Rundt omkring på diverse forums og blandt nogle klikker-venner møder jeg ind i mellem en holdning om at hverdagslydighed er stærkt overvurderet.
Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg måske heller ikke selv de mest velopdragen hunde i verden.
Personligt ELSKER jeg mine hunde og jeg vil gerne være så meget sammen med dem som overhovedet muligt <3
De må hoppe op af mig, de må være i seng og sofa og hvis de vil blæse rundt og lege eller grave i haven, skal de have lov til det. Freddy kan det sødeste trick, hvis man sidder i sofaen kan hans lille næse møffe sig ind under ens arm. Hvis man ikke er opmærksom på det, kan der resultere i at ens kaffe bliver slynget ud af koppen. Tigge ved bordet kan de også og alt dette er fint for mig.
MEN deres opførsel vil være problematisk for mange hundeejere. De vil gerne have en hund der ikke stempler gæster i skridtet, de gider ikke et savlende labrador-hoved på låret mens de spiser, ønsker ikke at få haven omdannet til en 18-hullers golfbane.
Jeg møder næsten dagligt mennesker med en anden tilgang til hundehold og hundetræning end mig, både hvor jeg bor, på gåture, blandt venner, kollegaer, bekendte, naboer og på træningspladser.
Jeg oplever desværre stadig en del strafbaseret træning med fx kvælerhalsbånd, ryk i snoren, tagen fat i hunden og voldsom skæld ud. Særligt når det kommer til den træning, der ikke er relateret til konkurrenceøvelser, støder jeg på flere, der mener flere at det er vigtigt at ”sætte grænser” og det betyder åbenbart brug af en form for straf eller korrektion.
Personligt mener jeg det er uetisk, at bruge straf som bevidst værktøj i træningen, så længe der findes en anden mulighed. Mindst muligt ubehag i samliv med vores dyr er i mine øjne lig med bedst mulig dyrevelfærd. Jeg ville derfor ønske, at alle brugte en form for belønningsbaseret træning til at træne hverdagslydighed med deres hund.

Hvis nogen kommenterer mine hundes generelle opførsel, har jeg tidligere tænkt at folk kunne blande sig udenom, så længe jeg holder mig inden for lovens rammer.
Men på den anden side, er det jo netop dem der træner med korrektion og straf, jeg gerne vil have til at ændre deres træningsmetode. Jeg er kommet frem til , at hvis jeg (og andre klikkertrænere) havde lidt mere hverdags-lydige hunde, ville lidt flere” almindelige mennesker” opleve, at klikkertræning faktisk virker til at få en glad og lydig hund også uden for konkurrencebanen og dermed ville lidt flere måske vælge en belønningsbaseret træningsform frem for en strafbaseret (almindelige mennesker i denne sammenhæng = mennesker der ejer en hund, men som ikke tilbringer hver-hver anden weekend på en campingstol ved ringsiden til et eller andet hundesportsstævne). 
Personligt vil jeg ikke gå til træning hos en træner der ikke selv kender til den sport han/hun underviser i, så hvorfor vil man gå til hverdagslydighed hos en træner, hvis hunde ikke kan opføre sig ordentligt?

Mine hunde har været i hverdagslydigheds-bootcamp det sidste halve års tid og jeg har arbejdet minutiøst med hverdagslydigheden. Jeg har tidligt trænet intenst på indkaldet, men nu hvor jeg har store stærke hunde, har jeg måtte kigge nøje på øvelser som at gå pænt i snor, hilse roligt på gæster og ikke at stjæle fra/tigge ved bordet. Det har været sjovt og vi er nået langt! (Bare rolig, de er ikke blevet robotter, de er stadig mine søde hunde).
Et af problemerne ved at træne hverdagslydighed, er at man som regel er 100% sikker på hvad man ikke vil have, men ofte lidt usikker på, hvad man så ønsker sig i stedet. Målene er slet ikke lige så klare som ved konkurrenceøvelser: Jeg bestemmer selv hvordan det skal se ud og hvad der passer ind i min hverdag.
Jeg har brudt hverdagslydighedsøvelser op i 13 grundfærdigheder med mange variationer, som kan trænes hver for sig til flyd. Enten trænes grundfærdighederne alene eller de sættes sammen til små lege, som til sidst sættes sammen til de færdige øvelser - kort sagt hverdaglydighed "the Canis way". ​

