på plads for at få noget han gerne vil have. I går gik vi tur på en sti i et parcelhuskvarter, hvor der til begge sider var haver med hække fyldt med solsorte og andre småfugle. For at få lov til at løbe ud og lage fuglene og snuse til lygtepælene, måtte han gå på plads et par skridt eller fem. For at få ham til det, holdt jeg ham i en snor så kort at han ikke kan nå ud på græsset. Vælger han at gå plads får han tilladelse og en lang snor vælger han at gå alle mulige andre steder får han lov til at blive gående på asfalt-stien. Med frivilligt mener jeg, at jeg ikke giver ham nogen pladskommando, jeg lokker ham ikke derind eller andet. Han må selv vælge. For at denne træning kan fungere, kræver det, at han kender et værsgo-signal til snusning og at han har trænet plads positionen i forvejen. Derudover har jeg forsøgt at gøre det jeg skrev at jeg ville i sidste indlæg (droppe indgange for nu, øge udholdenhed i baglæns gang, øge antal skridt i plads og kun belønne gode positioner).dog har jeg ikke fået en hjælper til at kigge på mig og hjælpe med at klikke. En lille video af dagens lineføring: Simba har nu boet her i et halvt år og han kan allerede mange ting i forhold til da han flyttede ind: Han kan tage imod mange forskellige belønninger, hans selvkontrol er ved at blive rigtig god også i forbindelse med legetøj, han kan være alene hjemme, hans indkald er næsten der hvor det skal være og han har lært mange øvelse og tricks. I januar startede han og jeg til træning i DcH og om en måned (9. april) skal vi til en oprykningsprøve, for at få lov at gå på C-holdet. I den prøve indgår en del af stuedressurøvelserne fra C-programmet (nogle i en let modificeret udgave): stå, sid, dæk, indkald, spring og lineføring. Og det er lige præcis lineføring dette indlæg skal handle om, for det er klart vores svageste punkt! Han har næsten lært at finde positionen og så gå et -tre skridt frem, et skridt tilbage og et skridt til venstre side. Går jeg længere fremad (som er det han skal i prøven), går han for langt frem og bagenden svinger alt for meget ud. Vi har trænet vendinger og det går sådan set rimeligt, det er fremad der er problemet. Der er meget langt til de 100 skridt der skal traves med hunden i plads-position om en måned, så trækker straks i arbejdstøjet og går i gang. Førsten lille video af status og træning idag. Ud over at Simbas bagenden vil væk fra mig, særligt når jeg ikke har super-snoren på, har jeg nogle forfærdeligt dårlige vaner, som skal arbejdes på: grim holdning og ækle kropssignaler. Planen for de næste par dage er:
Målet er som sagt 100 skridt med to 90 grader til højre, to 90 grader til venstre og tre gange omkring den 9.april. Planen er at det skal se ud nogenlunde som dette :-) Hvis du har lyst til at følge vores fremskridt, så følg med her på bloggen indtil 9. april! Hund med uanede mængder energi + ejer med (næsten) uanede mængder fedt OG intention om at komme i form efter alt jule-æderiet = CaniCross :-)
CaniCross eller CaniX er bare et andet navn for at løbe med hunden. Jeg har tidligere forsøgt at løbe med hundene, men det har aldrig været nogen særlig succes. For det første har jeg boet inde i København i mange år og der er det ikke lykkedes mig, at finde steder hvor hunden enten kan løbe uden snor hele vejen eller hvor man ikke møder en masse andre hunde på turen. Når man er ny løber, har man nok at gøre med at koncentrere sig om at løbe i et nogenlunde jævnt tempo, uden at skulle håndtere en hundesnor og passe på ikke at løbe