De næste to dage på ClickerCampen var Concept training med Kathy Sdao. Jeg har tidligere været på et par teoretiske seminarer hvor Kathy har undervist og jeg har været vældigt begejstret for hendes undervisning og entusiasme. Jeg var spændt på om hun var lige så god til praktisk træning som til det teoretiske. Det var hun heldigvis :-) Hvad er koncept træning? At træne et koncept er alt hvor øvelsen ikke er en bevægelse. Når jeg tænker over det, er det meste mine hunde kan jo nok en bevægelse, eller alternativt en non-bevægelse, fx at blive siddende. Hvis jeg graver lidt i min træning, så kan mine hunde måske alligevel et par koncepter, jeg har bare ikke lige tænkt over det på den måde. Jeg har nogle mønstre i min træning, som er en slags meget simple koncepter for hundene: - Når jeg har klikket og belønnet en bestemt frivillig øvelse (uden kommando) i et træningspas, er det den jeg vil have resten af træningspasset - hvis jeg bruger en bestemt klikker, vil jeg have at hundene tilbyder noget nyt for hvert klik i den træningssesion - Hvis jeg træner en stationær øvelse uden kommando, fx dæk, må hunden rejse sig efter klikke HVIS jeg kaster godbidden, hvis jeg giver den godbidden i munden, skal den blive i positionen. Man kan vel også sige at det at være signal-klog er en slags koncept, altså at behersker konceptet stimuluskontrol (det at lave øvelser på kommando og at kunne skelne mellem de forskellige kommandoer). Nå, men det var ikke de koncepter der skulle trænes her. Vi talte om en masse forskellige koncepter bla: - Copy: Det at hunden ser hvad en anden hund gør og gør det samme som den - Adduction: Hunden kombinerer signaler den allerede kan til en ny øvelse, fx stå på bagben sammen med vinke. - Modifier cues: højre-venstre, oppe-nede, stor-lille, rund-firkantet osv - match to sample: Hunden kan ved at se en genstand, markere den tilsvarende genstand i en lille samling af genstande. Træningen Vi skulle træne match to sample. Jeg havde ikke selv hund med, så jeg var hjælper for en fantastisk lille gravhund og hans søde ejer. Først lærte vi Caddy, som den lille hund hed, at hente en blå kop, uanset hvilke andre genstande der var lagt ud. Så lærte vi den at hente en handske, uanset de andre genstande (koppen var ikke med i de mulige genstande). Caddy kæmpede en del med en grydeske, som han utrolig gerne ville hente, selv om den var et 'koldt' objekt, det vil sige en ting der aldrig skulle hentes. Da Caddy frivilligt og flydende hentede koppen eller handsken, satte vi signal på. Signalet var at vise ham en genstand identisk mad den han skulle hente. De første mange gange kunne han ikke vælge forkert, for der var kun den hotte genstand ejeren viste ham, at vælge i mellem. Efter mange gange, mente vi at han var klar til at udføre konceptet: At vælge den genstand han blev vist. Vi vidste at han var klart gladere for handsken end for koppen, men troede alligevel på at han ville vælge rigtigt, selv om begge genstande var på gulvet. Vi lagde begge genstande ud og lavede en rækkefølge for hvad Caddy skulle hente og var meget spændte. Og sørme og ikke den kloge lille gravhund gjorde rigtigt i over 80 % af tilfældene. Jeg var henrykt, havde hjertebanken, tårer i øjnene og armene over hovedet :-D Den videre træning er selvfølgelig at tilføje flere objekter og med tiden at tilføje ukendte objekter, men så langt nåede vi ikke. De kloge hunde I mellem træningssesionerne havde vi små teorisessioner, hvor hundene slappede af og vi så videoer og talte om 'de kloge hunde'. Det handlede især om alle de ubevidste signaler vi sender til hundene når vi træner, hvordan hunde læser de mindste signaler, det at vi kigger på en ting, peger osv. Vi så en masse videoer af folk der selv mente at de havde verdens klogeste hund, hundenes Einstein, hunde der både kunne regne, kunne svare på geografispørgsmål og meget mere. Pointen var selvfølgelig at man skal være meget forsigtig når man træner disse ting, med ikke at lære hunden hent den ting jeg kigger på. Eller ' når jeg holder vejret er du ved den rigtige ting' eller andre ubevidste tegn til hunden. Efter de første par træningssesioner med Caddy, tog vi begge solbriller på og det var helt tydeligt at det forvirrede ham lidt. Om det var fordi solbriller i en sportshal er lidt underligt eller om han rent faktisk aflæste vores ansigter, er jo ikke til at vide. Helt sikkert er det ihvertfald at jeg sendte mængder af ubevidste tegn til Caddy, selv med solbriller på. Det er jo helt umuligt ikke at stoppe med at trække vejret når han gik mod det rigtige objekt. Kurset var super-sjovt og inspirerende og jeg forestiller mig at det er noget jeg vil komme til at træne i de lange vinteraftner med mine egne hunde.
3 Comments
Eva
21/3/2013 06:29:10
Ih tænk det er min lille hund du omtaler så pænt :-)
Reply
sshuss
10/9/2023 20:14:26
Develops your Dog's "Hidden Intelligence" To eliminate bad behavior and Create the obedient, well-behaved pet of your dreams. <a href="https://21b72kn4nga73081vzrg160f-n.hop.clickbank.net" target="_blank">click here</a> for more insights.
Reply
Leave a Reply. |
Randi- en hundetræningstosse Archives
|