Hvis du vil lære mere om hverdagslydighed indlært med klikkertræning, har jeg lavet et helt nyt kurus, som har premierer den 14. august og fortsætter 7 tirsdage. Kurset er både til nye indenfor klikkertræning og for klikkernørder der i forvejen træner med deres hund.
 
Se mere og tilmeld dig her 

I mit sidste blog-indlæg skrev jeg om træning af konkurrence-fokus. I går var vi til kon-kurrence  i Ringsten og vores træning ser ud til at have virket :-D
Simba og jeg havde den flotteste fokuserede indgang og opstart på programmet. Resten af programmet gik også okay i forhold til den træning vi har lagt i det siden sidst. 
For 14 dage siden lavede jeg om på programmet og siden da har både Simba og jeg været syge, så vi har ikke fået trænet som planlagt. 

Nu er der 14 dage til næste konkurrence i Hangar 17 og vi træner både program og mere fokus.

Her er gårsdagens opstart

Det er en pine for mig at se nedenstående video og endnu mere at dele den.
Det er fra Simbas 2. officielle freestylekonkurrence, som fandt sted før jul 2017 og det er et minut, hvor han tosser rundt og uden kontakt og kontrol, mens jeg forsøger at se ud som om det er meningen og samtidig prøver at få kontakt med Simba.

Jeg kan lige så godt indrømme det: Mit navn er Randi og jeg har et indkaldsproblem med min hund!
Det er Simba der giver mig problemer og det har taget mig ca 1½ år rigtigt at erkende det. Det lyder måske underligt, for det er vel let at se: kald på hunden, hvis den kommer virker indkaldet, hvis den ikke kommer virker det ikke.
Så enkelt er det ikke helt, for Simba er næsten altid tæt på mig også når han løber løs og han løber ikke som sådan væk. Bevares, han kan da lige løbe uden for mit synsfelt et øjeblik, men han er hurtigt tilbage. Han kommer også når man kalder, men han skal måske liiige snuse, løbe, tisse eller andet inden han kommer.
Han er en sød hund, som generelt ikke opsøger fremmede hunde, mennesker eller æder folks børn eller husdyr. Derfor er jeg ikke så bekymret, hvis han lige er ude af syne et sekund. Dette er helt modsat min tidligere terrierblanding, som opsøgte og dræbte katte, kaniner, høns mm og som på ingen måde var venlig overfor andre hunde. De gange hvor hun stak af og ikke kom på indkald var hun væk i flere forfærdelige minutter og en gang i flere timer. Der var jeg ikke i tvivl om at jeg havde et seriøst problem med mit indkald.

Hvorfor er det så et problem, at Simba ikke kommer pronto når jeg kalder?
Det er det sådan set heller ikke, når det kun drejer sig om gåture på stranden, engen eller andre steder hvor vi ikke forstyrrer nogen.
Hvis ikke jeg tager affære vil det formentlig udvikle sig yderligere. Grunden til han ikke kommer med det samme er, at han finder noget der er en bedre forstærker end den jeg har og at han finder ud af, at han har fri adgang til alle de skønne forstærkere i verden uden først at komme til mig.
Et andet problem (for mig) ved hans adfærd er, at når han ikke kan komme på et indkald, kan han heller ikke lave en lydighedsøvelse når jeg beder ham om det. I hvert fald ikke hvis der lige er et eller andet der er mere spændende.
Det er lidt problematisk, for når man konkurrerer i lydighed får man altså ikke tre eller fem forsøg til at lave øvelsen. Man får ét!
Og hvis hunden i stedet for at tage springet, løber ud og bader i en sø eller i indkaldet vælger at grave efter en mus i stedet for at komme helt ind (tænkte eksempler, selvfølgelig!), så får man karakteren 0 i øvelsen.