hunden over ende, hvis den stopper for at tisse. Hvis man så også hvert andet øjeblik skal tage hensyn til at der er hunde der skal passeres på fornuftig vis, skal stoppe for at samle op eller skal vente på at en hundeejer får indfanget den hund som 'ikke gør noget', men som alligevel løber efter en, er det svært at få et ordentligt flow i sit løb. Hunde der løber virker mere truende på andre hunde og man skal tage hensyn til sin egen hund og de hunde man møder, også når man er ude at løbe. Ofte oplever man at den hund der er med ude at løbe synes det er voldsomt ubehageligt at passere andre hunde. Nogle hunde trækker sig og stopper helt op og andre begynder at gø og lave udfald. De hunde der bliver passeret af en joggende hund kan også finde på at reagere kraftigere end på en hund der går forbi på normal vis. Grunden til det er, at det er voldsomt uhøfligt i hundeverdenen at mødes ved at løbe frontalt mod hinanden. Hvis man ser to hunde som mødes uden snor, vil de gå i en stor cirkel og mødes med siden til hinanden. Det er unfair overfor hunden ikke at tage hensyn til den og de andre hunde i møder på løbeturen. Alt dette har afholdt mig fra at løbe med hundene i byen, men nu bor jeg ude i skoven og har en frisk ung hund, der elsker at løbe og jeg har spist omkring 400 pund marcipan, nougat og flæskesteg i løbet af den sidste måned, så nu er det tid at komme i gang med løberiet. Når man dyrker caniX giver man hunden en ordentlig træksele på, i den sætter man en lang elastisk line, som man spænder i et løbebælte, man har om maven. Og så løber man, mens hunden tilfører et let træk i snoren. Simba og jeg har været på en tur i den bidende kulde her i eftermiddags. Efter jeg har brugt et par måneder på at lære ham ikke at trække, skulle han lige lære at det var okay nu, det gik ret hurtigt! Det var en HELT anden oplevelse end mine tidligere løbeoplevelser med hund. Herude møder vi aldrig nogen andre, så det skulle jeg ikke tænke på. Det med at have hunden spændt om maven, så man har hænderne fri giver også en helt anden og meget bedre løbetur. Derudover får man lige lidt ekstra medvind fordi hunden trækker og det at jeg kan se på Simba at han også synes det er fantastisk gør det hele endnu bedre! Hvis du også har lyst til at prøve det, så sørg for at få fat i noget godt udstyr: et ordentligt mavebælte til dig selv, det skal være bredt, foret og skal sidde på hoften og ikke i taljen. Man kan købe forskellige varianter, de er dog svære at finde i Danmark og jeg har aldrig set dem i en butik. Mærkerne ManMat, ruffwear og Non stop dogwear laver nogen udmærkede versioner, men man kan også bruge en klatresele. Linen skal være elastisk, ellers får både du og hunden nogle hårde stød når hunden trækker dig eller hvis du pludselig stopper. Linen skal ikke være under 2 m, men gerne længere. Hvis den er for kort, kommer du til at træde på hunden og du kan komme til at løbe den over ende, hvis den pludselig stopper. Selen til hunden skal sidde rigtig godt på hunden og den skal sidde lige. Du kan enten købe en der passer hunden godt eller du kan få den syet efter mål flere steder. Det er vigtigt at selen sidder så hundens ben kan bevæge sig frit, at den ikke gnaver bag hundens forben og at hunden kan lægge vægten i og trække uden at den bliver kvalt. Til sidst et billede af min hjælpemotor på arbejde i hans træksele. Rigtig god fornøjelse og godt nytår til alle :-) Nu er det 4 måneder siden Simba flyttede ind og dette indlæg handler om ham og hans træningskarriere.
