Agility uden redskaber - kropskontrol
(Artiklen er oprindeligt bragt i DAF Københavns klubblad)
Agility består af flere elementer: Samarbejde mellem hund og fører, redskabsindlæring, kropskontrol og selvkontrol for hunden og handling af hunden.
Af disse kan alt med undtagelse af den egentlige redskabsindlæring trænes uden redskaber.
Da der kun er træning en enkelt gang om ugen og en stor del af træningstiden bruges på forklaringer og instruktion af hundeejeren og træning i handling, er det meget begrænset hvor meget effektiv træningstid der bruges på hundens redskabsindlæring.
Den mest optimale redskabsindlæring for hunden, ville være hvis alle kursister brugte 10-15 minutter på redskabsindlæring hver dag. Det er imidlertid en anelse svært, da det er de færreste af os der har en agilitybane i baghaven.
Selv om man ikke ejer sin egen agilitybane er der alligevel meget man kan træne hjemme for at optimere hundens redskabsindlæring på banen. Mange hunde vil have stor glæde af at lære en større kropsbevidsthed, dette kan gøres med øvelser uden redskaber eller med ting man i forvejen har hjemme eller møder på den daglige gåtur. Desuden kan man bruge forskellige ting der minder om rigtige redskaber til at træne fx nedgange på balance, slalom, vippeelementer mm.
Agility består af flere elementer: Samarbejde mellem hund og fører, redskabsindlæring, kropskontrol og selvkontrol for hunden og handling af hunden.
Af disse kan alt med undtagelse af den egentlige redskabsindlæring trænes uden redskaber.
Da der kun er træning en enkelt gang om ugen og en stor del af træningstiden bruges på forklaringer og instruktion af hundeejeren og træning i handling, er det meget begrænset hvor meget effektiv træningstid der bruges på hundens redskabsindlæring.
Den mest optimale redskabsindlæring for hunden, ville være hvis alle kursister brugte 10-15 minutter på redskabsindlæring hver dag. Det er imidlertid en anelse svært, da det er de færreste af os der har en agilitybane i baghaven.
Selv om man ikke ejer sin egen agilitybane er der alligevel meget man kan træne hjemme for at optimere hundens redskabsindlæring på banen. Mange hunde vil have stor glæde af at lære en større kropsbevidsthed, dette kan gøres med øvelser uden redskaber eller med ting man i forvejen har hjemme eller møder på den daglige gåtur. Desuden kan man bruge forskellige ting der minder om rigtige redskaber til at træne fx nedgange på balance, slalom, vippeelementer mm.
Tricks
Det er en rigtig god ide at lære sin hund alle de tricks man kan komme i tanker om. Alle tricks lærer hunden at bruge sin krop og de lærer hunden (og ejeren) at lære. Mange af de øvelser vi bruger til opvarmning af hunden inden agility er gode, lette tricks at starte med (fx zig-zag mellem benene, hunden drejer om sig selv, både højre og venstre om, vinke, give high five/ten, stå på bagben, gå løbe på højre/venstre side af føreren og skifte mellem disse positioner).
Alle disse tricks er forholdsvist lette for hunden, for de skal stort set kun bruge deres forben og forkrop. Så når hunden kan disse er det tid til at lære den nogle lidt sværere tricks og øvelser, der også involverer bagkroppen. Det kan fx være:
· At gå kontrolleret hen over ting som fx stiger eller kasser
· At bakke
· At gå sidelæns
· At lave ’elefantøvelsen’
· At bakke rundt om føreren
· At bakke op på noget med bagkroppen
· At stå med alle fire ben i en lille kasse
· Baglæns zig-zag mellem førerens ben
Det letteste at starte med at lære hunden at gå langsomt fremad i skridt. Hunden skal gå langsomt og kontrolleret i skridt (et ben løftes af gangen), hovedet skal holdes relativt lavt, det vil sige at hunden ikke skal gå i en lydighedsplads med højt løftet hoved og øjenkontakt til fører, men bære hovedet i en naturlig position. Hunden skal bruge begge sider ligeligt. Det er meningen at hunden selv skal gå langsomt og ikke at den skal tvinges til at gå langsomt fordi du holder i snoren.
Når hunden kan skridte langsomt, kan man begynde at lade den gå over forskellige genstande, fx kosteskafter, stiger, kasser, nedløbsrør. Start med hunden i snor ved siden af den valgte forhindring og beløn ethvert tiltag til at hunden nærmer sig forhindringen. I starten er aet at hunden bare kigger på stigen nok til at tjener en belønning. Vær stadig opmærksom på at hunden skridter langsomt, at den ved hvad den laver og at forhindringen ikke er farlig for hunden at passere. Hunden lærer at den bliver nød til at være bevidst om hvor den sætter bagbenene og dermed øges dens kropsbevidsthed.
Et andet godt kropskontrol-trick at starte med er elefantøvelsen. Her skal hunden have forpoterne på en forhøjning, fx en opvaskebalje, mens den går rundt om forhøjningen med bagbenene lige som en cirkus elefant.