Måden at få indkaldet tilbage er at administrere hundens adgang til belønninger. Det lyder nemt, men det er det bare ikke; for det første ved jeg ikke altid hvor belønningerne er placeret. Hvis det fx er et spor af hare eller en plet hvor en anden hund har tisset, opdager jeg det først efter hunden. For det andet kan jeg i mange tilfælde kun styre hunden, ikke belønningerne.
Jeg kan tage hunden i snor, men hvis der pludselig løber en kat tæt forbi, er det en kæmpe forstærker, selv om hunden måske kun når to-tre galoptrin efter katten (inden jeg får grebet fat i en lygtepæl og stoppet jagten), er det en federe end næsten alt det jeg kan tilbyde hunden.
Derfor er det vigtigt i noget tid at forsøge at lave træningssetups, hvor beløningerne kan styres. Det kan være noget med en kanin i bur, en venlig og lydig hund, et par rådyreklove, et skind og kunstig rådyrelugt, nogle hjælpsomme figuranter alt afhængigt af hvad den enkelte hunds indkaldsproblem er.
Samtidig er det vigtigt, at hunden får motion og mental aktivering, så den ikke har en masse overskudsenergi.
Mens man administrerer hundens verden på denne måde kan man bruge noget af træningstiden på at træne selvkontrol omkring de belønninger man kan styre (fx mad og legetøj), at lave så mange succesfulde indkald som muligt på steder uden forstyrrelser og at sætte alt hvad man kan ind på "relations-kontoen" eller med andre ord: at lære hunden, at man er til at stole på og at i nærheden af mig sker der mange sjove aktiviteter og lege. En aktivitet kan være træning af forskellige øvelser, det er ligegyldigt om det er små lydighedsmomenter, tricks eller koropskontrolsøvelser, bare det er sjovt for hunden og der er masser af belønninger i træningen.'

For mig og Simba indebærer det, at administrere tilgangen til belønninger også, at vi må indstille træningen af de frie øvelser og dermed også konkurrencer i DcH programmet. De frie øvelser er øvelser, hvor hunden skal løbe væk fra ejeren og bruge  søge noget med menneskefært.
Det kan Simba sagtens, men så længe hans indkald er som det er nu, er sandsynligheden for at han i stedet vælger at gå efter en anden duft for stor. Hvis (når) han vælger øvelsen fra og en anden superduft til, kan jeg intet gøre. Han henter en fantastisk belønning, mens jeg står med armene langs siden og håret i postkassen.
Derfor skifter Simba nu karriere og kaster sig over noget trickstræning og dogdancing, så må vi se hvor det bærer hen og om vi skifter tilbage når det går lidt bedre med indkaldet.

Hvis du også gerne vil træne mere indkald, så hold øje herinde og med facebooksiden.
Jeg slår to intensive indkaldskurser op her i efteråret: et  på hverdagsaftner (onsdag) og et søndagshold. Begge starter i september, datoer følger snart.

Hvorfor dog bruge tid og energi på at lave sine egne godbidder?
Jeg gør det blandt andet fordi det er vældig meget billigere end kvalitets-købegodbidder, særligt fordi vi har æg fra egne høns, samt indmad fra høns, ged og kanin, som vi ellers ikke ville få brugt.
Hvis man har en allergihund, eller bare gerne vil vide hvad hunden får af sukker, farvestoffer mm kan hjemmebagt også være en god ide.
Det er ikke svært at lave sine egne lækre hundegodbidder og man kan finde masser af opskrifter på nettet. Her kommer mine opskrifter og erfaringer:

Bageudstyr
Man skal selvfølgelig have en ovn og nogle plader eller bradepander.
Jeg forsøgte mig først med bagepapir på pladen, men det er som om det altid er lidt for småt. Da dejen er ret flydende giver det fare for beskidte bageplader.
På et tidspunkt fandt jeg sådan en silikonemåtte med kanter og efter godbidderne var bagt klippede eller skar jeg dem ud i mindre stykker. Det fungerede fint, dog bliver godbidderne lidt store i det. 
Efter hat have brugt silikonemåtten nogle gange fik jeg den geniale ide, at skære godbidderne ud med en pizzaskærer - det resulterede i, at mit fine bageundelag blev klippet i strimler :-)
Nu har jeg købt en måtte med en masse huller i, med en diameter på ca 1 cm.
Den er rigtig smart og giver omkring 500 bittesmå runde godbidder.

Opskrifter
Jeg er ikke verdensmester i at bruge en opskrift, jeg tager lidt af det jeg har og så ser jeg hvordan det bliver. Heldigvis er mine hunde meget taknemmelige aftagere af alle godbidder :-)

Min grundopskrift er
Kød/fisk (her kan man bruge kogt kød af forskellig slags, indmad, en dåse tun, en dåse makrel, en bakke leverpostej og sikkert 100 andre ting)
Æg
Vand
"Mel" (her kan man bruge kartoffelmel, hvedemel, rismel, tapiokamel, HUSK-fiber, fuldkornsmel og sikkert meget andet)
Evt blendet frugt eller grønt
Evt lidt salt

Start med at findele kødet, hvis du bruger en bagemåtte med huller, skal det være meget findelt. Hvis du bruger rent kød eller indmad, er det lettest at koge kødet først og derefter mose eller blende det med lidt vand.
Rør æggene i.
Hvis jeg har noget frugt (banan, æble, mango, melon) blender jeg også det og putter i nu.
Dejen skal være ret flydende, hvis den er for fast så tilsæt vand til den er som en god brun sovs (Okay, det er vist ret forskellige meninger om hvordan en brun sovs skal være, men det skal ikke være så tykt så det skal skæres ud og noget tykkere end vand). Hvis dejen bliver for tyk, er det svært at få den ned i hullerne i bagemåtten. Derudover bliver godbidderne lidt tørre og smuldrende i det. Hvis dejen er for tynd, skal de bage lidt længere og bliver lidt mindre.

Min erfaring er, at tapiokamel og kartoffelmel giver sådan lidt gummiagtige godbidder, som ikke smuldrer og andre meltyper giver lidt mere kage-agtige godbidder.
Hvis jeg har brugt ferskt kød eller indmad tilsætter jeg ½ tsk salt.

Når man putter massen i bagemåtten, er det en god ide at spare på dejen. Hvis man putter for meget i, kommer godbidderne til at hænge sammen. På billedet herunder ses en måtte med for meget dej på og til højre et billede af en portion makrel i tomat-godbidder.
Bages på 150 grader i ca 20 min

Hvis man savner opskrifter og kan lidt tysk, kan jeg i høj grad anbefale facebookegruppen "BackmattenFreaks-Rezepte für Hundekekse". Der er 100-vis af opskrifter og ideer inde. Derinde har jeg blandt andet fundet nedenstående opskrift, som er en af mine hundes favoritter.

Oste-godbidder
3 æg
en lille bakke flødeost
50-70 g parmesan.

Parmesanen skal rives fint (hvis man ikke har købt noget der allerede er revet) og det hele blandes sammen og puttes i bagemåtten.

Freddy er nu blevet 10 uger og vi er i fuld gang med socialisering, miljøtræning og alm træning.
Han er en fornuftig og frejdig lille fyr, der tager tingene som de kommer.
Når vi træner er han supergod, intet mindre end en drøm at træne med: klikkerklog, eftertænksom, glad for mine belønninger og utroligt fokuseret. Han er næsten skræmmende god og jeg er spændt på, hvor længe jeg kan holde min plan om ikke at træne øvelser med ham, for det går pænt stærkt!