Det var ikke specielt planlagt, at der skulle flytte blandingshund ind som nummer tre. Jeg er de sidste år blevet meget glad for freestyle (dogdancing) og vil gerne have muligheden for at kunne deltage i internationale mesterskaber i fremtiden. For Nordisk mesterskab og verdensmesterskabet kræver det en FCI stambog, bastarder må kun deltage i OEC, det åbne europamesterskab. Planen var derfor en stambogsført hvalp, men så forelskede jeg mig i Simba og så måtte hvalpen vente et par år eller 5. Heldigvis er mesterskaber ikke det vigtigste for mig, det er vigtigere at have en hund, som fungerer godt til hverdag, som gerne vil træne og som bare er en sød og dejlig hund. Alt det har jeg heldigvis fået og med undtagelse af stambogen er Simba så godt som pefekt. Tanken var, at han skulle dyrke freestyle og måske agility. Han har allerede lært en del tricks og været til et par dogdancing-konkurrencer i for sjov klassen. Han er meget lærenem, holder godt fokus på mig og har super-hurtigt fanget ideen med klikkertræning. Ved siden af tricksene, har jeg trænet lidt selvkontrol, spor, søg af genstande og apport med ham for sjov. Det har vist sig at han synes alt det vi ikke skal bruge til noget er det han synes er aller-sjovest. I nogle tilfælde er det sådan, fordi man træner 'for-sjov'-øvelserne på en lidt anden måde end 'for-alvor'-øvelserne. Det tror jeg ikke gør sig gældende her, for der har ikke været nogle 'for-alvor'-øvelser ud over at gå pænt i snor og indkald. Der er ingen obligatoriske øvelser i freestyle og de øvelser han har haft lidt for svært ved, har jeg bare droppet og lavet nogle andre. Jeg tror i stedet det handler om, at han er forprogrammeret til at skulle søge, finde og hente alt muligt, I stedet for at kæmpe mod dette og tvinge ham til at danse med mig, får han nu lov til at bruge det i DcHs lydighedsprogram, hvor der både er rundering, spor, frit søg og apport. Vi starter på et begynderhold i DcH Herfølge den 9. januar. Jeg glæder mig rigtig meget til at prøve et helt nyt program og til at gå på et helt almindeligt hold for første gang i lang tid. Sidst jeg stiftede bekendtskab med DcH-programmet var da jeg gik med min første egne hund, en genbrugsgravhund på et par år i DcH Dronninglund, jeg var 13-14 år og årstallet har været omkring 1988. Alle andre på holdet var voksne med en labrador eller schæfer. Efter træningen bandt man sin hund udenfor klubhuset og gik ind og drak kaffe og gammel dansk :-) Jeg gik en del sæsoner på det samme hold uden oprykning. Hver gang vi skulle træne indkald, SKULLE jeg slippe Skipper og HVER gang løb han væk og jeg brugte resten af træningstiden på at lede efter ham rundt om træningspladsen. Jeg satser på at træningen har ændret sig en smulesiden dengang :-) Jeg håber, at vi ved siden af kan træne lidt freestyle og måske stille til et par konkurrencer ind imellem, men det kommer nok ikke til at gå helt så hurtigt med den karriere som først antaget. Det vigtigste er, at vi begge har det sjovt og at vi træner og laver noget sammen. Nedenfor et billede af Simba, som øver sig i ikke at jage høns, men i stedet gøre som jeg beder ham om :-) Jeg er hæs, rasende og har en lille smule dårlig samvittighed over at have råbt af to ud af tre hunde. Sidder i sofaen med trøste-kaffe og trøste-snøfler og overvejer hvorfor jeg har anskaffet mig alle de irriterende, besværlige og åndsvage dyr jeg har. Hundene har været pisse irriterende i dag: Soko knurrer af Simba (gennem gitter, tør ikke tænke på hvad hun havde gjort hvis ikke det var der), hun graver store huller i haven, lige der hvor jeg har sat tulipanløg, hun har lige angrebet Nanna ude i haven tilsyneladende uden grund (heldigvis ikke noget der