Her kan læses lidt om indlæring af elefantøvelsen, bakke og at stå i en kasse.
Parkour for hunde
Når jeg går tur med hundene træner vi forskellige øvelser på det by-udstyr vi kommer forbi. Det træner hundenes styrke, koordination og balance og så synes både hundene og jeg at det er sjovt. Når jeg lufter hunde på steder hvor de kan løbe løs, hopper de op på alverdens forskellige ting og kigger på mig, for at se om ikke jeg kommer med en godbid til dem.
Vi træner at
· Hundene skal op på store sten, betonklodser, bænke, plastdimser og hvad vi ellers kommer forbi de kan hoppe op på.
· Hvis de ting de kan gå på er store nok til det, kan de lave tricks på dem, fx sit, dæk, snurre rundt om sig selv, bukke, stå på bagben, gribe godbidder og hvad de ellers kan.
· Hvis vi finder et sted med mange store sten eller træstammer skal de søge godbidder på og imellem stenene.
· Søge bløde godbidder i barken på og på grene af træer, så de må stå på bagben og strække sig. Hvis vi kommer til en væltet træstamme kan jeg også finde på at gemme godbidder på undersiden af træstammerne.
· Et bestemt sted hvor der er betonklodser der står med relativt kort afstand med ude i vandet, skal vi ud og stå på forskellige klodser. Dette er meget svært for mine hunde, som begge hader vand. Jeg forestiller mig at det svarer til at jeg skulle gå på line over en sump fyldt med krokodiller.
Disse øvelser er ikke direkte agility-relaterede, men jeg mener dog at der er en sammenhæng. Jo mere sikker hunden er ved at gå på forskellige overflader og jo mere trænet dens krop og hjerne er i at bevæge sig i tre dimensioner, jo bedre må den også være til at bevæge sig rundt på agilityredskaberne.
Der er også flere redskabselementer der kan trænes hjemme uden at man har fuldt udstyret agilitybane.
· Man kan træne felter på en trappe, kasse eller lignende der passer i størrelse til hunden. Hunden skal stå med bagbenene oppe og forpoterne i jorden og den skal kunne indtage denne position uafhængigt af førerens position og blive indtil den får sit frigivelsesord. Samtidig med at man træner det at bliver på feltet får man trænet hundens krop til at indtage og holde den position. Det er hårdt for hunden at bremse op fra fuld fart og stå helt stille, især på A-brættet.
· Det er let at lave et vippebræt hvorpå hunden kan træne det at gå på noget der bevæger sig. Det er ofte den del af vippen hunden synes er ubehagelig. Et vippebræt laves af en ikke for glat plade der passer i hundens størrelse evt med nogle lister under der kan holde på en bold. Hvis hunden ikke har prøvet før kan man lægge et par sammenrullede sokker, en bamse eller lignende unde brættet. Senere kan man bruge en tennisbold eller anden mindre bold. Hunden skal frivilligt gå op på brættet og bevæge sig rundt så det vipper.
· Man kan træne posen vha en spisebordsstol med et stykke stof over. Start med at lære hunden at gå under stolen og put derefter stoffet ud over lidt efter lidt.
· Vippenedslag kan trænes med en planke som ligger over et rør, en tyk pind eller anden rund genstand. Planken skal være 2-3 meter og placeres så den en ene ende hviler på jorden mens den anden er 5-10 cm over. Stil dig med hunden foran planken og idet den putter en pote på planken og planken rammer jorden belønnes hunden.
· Larm-træning. Nogle hunde er lydfølsomme og bryder sig ikke om redskaber der giver lyd fra sig(hjul, vippe). Man kan lære hunden at lave larm og at synes det er sjovt. Start med at få hunden til at vælte ting der kun larmer lidt, fx en bog. Når hunden kan det, kan man fortsætte med at lade den vælte nogle skåle stablet ovenpå hinanden og senere metalskåle på et flisegulv. Beløn hunden når larmen lyder.
· Slalom kan enten trænes vha kæmpe mikadopinde eller man kan købe slalomspyd i klubben for 30 kr/stk.
Når man træner på alternative redskaber, skal man være meget opmærksom på hundens sikkerhed. Forsøg ikke at få hunden til at hoppe op på noget du ikke er sikker på den kan. Vær også opmærksom på glatte overflader, hunden kan glide ned fra. Lad ikke hunden springe over faste ting og træn ikke slalom på faste genstande fx cykelstativer.
Man kan også træne masser af handling og selvkontrol uden redskaber, men det er en anden historie.
God træning!
Kilder og ideer:
Agility right from the start, bog af Eva Bertilsson og Emelie Johnson Vegh og www.agilityrightfromthestart.com
Silvia Trkmann, en meget dygtig slovensk agilityløber. Hun har blandt andet mange gode trick-videoer: http://www.youtube.com/LolabuLand og http://www.silvia.trkman.net/