Indtil videre træner vi lidt forskellige targetøvelser: platform, elefant, næsetarget på hånd+targetstick, holde fast og aflevere (apport), burtræning og lidt lette små tricks.

Her en lille video af lidt af vores træning i går

Freddy er flyttet til Stigs Bjergby og det klarer han så fint. Han er tillidsfuld og glad og tager både kat, de to andre hunde og det nye sted på en meget fornuftig og afbalanceret måde. Først lidt afventende og så er der høj haleføring og "Davs" til alle de nye ting.

Jeg har selvfølgelig gjort mange overvejelser om hvad Freddy skal lære og hvad der er vigtigst at lære en hvalp først. Planen er at han skal være min nye konkurrencehund inden for freestyle/heelwork, måske lydighed og måske noget jagttræning.

Men Nanna var det første jeg lærte hende at "jodle". Et fint og sødt trick, men da det der klikkertræning var helt nyt for hende, var det SÅ fantastisk at hun pludselig kunne styre mig til at give godbidder, så Jodlen blev lidt for meget en del af hendes standard repetoire og dukkede op i andre øvelser og bare hvis hun var lidt frustreret.

Med Simba var det første jeg lærte ham et trick hvor han har numsen i jorden og sætter poterne på mit lår. Det er et trick jeg fangede med klikkeren og satte signal på. Han gjorde det nemlig af sig selv, når han tiggede. Super sødt og ret irriterende når man har bare ben eller når man helst vil have ham til at sidde enten foran en eller i plads :-)
Det er ikke fordi jeg har store problemer med de ting Simba og Nanna gør og jeg tror måske også det handler om, at de er cross overhunde, som ikke var vant til klikker-træning. For dem var det en slags åbenbaring, at de kunne styre deres verden og det hænger på en måde lidt ved de første øvelser jeg lærte dem.
Freddy er jo allerede klikkertrænet fra han var 5-6 uger og han tilbyder øjenkontakt på livet løs, han kan dutte på hånden og så ved han præcis hvad det betyder når han hører klikket.
Men så er det vel bare at gå i gang med at træne øvelserne til lydighedsprogrammet, HTM-positionerne og masser af dogdancing-tricks eller hvad?

Det tænker jeg ikke det er, jeg mener at det er lidt for tidligt endnu at gå i gang med egentlig øvelsestræning. De eneste øvelser jeg har planer om at starte med er indkald, apport og muligvis kommer fortræningen til en eller to heelworkpositioner også på banen indenfor de første 3-4 uger med Freddy.

En af grundene til at jeg gemmer øvelsestræningen lidt er at hvalpen ikke på som 8-10 uger gammel har den nødvendige kropskontrol og muskulatur til at udføre mange af de øvelser den skal enden med at kunne. Derudover mener jeg, at der er SÅ mange andre vigtigere ting at lære hvalpen:

• At træning er sjovt og at den kan kontrollere sine omgivelser
  
• At lege og tage imod godbidder- også ved forstyrrelser
  
• At lege med det legetøj jeg har og skifte mellem belønninger
  
• Socialisering til alt muligt den vil kunne møde senere i dens liv (biler, mennesker, hunde, andre dyr, børn, cykler mm)
  
• At være alene
  
• Selvkontrol i flere situationer
  
• Håndtering, negleklip
  
• Targetadfærd
  
• Indkald
  
• Kontakt
  
• Kropskontrol
  

Da søde Freddy allerede er for-trænet til at tage kontakt, bliver noget af det første jeg vil træne med ham forskellige former for target-adfærd. Jeg starter med platformen, da det også er et godt sted at starte kropskontrollen op. Derefter vil jeg introducere target-sticken. Jeg synes target adfærd er vildt vigtigt, da det kan bruges til at indlære SÅ mange ting og man slipper for at lokke hunden rundt med godbidder.