udviklede sig til mere end lidt snerren og snappen) og så har hun været i et af træerne hvor hun har stjålet en mejsekugle, som hun sandsynligvis får dårlig mave af senere. Simba stjæler som sædvanligt alt hvad han kan komme i nærheden af, i dag har han gnasket pejsetændstikkerne, en træsko og så har han bidt hul i en jakkelomme, samt spredt det meste af en pose malet kaffe på køkkengulvet. Derudover har han lært et nyt trick, nemlig at hoppe over hegnet der omkranser haven. Det gjorde han så lidt tidligere i dag for at løbe i hønsegården og jage rundt med de stakkels fugle. Han fik indfanget hanen, som han heldigvis ikke tog livet af, men bare slikkede lidt på. Jeg kom muligvis til at råbe lidt højt af ham og fik ham jaget ud igen, men mens jeg tjekkede at hanen var okay, kom han ind i hønsegården igen (ja, det hegn kan han åbenbart også springe over). Jeg gjorde noget jeg stort set aldrig gør over for dyrene: Jeg mistede besindelsen og fortalte med en stemme der fik selv de polske juletræsarbejdere til at stoppe op og være helt stille et øjeblik (Vi bor midt i en juletræsplantage og der fældes lige nu), at det IKKE er okay at jagte rundt efter hanen. Nanna har selvfølgelig været sød og eksemplarisk som altid :-) Jeg havde ellers planlagt en masse træning i dag, da vi skal til konkurrence næste lørdag: Nanna skal op i færdighedsprøve 2, Soko stiller op med dele af sit helt nye freestyle 3 program i for-sjov og Simba er tilmeldt i klasse 1 og for sjov. Træning er pt udskudt til jeg er faldet lidt ned igen, vil tro det er sket når dette indlæg er færdigt og/eller når snøflerne er spist :-) Dette indlæg vil fra nu af handle om hvordan jeg har tænkt mig at forsøge at fikse en af de irriterende vaner, nemlig Simbas køkkenbordsscanning. Han tjekker lige køkkenbordet når man ikke har øjnene på ham og næsten alt kan være interessant: platsposer, madvarer, viskestykker, karklude, køkkenruller, en flaske olivenolie eller bare alt han kan tage i munden eller spise. Han har endda præsteret at stjæle to stykker bacon som var i gang med at stege på panden. Herhjemme har vi lidt forskellig tilgang til træningen af dette: Min mand råber af ham, jeg forsøger at sørge for, at der ikke er noget på bordet han kan stjæle og derudover forsøger jeg at forhindre at han hopper derop, ved at give ham noget andet han kan beskæftige sig med inden han hopper på køkkenbordet. Ingen af delene hjælper rigtig godt, måske fordi vi ikke er konsekvente nok. Derfor vil jeg nu prøve at analysere adfærden at hoppe på køkkenbordet for at lede efter mad og genstande. Adfærdsanalyse er en afdeling af psykologien som går ud på at identificere forløber og konsekvens for en adfærd, for derefter at kunne ændre adfærden ved at ændre en af disse. På engelsk taler man om en adfærds ABC. A står for Antecedant, som oversat betyder noget i retning af forgænger eller forudgående betingelse, altså det der kommer før adfærden,det der gør at den starter op. B står for behavior,som betyder adfærd og C står for consequence, som betyder konsekvens eller følge. Al adfærd opretholdes af det der følger efter, altså konsekvensen. Det er ikke fordi du siger Sit, at hunden sætter sig, men fordi det tidligere har haft en konsekvens for hunden at sætte sig når du siger Sit. Konsekvens brugt på dansk er et lidt hårdt ord og betyder ofte i daglig tale en negativ konsekvens. Konsekvens i denne sammenhæng kan lige så godt være en positiv følge af noget: Når du har sagt Sit til hunden og den sætter sig, kan konsekvensen være, at den får en godbid, får lov til at løbe i vandet eller en anden positiv konsekvens. I adfærdsanalysen ved man ikke altid hvad der starter adfærden eller hvad konsekvensen