Kropskontrol træner jeg blandt andet ved at lære hunden at stå med alle fire poter på en platform og  i en kasse (ikke på samme tid). Når hvalpen kan det, gøres platform/kasse mindre til den passer med at der er et ben i hver hjørne. 
Andre gode kropskontrol-øvelser er fx balanceøvelser, bakke, elefantøvelsen mm.

Samtidig med dette forestiller jeg mig, at vi skal øve os i at lege sammen og at byte legetøj og komme tilbage med et legetøj.

Planen er at filme vores træning, så der kommer videoer af det meste når vi kommer i gang :-D

Om 5½ uge bliver flokken udvidet med en lille 8 uger gammel labrador dreng :-)
Det er i år 20 (!) år siden jeg sidst havde en hundehvalp, så jeg kan sikkert slet ikke huske hvordan det er.
Jeg husker det som sindssygt hårdt arbejde, søvnløse nætter, pøller i den hvide sofa, bidemærker på al hud fra albue til fingerspidser og masser af bekymringer.
For 20 år siden gik bekymringerne på om jeg nu fik etableret det vigtige lederskab fra starten, det er gudskelov ikke noget jeg bekymrer mig det mindste om længere. Derudover boede vi i lejlighed og den lille vaps var opvokset i hundegård og på ingen måde i nærheden af at være renlig. Det betød mange gange sko, hundesnor, jakke og op og ned af trapper for at lufte hvalpen på alle tider af døgnet. Denne del bliver forhåbentlig også lidt lettere denne gang, hvor vi har udgang direkte til lukket have.
Valget er faldet på en labrador denne gang, da vi har en del mere eller mindre fritgående dyr på gården, som vi generelt er ret glade for. En labrador burde være til at lære ikke at jage alt hvad der bevæger sig og samtidig er det en meget alsidig træningshund.
Vi har allerede Simba som er labrador-blanding og hans glade og venlige sind har overbevist mig om at en larador er helt rigtig her hos os.

Begge forældre til hvalpen er hunde der trænes med, farmand Chief træner jagt og markprøve og mormand Twitter er LP Champion.
Planen er, at den lille ny skal lave noget DcH-træning, freestyle eller LP og så forestiller jeg mig at han skal forsøge sig med markprøve og jagt :-)


Se evt mere om vidunderhvalpen her http://tline.dk/

Billeder følger når vi har mødt vapserne næste weekend :-D

Her kommer et lidt mere lystigt blog-indlæg end gårsdagens :-)
Selv i Sokos fravær går livet videre og HELDIGVIS har jeg stadig to skønne levende hunde, som skal trænes, nusses, luftes og aktiveres.

Simba og jeg har store ambitioner indenfor DcH-programmet og sidste weekend startede konkurrencesæsonen med årets første konkurrence i Haslev.
Vi har trænet meget og jeg følte vi var klar til konkurrence. Det vi slås mest med er at genstande (alle genstande!) er så spændende at de kan være svære at aflevere igen, i hvert fald inden man lige har løbet en lille (stor!) sejersrunde med dem først. Det giver ikke så mange point hverken i apport, rundering (bringselmelding) eller feltsøg. Vi arbejder med det og det er blevet meget bedre, det er kun en gang imellem det sker, at det bliver nødvendigt med en runde.
Vi startede konkurrencen i søndags med en tændt Simba, der gik den smukkeste lineføring til karakteren 10 :-D
Derefter lavede han flotte sit dæk og stå øvelser. Apporten løb han en tur med og da vi kom til de frie øvelser gik det helt galt.
Figuranten hoppede han op af, feltet lå lige ved at vandhul, som var mere spændende end genstanden og da vi skulle lave spring og der var tilskuere, valgte han at løbe over springet, vende 90 grader og spæne til et andet vandhul med tilhørende krat. Vi har nu brugt ugen på at arbejde lidt med hans selvkontrol, men vi er endnu ikke klar til at stå ansigt til ansigt med et vandhul.