for individet er og dette afdækkes ved at prøve forskellige ting og tælle hvor mange gentagelser af adfærden man ser. Det kan fx være et menneske der skader sig selv eller en hund der jager usynlige fluer. I disse tilfælde kan det være meget svært at se hvad konsekvensen der opretholder adfærden kan være. I mit tilfælde er det relativt let at gætte hvad opretholder adfærden: Simba får ofte noget ud af at hoppe på køkkenborden: Bacon, ost, køkkenruller der kan flænses og meget andet godt. Der er noget der tyder på, at det at råbe Ned til ham ikke har en effekt, Han fåralligevel hans bacon og ordet har ingen betydning for ham. Forløberen for hans adfærd er i næsten alle tilfælde at en person forlader køkkenet eller vender ryggen til ham, mens han ikke lige har andet at tage sig til. Når man stiller det op på denne måde er løsningen jo lige for: Den positive konsekvens ved at hoppe på bordet skal fjernes. Sagt med andre ord: Vi skal lære at rydde op og fjerne alt interessant fra køkkenbordet. Derudover kunne det måske være en hjælp at sætte ham til noget andet eller at fjerne ham fra køkkenet når man går og laver mad, så han heller ikke her har held med tyveriet. Ud over disse to tiltag er vi så småt gået i gang med at træne noget selvkontrol omkring godbidder, høns og legetøj, da disse tre ting har meget høj værdi for den unge mand og han har meget svært ved at beherske sig omkring disse tre ting. Det har jeg desværre ikke tid til at skrive om nu, jeg skal ud og rydde køkkenbordet, men du kan læse et tidligere blogindlæg om emnet her. Herunder er et billede fra Susan Friedmans super gode hjemmeside, som netop handler om adfærdsanalyse hos dyr.
Efter Soko og Simbas uheldige start har jeg adskilt dem fuldstændig i et par dage. De har helt sikkert vidst at hinanden var i huset og de har skiftes til at være i de forskellige rum. Til at starte med gik Soko snuseamok når hun blev lukket ind et sted Simba lige havde været, men efter et par dage stilnede det af.
Samtidig med den totale adskillelse, har jeg givet dem begge et meget mildt stress og angstdæmpende middel Kalm (kan bla købes hos dyrlægen) og jeg har sørget for at de har fået nok gå-ture og rigeligt træning og aktivering. Efter et par dage begyndte de at gå tur sammen. En gik med Soko og en anden med Simba, ingen fysisk kontakt mellem de to, men de kunne se hinanden på et par meters afstand. Hver gang Soko kiggede på Simba fik hun en godbid. De næste dage lavede jeg lidt træning hvor Soko skulle se på at Simba fik en godbid, for at hun selv kunne få en. Dernæst trænede jeg at Soko sad i bur og mens jeg gik forbi med Simba på lang afstand fik hun godbidder (godbidsmaskine). Efterhånden kan jeg gå tættere og tættere på Soko og endda begynde at træne et par øvelser med Simba, mens hun kigger på. Samtidig er de to begyndt at nærme sig hinanden på turene og de kan (UNDER OPSYN) se hinanden gennem et baby-gitter. Hele tiden nærmer vi os uden at blive fysiske og hele tiden får Soko masser af belønninger for at være i nærheden af ham. Det går fint og Soko har ikke vist nogle tegn på aggression siden den første dags uheldige oplevelser. Jeg går ufattelig langsomt frem og bevæger mig hele tiden under Sokos grænse. Alt hvad hun oplever når Simba er i nærheden skal være godt. Jeg tror på det kommer til at lykkedes, for Soko har virkelig ingen grund til at hade ham. Han er så sød! Målet er, at de kan gå sammen til hverdag. Det er muligt at træning, fordring og den slags skal ske mere eller mindre adskilte og det kan også tænkes at der kommer til at være et par bure mere i hjemmet. Arbejder stille, roligt og systematisk videre med krydsede fingre :-) |
Randi- en hundetræningstosse Archives
|