På søndag er der konkurrence på vores egen bane i Jyderup, der håber vi på hjemmebanefordel og ugen efter skal vi til Kalundborg, hvor vi krydser fingre for en tør bane :-)

Nanna konkurrerer ikke længere og træner kun for sjov-øvelser som balance- og styrkeøvelser, tricks, samt forskellige søgeøvelser, som fx at finde små bitte læderstykker i græsset

For lidt over en uge siden, den 7. marts, måtte vi tage afsked med højt elskede lille Soko-fis på grund af sygdom.
Det gik desværre meget hurtigt. Et par uger inden opdagede jeg, at hun virkede som om hun havde ondt i ryggen, hun var hurtig til at bide ud efter de andre hunde og hun virkede lidt stiv i kroppen når hun skulle op af de to trin til hoveddøren.
Hun kom til dyrlægen og fik noget smertestillende. Det virkede desværre ikke og hun begyndte desuden at virke nedtrykt og syg.
Dyrlægen mente det skyldes smerterne, så hun prøvede med at par andre produkter og laser, stadig uden rigtig effekt.
Efter 1½ uge uden bedring blev hun røntgenfotograferet og fik taget blodprøver. Billederne viste at hun havde et smukt skellet, men blodprøverne viste høje infektionstal og let forhøjede levertal, så vi blev henvist til KUs dyrehospital, hvor vi fik en tid ugen efter.

I weekenden inden vores tid blev hun dårligere og begyndte desuden at blive gul, men hun spiste og drak stadig og ville stadig gerne gå ture. Vi ringede til vagtdyrlægen, som gav hende kvalmestillende og ellers synes vi skulle vente med at gøre yderligere til vores tid tirsdag.
Da det blev tirsdag og vi skulle på dyrehospitalet var Soko ret dårlig, hun havde tabt sig, sikkert både muskelmasse og væske og så i det hele taget rigtig skidt ud.
Hun spiste og drak stadig, men var desuden begyndt at tisse på gulvet og kaste op efter hun havde spist.
Der blev taget nye blodprøver, hun blev ultralydsscannet og der blev udtaget små leverbiopsier. Soko blev indlagt, så hun kunne få væske, hun var blevet ret dehydreret, selv om hun både drak og spiste.
Jeg ville gerne have hende med hjem, så jeg blev i København og ventede på at de forskellige prøver blev behandlet.
Da blodprøverne var kørt, kunne de desværre se, at det så rigtig skidt ud: Infektions- og levertal var nærmest eksploderet i løbet af den uge der var gået og samtidig kunne de se forandringer på leveren på ultralyd.
Meget tydede på cancer, men det kunne ikke bestemmes med 100 % sikkerhed uden at tage større lever-biopsier. For at tage disse skulle de åbne hunden, hvilket ville kræve at hun var meget bedre og stabil. Hendes albumin i blodet var meget lavt, hvilket betyder at væsken i blodet presses ud af årerne og ind  blandt andet bughulen. Det betød, at de ikke kunne give hende væske uden først at give hende plasma.
Udsigterne til helbredelse var meget dårlige og Soko var meget syg. Derfor valgte vi om aftenen at aflive hende.

Det var fuldstændig forfærdeligt og verden har ikke været den samme siden!
Soko var min helt specielle lille hund: kærlig loyal, med et mod og en stædighed i særklasse, helt utroligt kvik i pæren og røv-irriterende.
Mange der har mødt hende til arrangementer med andre hunde har måske tænkt at hun var en skrækkelig hund, da hun hadede alle andre hunde og dyr af et godt hjerte og det løb ind imellem af med hende.
Herhjemme var hun den gladeste, sjoveste og sødeste hund, altid klar på hvad som helst.
Vi har lavet så meget sammen, haft utroligt mange fantastiske oplevelser og jeg har lært ekstremt meget af  fantastiske Soko <3